Hævninger på mellemregningskonto anset for skattepligtigt anpartshaverlån

Sagen omhandlede, hvorvidt en hovedanpartshavers løbende hævninger på en mellemregningskonto med sit selskab skulle beskattes som udbytte. Hævningerne var foretaget efter den 14. august 2012, hvor Ligningsloven § 16 E trådte i kraft, som beskatter sådanne lån. Anpartshaveren havde en betydelig gæld til selskabet opbygget før denne dato.

Klageren argumenterede for, at hans indskud på kontoen efter skæringsdatoen skulle modregnes i de nye hævninger, så kun en eventuel nettohævning var skattepligtig. SKAT anførte derimod, at der var tale om ét samlet låneforhold. Derfor skulle indskud betragtes som afdrag på den ældste gæld, og alle nye hævninger skulle beskattes fuldt ud som udbytte. Det blev fremhævet, at selskabets bogføring ikke var ført løbende, og at årsrapporterne kun viste én samlet gældspost.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klageren skulle beskattes af de fulde hævede beløb for indkomstårene 2012 og 2013.

Retten lagde afgørende vægt på, at mellemværendet mellem klageren og selskabet i praksis var blevet behandlet som ét samlet låneforhold. Dette blev understøttet af, at selskabets årsrapporter for 2012 og 2013 kun opførte ét samlet tilgodehavende hos klageren. Da mellemregningskontoen konstant viste, at klageren havde gæld til selskabet, måtte hans indskud anses for at være afdrag på denne samlede gæld.

Som følge heraf blev alle hævninger foretaget fra og med den 14. august 2012 anset for nye, selvstændige lån. Disse lån var omfattet af Ligningsloven § 16 E, stk. 1 og skulle behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Da klageren ikke modtog løn fra selskabet, skulle beløbene beskattes som udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A, og dermed som aktieindkomst efter Personskatteloven § 4a, stk. 1.

Landsskatteretten fastsatte den skattepligtige aktieindkomst til:

Retten bemærkede desuden, at de tilskrevne renter for 2013 blev anset for betalt rettidigt i 2014, da klagerens indskud dækkede rentebeløbet inden selvangivelsesfristen, men dette ændrede ikke på beskatningen af selve hævningerne.