Landsskatteretten: Beskatning af fri bolig og retsbeskyttet forventning vedrørende fordeling af erhvervsmæssigt og privat areal

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en hovedanpartshaver og direktør havde en retsbeskyttet forventning om fordeling af privat og erhvervsmæssig andel af en bolig, samt opgørelsen af beregningsgrundlaget for værdi af fri bolig for indkomstårene 2008-2010.

Klageren var ejer af og direktør for et selskab, der ejede ejendommen på [adresse1], som fungerede som klagerens bopæl og selskabets kontorer. Ejendommen havde et samlet areal på 325 m2. Klageren havde selvangivet værdien af fri bolig baseret på en fordeling, hvor 110 m2 blev anset for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt, og beregningen var baseret på 8 % af ejendomsværdien. Denne praksis var baseret på tidligere afgørelser fra skattemyndighederne i 2001 og 2004, hvor fordelingen af kvadratmeter og beregningsmetoden var blevet godkendt.

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige værdi af fri bolig for de pågældende indkomstår, idet de anså hele ejendommen på 325 m2 for at være til rådighed for klageren. SKAT argumenterede for, at der ikke var givet en retsbeskyttet forventning, da de tidligere afgørelser enten var baseret på passivitet fra myndighedernes side eller indeholdt materielle fejl (den 8 % beregning var ikke i overensstemmelse med Ligningsloven § 16, stk. 9). SKAT mente, at kun arealer, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan udelades fra beskatningsgrundlaget, og at kontorerne i klagerens tilfælde var i umiddelbar tilknytning til private rum og dermed til rådighed for privat benyttelse.

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren havde en retsbeskyttet forventning, da skattemyndighederne tidligere aktivt havde godkendt fordelingen af de 110 m2 som erhvervsmæssigt anvendt, baseret på fremlagte tekniske tegninger og en besigtigelse. Det blev fremhævet, at de faktiske forhold ikke var ændret siden de tidligere afgørelser. Repræsentanten henviste til forarbejderne til Ligningsloven § 16, stk. 9, som fastslår, at kun den private del af boligen skal beskattes, og at der skal gives et nedslag for den del, der anvendes erhvervsmæssigt. Det blev også anført, at den tidligere anvendte 8 %-sats var en del af den godkendte praksis, som klageren havde handlet i tillid til.

Landsskatterettens vurdering

Landsskatteretten bemærkede, at den skattepligtige værdi af goder, herunder fri bolig, skal fastsættes til markedsværdien, medmindre andet følger af Ligningsloven § 16, stk. 3. For direktører og andre med væsentlig indflydelse på egen aflønning ansættes værdien af fri bolig efter Ligningsloven § 16, stk. 9. Denne bestemmelse fastslår, at den del af boligen, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke skal medregnes i beregningsgrundlaget. For hovedaktionærer henviser Ligningsloven § 16 A, stk. 6 til reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9 for værdiansættelse af fri bolig.

Retten vurderede, at for at en skatteyder kan støtte ret på en tilkendegivelse efter det individuelle forventningsprincip, skal tilkendegivelsen bl.a. have været egnet til at have indflydelse på skatteyderens dispositioner, være direkte og positiv, samt klar og uden forbehold.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKAT's afgørelse på et centralt punkt, mens et andet blev stadfæstet. Afgørelsen blev truffet efter retsformandens votering, som resulterede i følgende:

• Retsbeskyttet forventning om erhvervsmæssigt areal: To retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at der forelå to tidligere, konkrete afgørelser fra myndighederne om omfanget af den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen. De mente, at der skulle varsles, hvis arealer, der hidtil var anset for erhvervsmæssigt anvendte, ikke længere kunne anses for sådanne. Derfor kunne ændringer kun ske med fremtidig virkning. På baggrund af et forventningsprincip blev det udelukkende erhvervsmæssigt anvendte areal ansat til 110 m2 ud af ejendommens samlede 325 m2.
• Beregning af værdi af fri bolig: Alle retsmedlemmer stemte for, at beregningen af værdi af fri bolig skulle ske efter Ligningsloven § 16, stk. 9. De fandt, at en beregning på grundlag af 8 % af ejendomsværdien ikke var i overensstemmelse med denne bestemmelse.

Den talmæssige opgørelse af den skattepligtige værdi af fri bolig vil blive foretaget af SKAT i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse.