Landsskatteretten: Delvis fradrag for kursus- og rejseudgifter, nægtet servicefradrag for hundetræner i 2012

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for udgifter afholdt i forbindelse med driften af en hundetræningsvirksomhed i indkomståret 2012. Klageren, der driver virksomheden [virksomhed1] (senere [virksomhed2] I/S), havde fratrukket udgifter til kurser, konkurrencer, rejser og servicefradrag. SKAT havde nægtet fradrag for disse udgifter, idet de primært ansås for at være af privat karakter eller manglede tilstrækkelig dokumentation.

Klageren argumenterede for, at udgifterne til kurser og konkurrencer med egne hunde var erhvervsmæssigt begrundede, da hundene fungerede som driftsmidler, og deltagelsen var nødvendig for at vedligeholde og ajourføre hendes faglige viden samt for markedsføring. Hun fremhævede sin omfattende uddannelse og erfaring som instruktør og dommer siden 1987, hvilket betød, at de omstridte kurser var efteruddannelse og ikke grund- eller videreuddannelse. Rejseudgifterne var direkte relateret til disse erhvervsmæssige aktiviteter. Vedrørende servicefradraget gjorde klageren gældende, at de daværende betingelser i Ligningsloven § 8 V var opfyldt, og at der ikke var krav om bankoverførsel eller elektronisk indberetning fra håndværkeren på tidspunktet for arbejdets udførelse i 2012.

SKATs oprindelige afgørelse

SKAT nægtede fradrag for:

• Udgifter til kurser og konkurrencer mv. (19.972 kr.): Begrundet i, at udgifterne primært var af privat interesse, udgjorde videreuddannelse, eller at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for den erhvervsmæssige relevans af træningsforløbene med egne hunde.
• Udgifter til rejser (58.240 kr.): Anset som privat kørsel og rejseudgifter, da hovedformålet med deltagelse i konkurrencer mv. med egne hunde blev anset for privat.
• Servicefradrag jf. Ligningsloven § 8 V (15.000 kr.): Nægtet grundet manglende elektronisk indberetning fra virksomheden, manglende dokumentation for betaling, samt manglende CVR-nummer og specificeret arbejde på fakturaen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse delvist og godkendte fradrag for en del af udgifterne til kurser, konkurrencer og rejser, men stadfæstede afgørelsen vedrørende servicefradraget.

Udgifter til kurser og konkurrencer mv.

Landsskatteretten fandt, at klagerens deltagelse i diverse kurser og konkurrencer i indkomståret 2012 måtte anses for at have til formål at ajourføre og vedligeholde hendes viden inden for hundetræningsområdet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Retten anerkendte, at det var nødvendigt at anvende hunde i virksomheden, og at det derfor ikke udelukkede fradrag, at deltagelsen skete med klagerens egne hunde. Dog fandt Landsskatteretten, at deltagelsen i et vist omfang også var begrundet i klagerens private interesser. På den baggrund godkendtes skønsmæssigt fradrag for 75 % af de samlede udgifter på 19.972 kr., svarende til 14.979 kr.

Udgifter til rejser

Landsskatteretten godkendte delvist fradrag for rejseudgifterne, ligeledes med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dog blev følgende udgifter nægtet fradrag:

• Parkeringsudgift (76,64 kr.): Nægtet grundet manglende dokumentation.
• Udgifter til kost (357,82 kr.): Nægtet, da klageren ikke havde påvist merudgifter eller en konkret erhvervsmæssig begrundelse for afholdelsen.
• Hævninger (138,44 kr.): Nægtet grundet manglende dokumentation for, hvad beløbene dækkede over.

De øvrige rejseudgifter på 57.667 kr. blev godkendt. Landsskatteretten fandt, at 75 % af disse udgifter var erhvervsmæssigt begrundede, svarende til 43.250 kr. Derudover blev klageren berettiget til skattemæssigt fradrag for 75 % af den ikke-godkendte købsmoms på 721 kr. (svarende til 500 kr.), da denne andel af udgiften blev anset for at være afholdt som led i virksomheden. Fradrag for moms vedrørende kost blev dog nægtet. Samlet godkendtes fradrag for rejseudgifter med 43.750 kr.

Servicefradrag jf. Ligningsloven § 8 V

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte servicefradrag. Dette skyldtes, at klageren ikke havde opfyldt dokumentationskravene i den dagældende Bekendtgørelse 2012-03-15 nr. 240 § 2 og Bekendtgørelse 2012-03-15 nr. 240 § 3. Specifikt manglede fakturaen CVR-nummer, en specificeret beskrivelse af det udførte arbejde, dato for arbejdets udførelse og sted/adresse. Desuden havde klageren ikke fremlagt dokumentation for betalingen af det udførte arbejde.