Værdi af fri bolig for direktør – Ligningslovens § 16, stk. 9 – Erhvervsmæssig andel af ejendom
Dato
11. oktober 2017
Hoved Emner
Personlig indkomst
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Fri bolig, Direktørbeskatning, Værdiansættelse, Erhvervsmæssig anvendelse, Ligningsloven, Ejendomsvurdering, Koncernforhold
Sagen omhandler værdiansættelsen af fri bolig for indkomstårene 2011, 2012 og 2013 til en direktør i et selskab, der ejes af direktørens søn. Direktøren var tilmeldt en ejendom, som selskabet ejede, og som bestod af et enfamilieshus på 124 m2 og en lagerhal på 513 m2. Lagerhallen var udlejet til et datterselskab, hvor klageren også var direktør.
SKAT havde forhøjet klagerens personlige indkomst med 10.613 kr. for hvert indkomstår, hvilket fastsatte værdien af fri bolig til 75.048 kr. pr. år. SKATs beregning tog udgangspunkt i ejendomsværdien på 1.700.000 kr. og en privat andel på 94 m2 ud af 124 m2 boligareal. SKATs besigtigelse af ejendommen viste, at stuen og køkkenet var indrettet til privat anvendelse, og kun kontoret blev anset for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. SKAT henviste til Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ejendomsværdiskatteloven § 4 a for beregningsgrundlaget og afviste en ejendomsmæglervurdering af markedslejen, da beskatning af fri bolig følger lovens regler.
Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at værdien af fri bolig skulle fastsættes til markedslejen på 5.000 kr. pr. måned (60.000 kr. årligt), og at kun 50 % af bebølsesejendommen var stillet til rådighed for klageren, hvilket ville reducere den skattepligtige værdi til 30.000 kr. pr. år. Repræsentanten argumenterede for, at 62 m2 af bebølsesejendommen (inkl. køkken, toilet og dele af stuen) blev anvendt erhvervsmæssigt, og at lagerhallen på ingen måde var stillet til rådighed for direktøren. Det blev også anført, at ejendomsvurderingen var fejlagtig, da ejendommen burde være vurderet som en blandet ejendom. Klageren henviste til, at den del af boligen, der udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i beregningsgrundlaget, jf. forarbejderne til Ligningsloven § 16, stk. 9.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at klageren som direktør med væsentlig indflydelse og nærtstående forhold til selskabets hovedanpartshaver var omfattet af personkredsen i Ligningsloven § 16, stk. 9. Beskatning af fri bolig skulle derfor ske efter de skematiske regler i denne bestemmelse.
Retten bemærkede, at værdien af fri bolig som udgangspunkt fastsættes til markedsværdien, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3, medmindre andet følger af Ligningsloven § 16, stk. 9. Beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi fastsættes til 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den del, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til beregningsgrundlaget efter Ejendomsværdiskatteloven § 4 a.
For ejendomme, der benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretages en fordeling af ejendomsværdien efter Vurderingsloven § 33, stk. 5. Da en sådan fordeling ikke var foretaget, skulle den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes i beregningsgrundlaget, jf. Ligningsloven § 16, stk. 9, 8. pkt.. Det afgørende er, om lokalerne udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt, da det er rådigheden, der beskattes.
Landsskatteretten lagde vægt på:
- SKATs besigtigelse, der konstaterede, at kun kontoret i bebølsesejendommen kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt, mens resten var indrettet til privat brug.
- Klagerens repræsentants erkendelse af, at køkken, stue og toilet delvist anvendes erhvervsmæssigt, hvilket modsætningsvist indebærer privat anvendelse.
- Lagerhallen blev ikke anset for stillet til rådighed for klageren.
Retten fandt, at det ikke var godtgjort, at den øvrige del af ejendommen – udover kontoret og lagerhallen – ikke havde været stillet til rådighed for privat benyttelse. Det skønsmæssige nedslag for den erhvervsmæssige del skulle ske på baggrund af værdi og ikke areal. Landsskatteretten vurderede, at den erhvervsmæssige andel (kontor og lagerhal) ikke kunne udgøre en større del af ejendomsværdien end de ca. 24 %, som SKAT var fremkommet med.
På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse og fastsatte værdien af fri bolig til 75.048 kr. for hvert af indkomstårene 2011, 2012 og 2013.
Lignende afgørelser