Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om elafgift vedrørende opvarmning af vand og komfortkøling - manglende måling medfører anvendelse af standardberegningsmetode

Sagen drejede sig om et selskabs tilbagebetaling af elafgift for elektricitet anvendt til opvarmning af vand og komfortkøling i perioden 2012-2014. SKAT havde foretaget en regulering af elafgiften på 272.743 kr., idet selskabets forbrug til disse formål ikke var målt separat. SKAT anvendte opgørelsesprincippet i Elafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 3, som indebærer, at aggregatets installerede effekt multipliceres med 350 timer pr. måned.

Selskabet, en autoriseret bilforhandler med syv forretningssteder, bestred SKATs beregningsmetode. Selskabet argumenterede for, at SKATs opgørelse af elforbruget til vandvarmere og komfortkøling var urealistisk høj. Selskabet fremlagde et estimat fra en energikonsulent, der angav et årligt forbrug på maksimalt 16.008 kWh, samt senere faktiske målinger over mere end to år, der viste et årligt forbrug på ca. 14.587 kWh. Til sammenligning havde SKATs beregning for vandvarmere alene resulteret i et forbrug på 235.200 kWh. Selskabet foreslog et kompromis baseret på energikonsulentens estimat.

SKAT fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at lovgivningen ikke giver mulighed for alternative opgørelsesmetoder, når der ikke er foretaget måling af forbruget. SKATs beregninger for de forskellige lokationer inkluderede elafgift for varmt vand og komfortkøling baseret på den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned, samt i et tilfælde en beregning baseret på kvadratmeter i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 6.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Retten bemærkede, at virksomheder registreret efter momsloven kan få tilbagebetalt elafgift af forbrugt elektricitet i henhold til Elafgiftsloven § 11, stk. 1. Dog ydes der ikke fuld tilbagebetaling af afgift for elektricitet forbrugt i vandvarmere og varmepumper til opvarmning af brugsvand, samt elektricitet anvendt direkte eller indirekte til fremstilling af kulde til komfortkøling af rum. Dette fremgår af Elafgiftsloven § 11, stk. 3.

Siden 1. januar 2012 har der været mulighed for delvis tilbagebetaling af afgiften for elektricitet anvendt til opvarmning af vand og komfortkøling, jf. Elafgiftsloven § 11, stk. 3, 7. pkt..

Reglerne for opgørelse af den delvist tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet er fastsat i Elafgiftsloven § 11, stk. 5. Ifølge denne bestemmelse skal den tilbagebetalingsberettigede mængde elektricitet som udgangspunkt opgøres som den faktiske mængde forbrugt elektricitet i de nævnte anlæg, opgjort efter måler. Alternativt kan et af de øvrige principper vælges, hvis virksomheden kan godtgøre, at den derved ikke opnår øget tilbagebetaling ud over, hvad der kan opnås ved måling. De mulige principper er:

• Den faktiske mængde elektricitet forbrugt i de nævnte anlæg opgjort efter måler.
• Den fremstillede mængde varme opgjort efter måler ganget med 1,1.
• Den installerede effekt ganget med 350 timer pr. måned eller den målte driftstid.

Landsskatteretten henviste til bemærkningerne til Elafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 3, hvoraf det fremgår, at den forenklede opgørelsesregel i de fleste tilfælde vil medføre en vis merbelastning sammenlignet med måling, for at undgå incitamenter til at undgå måling.

Retten fandt, at der ikke er hjemmel i elafgiftsloven til at foretage en skønsmæssig ansættelse af det tilbagebetalingsberettigede forbrug af elektricitet i en situation, hvor der ikke har været opsat elmålere til måling af forbruget omfattet af Elafgiftsloven § 11, stk. 3 i den omhandlede periode. Den omstændighed, at der senere er opsat elmålere, ændrer ikke herved.

Landsskatteretten konkluderede, at selskabets forbrug af elektricitet til airconditionanlæg (komfortkøling) og vandvarmere (opvarmning af vand), som ikke er målt separat, skal opgøres efter reglerne i Elafgiftsloven § 11, stk. 5, nr. 3.