Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om indberetning af værdi af fri bolig for efterskolelærere

Sagen omhandlede SKATs pålæg til en efterskole om at indberette skattepligtig værdi af fri bolig for ansatte lærere, der beboede skolens boliger. SKAT havde opgjort den skattepligtige værdi som forskellen mellem markedslejen (reduceret med 10 %) og den opkrævede husleje, da SKAT mente, at lærerne ikke opfyldte betingelserne for bopælspligt, der ville berettige til en 30 % reduktion af den skattepligtige værdi.

Faktiske omstændigheder

Efterskolen ejede flere ejendomme, hvoraf tre fritliggende enfamilieshuse var beboet af lærere i 2013. Forstanderen havde bopælspligt, men skolens ledelse oplyste oprindeligt, at der ikke var bopælspligt for de øvrige lærere. Senere fremgik det dog af ansættelseskontrakterne for to af lærerne, at de beboede boligen på "tjenesteboligvilkår" med "pligt til at bebo boligen og fraflytte boligen ved tjenestens ophør". For den tredje lærer var der ingen afkrydsning om boligforhold, og skolen anerkendte, at denne kun var omfattet af fraflytningspligt.

Den betalte husleje for 2013 var som følger:

Alle lærere på efterskolen indgik i vagter uden for normal arbejdstid, herunder aften-, nat- og weekendvagter, som følge af skoleformen.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT pålagde efterskolen at indberette den skattepligtige værdi af fri bolig. SKAT beregnede den underbetalte leje for de tre lærere til henholdsvis 2.567 kr. ([person1]), 5.163 kr. ([person2]), og 10.363 kr. ([person3]).

SKATs afgørelse var baseret på en "nødvendighedsvurdering" i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 7. SKAT fandt, at det ikke var tilstrækkeligt, at den ansatte forpligtede sig til at bebo en bolig. Der skulle også være en reel nødvendighed for den konkrete stillings varetagelse. SKAT lagde vægt på, at:

• Skolens ønske om beboede boliger ikke udgjorde en nødvendighed for den enkelte ansatte.
• Ansættelseskontrakterne ikke indeholdt specifikke funktioner, der nødvendiggjorde bopælspligt.
• Lejekontrakterne indeholdt en 3 måneders opsigelsesfrist for lejer, hvilket betød, at lejemålene ikke var uopsigelige fra den ansattes side.
• Skolens ledelse oprindeligt havde oplyst, at der kun var bopælspligt for forstanderen.
• Deltagelse i vagter påhvilede alle lærere, og forstanderen allerede havde bopæl på skolen for at varetage tilsynsopgaver.

SKAT konkluderede, at der for [person2] og [person3] alene var tale om fraflytningspligt efter Ligningsloven § 16, stk. 8, hvilket berettigede til et nedslag på 10 % af markedslejen, ikke 30 %.

Efterskolens opfattelse

Efterskolen fastholdt, at bopælspligt var nødvendig for udførelsen af arbejdet for de to lærere, og at der derfor skulle ske et nedslag på 30 % efter Ligningsloven § 16, stk. 7. Efterskolen argumenterede med, at:

• Efterskoler som kostskoler har et lovkrav om at kunne føre betryggende tilsyn med elever døgnet rundt, hvilket kræver voksen tilstedeværelse i boliger, der udgør en geografisk enhed med skolen.
• Det alene var skolens ledelse, der kunne vurdere nødvendigheden af tjenesteboliger af hensyn til tjenestens udførelse, og at skolen vurderede behov for tre tjenesteboliger (én til forstander og to til lærere).
• Efterskoleforeningen havde bekræftet, at der ikke var formkrav til, hvordan ledelsen nåede frem til nødvendigheden, og at standardansættelsesbreve, der efterlevede statens regler, blev anvendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Skattekontrolloven § 7a, stk. 3 og Indkomstregisterloven § 3, stk. 1, som fastslår pligten til at indberette skattepligtige fordele. Det blev endvidere fremhævet, at Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3 kræver medregning af værdien af fri bolig i den skattepligtige indkomst, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold.

Retten gennemgik de specifikke regler for nedsættelse af den skattepligtige værdi:

• En nedsættelse på 30 % er mulig for tjenesteboliger, hvor det af hensyn til arbejdsudførelsen skønnes nødvendigt, at den ansatte har pligt til at bebo boligen under ansættelsen og fraflytte den ved ophør, jf. Ligningsloven § 16, stk. 7.
• En nedsættelse på 10 % er mulig for helårsboliger, hvor den ansatte har pligt til at fraflytte boligen ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo den under ansættelsen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 8.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at betingelsen i Ligningsloven § 16, stk. 7 om nødvendighed af bopælspligt ikke var opfyldt for de to lærere. Dette blev begrundet med, at:

• Kun skolens forstander havde bopælspligt.
• Lejemålene for lærerne ikke var uopsigelige fra deres side, idet de havde en 3 måneders opsigelsesfrist.
• Der ikke gjaldt særlige vilkår for de to lærere, da alle efterskolens lærere skulle deltage i vagter uden for normal arbejdstid.

Derfor kunne den skattepligtige værdi ikke nedsættes med 30 %.

Da lærerne ifølge lejekontrakterne havde pligt til at fraflytte skolens boliger ved ansættelsens ophør, kunne den skattepligtige værdi dog nedsættes med 10 % efter bestemmelsen i Ligningsloven § 16, stk. 8.

Landsskatteretten lagde SKATs beregning af markedslejen til grund, da der ikke var uenighed herom. Da den beregnede leje oversteg den faktisk betalte leje, fandt retten det korrekt, at SKAT havde pålagt efterskolen at indberette forskellen til eIndkomst som skattepligtig værdi af fri bolig.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.