Maskeret udbytte og værdi af fri vandscooter - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler to hovedklagepunkter for en eneaktionær og direktør i et selskab: forrentning af mellemregning vedrørende køb af ejendomme i Tyrkiet, som SKAT anså for maskeret udbytte, og beskatning af fri rådighed over en vandscooter.

Faktiske omstændigheder

Klageren er eneaktionær og direktør i et selskab, der i 2006 erhvervede en lejlighed i Tyrkiet for 117.000 Euro og i 2008 en villa for yderligere 115.000 Euro (delvist ved indbytning af lejligheden). Selskabet afholdt hovedparten af købsudgifterne, og ejendommene blev indregnet i selskabets årsrapporter. Villaen blev formelt solgt i 2010 for 1.500.000 kr., men handlen blev ophævet, og villaen blev først endeligt solgt i 2016/2017. SKAT mente, at klageren var den reelle ejer af ejendommene, og at selskabets finansiering udgjorde et lån til klageren, hvor manglende rentebetaling var maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 A og Personskatteloven § 4 a, stk. 1, nr. 1. Klageren bestred dette og henviste til, at selskabet var den retmæssige ejer, og at Erhvervsstyrelsen havde bekræftet, at aftalen var indgået mellem selskabet og køberen.

Sagen omhandlede også selskabets køb af en vandscooter i juli 2012 for 137.500 kr. inkl. moms. Selskabet solgte vandscooteren i juli 2013 for 110.000 kr. SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med 28.800 kr. for 2012, idet de skønnede, at klageren havde haft fri rådighed over vandscooteren i 32 timer til en timepris på 900 kr. Klageren anførte, at timetallet var for højt, og at timeprisen var urimelig, idet vandscooteren kun havde kørt 12 timer ved service i efteråret 2012, og at prøvetider for potentielle købere også var registreret.

Landsskatterettens afgørelse

Tyrkisk ejendom og maskeret udbytte

Landsskatteretten fandt, at selskabet måtte anses som den reelle køber og ejer af ejendommene i Tyrkiet. Dette blev begrundet med, at selskabet havde afholdt hovedparten af udgifterne til køb af ejendommene, stod som køber og sælger på købskontrakterne, og ejendommene var medtaget i selskabets årsrapporter. Det forhold, at selskabet i de pågældende år formentlig ikke måtte eje ejendomme i Tyrkiet ifølge tyrkisk lovgivning, blev ikke tillagt afgørende vægt under disse omstændigheder. Der blev i den forbindelse også lagt vægt på Erhvervsstyrelsens afgørelse, som ikke anså forholdet for et mellemregningsforhold med selskabets hovedaktionær.

På baggrund heraf ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse for indkomstårene 2009 og 2010, således at der ikke blev fikseret et lån til klageren fra selskabet. Ændringerne vedrørende renteudgifter og maskeret udlodning blev herefter nedsat til 0 kr.

Brugsværdi af vandscooter

Landsskatteretten fastslog, at gratis brug af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes i henhold til Statsskatteloven § 4 a, litra b, 1. pkt.. Værdien af et sådant gode skal ansættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Hvis det ikke er muligt at fastlægge en egentlig markedsleje for længerevarende lejemål, skal værdiansættelsen bero på et skøn over markedslejen.

Det blev lagt til grund, at klageren havde adgang til at bruge vandscooteren i 5 måneder i 2012, og at den blev anvendt i mindst 12 timer. Landsskatteretten tiltrådte, at værdien af klagerens brug af vandscooteren blev ansat på baggrund af en skønnet timeleje på 900 kr. pr. time, baseret på markedspriser for leje af vandscootere.

Værdien blev herefter ansat til 12 timer gange 900 kr., hvilket udgør 10.800 kr. SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed, hvilket resulterede i en nedsættelse af den personlige indkomstforhøjelse fra 28.800 kr. til 10.800 kr. for indkomståret 2012.