Spiritusafgift af frugtdrikke med tilsat alkohol - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler SKATs opkrævning af spiritusafgift på 123.077 kr. for ti drikkevarer solgt af klagerens enkeltmandsvirksomhed i perioden 1. januar 2010 til 31. august 2014. Klageren havde indbetalt vinafgift for produkterne, men SKAT omklassificerede dem som spiritusafgiftspligtige. Produkterne, der havde et alkoholindhold på mellem 21 og 21,8 % vol. alc., blev fremstillet ved gæring af frugtsaft, hvorefter der blev tilsat sprit for at opnå den ønskede alkoholprocent. Klageren argumenterede for, at produkterne fortsat skulle beskattes som vin, da de bevarede deres organoleptiske kendetegn (smag, duft og udseende) af den frugt, de var fremstillet af, i overensstemmelse med praksis efter Siebrand-dommen (C-150/08) og det tilhørende styresignal SKM 2010.157 SKAT. Klageren fremhævede, at tilsætning af destilleret alkohol ikke ændrede produktets grundlæggende karakter.

SKATs afgørelse var baseret på en samlet vurdering, der inkluderede produktets objektive karakteristika og egenskaber, såsom alkoholindhold, organoleptiske kendetegn og påtænkt anvendelse. SKAT mente, at produkterne havde mistet deres karakter af gæret frugtsaft ved tilsætning af alkohol og hjælpestoffer, og at de blev markedsført under navne, der normalt forbindes med spiritusafgiftspligtige varer. Derfor skulle de tariferes under position 2208 i den Kombinerede Nomenklatur (KN) som spiritus, frem for position 2206 som vin. Landsskatteretten skulle afgøre, om produkterne skulle beskattes efter Spiritusafgiftsloven § 1, stk. 1 eller Øl- og vinafgiftsloven § 3, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at produkternes alkoholprocent var lavere end 22 %. Spørgsmålet var derfor, om produkterne skulle tariferes som spiritus eller vin. Tariferingen af et produkt under toldtariffen afgør den punktafgiftsmæssige klassifikation. Hvis en drikkevare med over 1,2 % vol. alc. tariferes under position (pos.) 2207 eller 2208, er den spiritusafgiftspligtig. Hvis den tariferes under pos. 2204, 2205 og 2206, er den kun spiritusafgiftspligtig, hvis alkoholindholdet er over 22 % vol.

Produkterne bestod af en blanding af gæret frugtsaft (pos. 2206) og ikke-denatureret ethanol (pos. 2208). Da produktet kunne henføres under to positioner, skulle tariferingen afgøres efter de almindelige tariferingsbestemmelser til KN, nr. 3. Retten fandt, at ingen af positionsteksterne var mere specificerede end den anden. Det afgørende blev derfor, om den gærede frugtsaft eller den ikke-denaturerede ethanol var mest karaktergivende for produkterne.

Landsskatteretten anvendte kriterierne fra EU-Domstolens dom i sag C-150/08 (Siebrand), som omfatter forholdet mellem gæret og destilleret alkohol, de organoleptiske kendetegn og varens bestemmelse.

Forholdet mellem gæret alkohol og destilleret alkohol

Retten bemærkede uoverensstemmelsen mellem klagerens grundopskrift og forklaring vedrørende alkoholindholdet:

Uanset de divergerende forklaringer fandt retten, at den tilsatte sprit bidrog i større udstrækning til produkternes alkoholindhold end den gærede alkohol.

Organoleptiske kendetegn

Retten lagde afgørende vægt på syns- og skønserklæringen fra Retten i [by1]. Da skønsmanden besvarede samtlige ti spørgsmål med ”ja”, fandt retten, at produkternes organoleptiske kendetegn svarede til de karaktergivende faktorer for produkter tariferet under pos. 2206. Produkterne smagte således af den frugt, de var fremstillet af, f.eks. blåbær.

Varernes bestemmelse

Retten lagde til grund, at produkterne sælges i 50 cl flasker, har et alkoholindhold på ca. 21 % vol., er tiltænkt som drikkelse til dessert og lignende, betegnes som ”[...]”, og at ni af produkterne duftede og så ud som forventet af en [...], lavet af det pågældende bær/frugt. På den baggrund fandt retten, at produkterne i højere grad var bestemt til at blive drukket som en spiritus end en gæret drik.

Efter en samlet vurdering fandt Landsskatteretten, at samtlige ti af klagerens produkter skulle tariferes under toldtariffens pos. 2208 som andre varer med indhold af ethanol med et alkoholindhold på under 80 % vol. Klagerens sammenligning med hedvin (pos. 2204) kunne ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse af 5. marts 2015 om opkrævning af 123.077 kr. i spiritusafgift.