Landsskatteretten: Fradrag for underskud af virksomhed - [virksomhed1] I/S og [virksomhed2] I/S - Erhvervsmæssig aktivitet

Sagen omhandler en klagers fradrag for underskud af virksomhed i indkomstårene 2011-2013. Klageren drev et interessentskab (I/S) med sin mor, der dækkede over fire forskellige aktiviteter, hvoraf to ([virksomhed1] og [virksomhed2]) var genstand for tvisten. Klageren havde ved siden af virksomheden lønindtægt.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for underskud fra [virksomhed1]-aktiviteten for alle tre år, idet den ikke blev anset for erhvervsmæssig. For [virksomhed2]-aktiviteten godkendte SKAT kun fradrag for 50 % af underskuddet i 2013, da interessentskabet blev anset for at have to deltagere.

Klageren påstod, at underskuddet fra [virksomhed2]-aktiviteten i 2013 skulle godkendes fuldt ud hos ham, da han reelt var den eneste, der drev virksomheden, og fordi medinteressenten (klagerens mor) døde i 2013, hvilket ifølge klageren medførte universalsuccession til ham som enearving. Klageren argumenterede desuden for, at [virksomhed1]-aktiviteten, der primært vedrørte en kopimaskine, skulle anses for en del af den samlede erhvervsvirksomhed og dermed være fradragsberettiget, da den var drevet professionelt og med henblik på overskud, og ikke tilfredsstillede private formål. Klageren henviste til, at selvstændig bogføring af en delaktivitet ikke i sig selv udelukker fradrag, og at erhvervsmæssighed vurderes ud fra en samlet bedømmelse af subjektive og objektive kriterier, herunder udsigt til overskud og intensitet.

Klageren fremlagde også detaljerede regnskabstal for begge aktiviteter, der viste vedvarende underskud, men argumenterede for, at disse skyldtes ekstraordinære omkostninger, herunder en tabt retssag mod [virksomhed6]. Klageren anførte, at dødsboet efter medinteressenten ikke kunne indtræde som interessent, og at det samlede resultat derfor skulle henføres til ham.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om fradrag for underskud i klagerens interessentskab, der drev fire forskellige aktiviteter, hvoraf sagen specifikt omhandlede [virksomhed1]- og [virksomhed2]-aktiviteterne.

I/S eller enkeltmandsvirksomhed

Landsskatteretten fandt, at virksomhedsaktiviteterne skulle behandles som et interessentskab (I/S) med klageren og klagerens mor som deltagere i indkomstårene 2011-2013. Dette skyldtes, at aktiviteterne over for omverdenen, i regnskaberne og på selvangivelserne var behandlet som et I/S. Da der ikke forelå en interessentskabskontrakt eller anden dokumentation for en aftalt fordeling, blev klagerens andel af underskuddet anset for at udgøre 50 %.

[virksomhed2] I/S-aktiviteten

SKAT havde godkendt fradrag for underskud ved [virksomhed2] I/S-aktiviteten for indkomståret 2013, men kun for 50 % af underskuddet hos klageren. Landsskatteretten fastholdt dette udgangspunkt, idet det blev bemærket, at medinteressentens dødsbo havde medregnet 50 % af resultatet for 2013. Afgørelsen blev stadfæstet på dette punkt.

[virksomhed1] I/S-aktiviteten

Landsskatteretten vurderede, at aktiviteten i [virksomhed1] I/S med kopimaskinen ikke kunne anses for en del af de øvrige virksomhedsaktiviteter, herunder [virksomhed2] I/S. Dette skyldtes, at den eneste aktivitet i de øvrige virksomheder i 2011 var arbejde udført for [virksomhed6] og [Klub1], mens indtægterne i [virksomhed1] I/S vedrørte andre eksterne kunder. Kopimaskinen var anskaffet for 162.173 kr. i 2007, og der forelå ingen dokumentation for dens anvendelse i forbindelse med [virksomhed2] I/S-aktiviteten, ligesom der ikke var driftsmæssig sammenhæng mellem de to aktiviteter. Derfor skulle aktiviteterne vurderes hver for sig i forhold til erhvervsmæssighed.

Med henvisning til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og Statsskatteloven § 6, stk. 2 samt retspraksis (bl.a. SKM2007.107.HR og SKM2009.747.BR), fandt Landsskatteretten, at virksomhedsaktiviteten [virksomhed1] I/S ikke var erhvervsmæssigt drevet. Omsætningen var yderst beskeden (3.686 kr. i 2011, 5.660 kr. i 2012 og 2.957 kr. i 2013), hvilket betød, at virksomheden ikke opfyldte kravene til økonomisk og driftsmæssig intensitet. Underskuddet var derfor ikke fradragsberettiget. Afgørelsen blev stadfæstet på dette punkt.

Den subsidiære påstand om hjemvisning til SKAT blev afvist, da der ikke var grundlag herfor.