Beskatning af fri bolig for hovedanpartshaver – Erhvervsmæssig andel af ejendom – Landsskatteretten stadfæster

Sagen omhandler beskatning af fri bolig for en hovedanpartshaver i indkomstårene 2010-2012. Klageren og dennes ægtefælle er hovedanpartshavere i et ApS, som ejer den ejendom, de bebor. En del af ejendommen er udlejet til et interessentskab, som klageren og ægtefællen også ejer, og som anvendes erhvervsmæssigt. Klageren og ægtefællen har betalt 132.000 kr. årligt i husleje til ApS'et.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med i alt 198.528 kr. for de tre indkomstår, idet de fandt, at klageren skulle beskattes af værdien af fri bolig i henhold til de skematiske regler i Ligningsloven § 16, stk. 9 og Ligningsloven § 16a, stk. 6 (nu stk. 5). SKAT argumenterede for, at beskatningen sker på baggrund af rådigheden over boligen, uanset om der er betalt markedsleje. SKAT godkendte en erhvervsmæssig del af 1. salen på 75 m², men vægtede den til 90% (68 m²) i beregningen af fri bolig, da 1. salen vægter 90% i den offentlige ejendomsvurdering. Entré og gæstetoilet blev ikke anerkendt som erhvervsmæssige. Værdien af fri bolig blev opgjort ud fra anskaffelsessummen, da denne var højere end den offentlige ejendomsvurdering. De skattepligtige værdier blev opgjort som følger:

Klagerens repræsentant fremsatte en principal påstand om nedsættelse af den personlige indkomst til de selvangivne beløb. Argumentet var, at Ligningsloven § 16, stk. 9 var indført for at imødegå problemer med fastsættelse af markedsleje for meget dyre boliger, og at den objektive beregningsregel i dette tilfælde førte til en værdi, der lå markant over den faktiske markedsleje på 132.000 kr. årligt. Subsidiært blev det anført, at den erhvervsmæssige andel af ejendommen skulle være større end SKATs anerkendte andel, nemlig 36,91% frem for 26,66%. Dette skulle inkludere en forholdsmæssig andel af entré og gæstetoilet samt et separat sommerhus/lager på grunden, og der skulle ikke ske en reduktion af den erhvervsmæssige andel til 90% på grund af placering på 1. sal.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren som hovedanpartshaver, der ejer mere end 25% af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS, er omfattet af reglerne om beskatning af fri bolig. Dette følger af Ligningsloven § 16a, stk. 6 (nu stk. 5), som henviser til beregningsreglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9. Værdien af fri bolig er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, litra b.

Retten bemærkede, at den skattepligtige værdi fastsættes til 5% af beregningsgrundlaget med tillæg af ejendomsværdiskat, svarende til det beregningsgrundlag, der ville være anvendt, hvis ejendommen var omfattet af Ejendomsværdiskatteloven § 4a. Den af klageren betalte husleje skal fratrækkes i opgørelsen.

Vedrørende den erhvervsmæssige del af ejendommen fastslog Landsskatteretten følgende:

• Entréen og gæstebadeværelset blev anset for at være til rådighed for klageren privat og ikke udelukkende anvendt erhvervsmæssigt. Dette er i overensstemmelse med praksis, jf. SKM 2015.441 BR, hvor det afgørende er rådigheden, ikke den faktiske private anvendelse.
• Det blev godtgjort, at en del af 1. salen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt som kontor, og at dette areal udgør 75 m². Dog skal dette areal, i overensstemmelse med reglerne for vægtet etageareal, indgå med 90% af det samlede areal af den erhvervsmæssige del, hvilket resulterer i 68 m² i beregningen af værdien af fri bolig.
• Landsskatteretten fandt ikke hjemmel til at godkende en forholdsmæssig fordeling af den erhvervsmæssige del ud fra den betalte husleje.

På baggrund af ovenstående stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse. Udbytte efter dagældende Ligningsloven § 16a, stk. 6 er personlig indkomst omfattet af Personskatteloven § 3, stk. 1, jf. Personskatteloven § 4 og Personskatteloven § 4a, stk. 2.