Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en tvist om udbetaling af forsikringsbonus til medlemmerne af et selskab, der ejer en andel af et forsikringsselskab. En forsikringstager har klaget over, at han blev nægtet bonusudbetaling, fordi han ikke opfyldte de bopælskrav, der er fastsat i selskabets vedtægter.
Indklagede udbetaler årligt en bonus til sine medlemmer, hvilket svarer til en procentdel af forsikringspræmien hos det underliggende forsikringsselskab. I selskabets vedtægter er medlemmer defineret som "danske forsikringstagere". For at blive betragtet som en dansk forsikringstager skal man opfylde et af følgende kriterier:
Klageren har i mange år haft en ulykkesforsikring og livsforsikring hos det pågældende forsikringsselskab. Forsikringen er oprindeligt tegnet gennem klagerens danske fagforening. Selvom klageren arbejder i Danmark, har han sin faste bopæl i Sverige. På grund af denne adresse i udlandet blev han informeret om, at han ikke var berettiget til den årlige bonus, som indklagede udbetaler til medlemmer med bopæl i Danmark.
Klageren har indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med påstand om, at bopælskravet udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse. Han anfører, at det er diskriminerende at lade udbetalingen af bonus afhænge af, hvor en forsikringstager bor, og han har i den forbindelse krævet en godtgørelse svarende til det manglende bonusbeløb.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om at afvise klagen, da det vurderede forhold ikke falder inden for nævnets kompetence.
Nævnet undersøgte, om udelukkelsen fra bonusudbetalingen på grund af bopæl i Sverige kunne betragtes som forskelsbehandling i strid med Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2. Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, at kravet i indklagedes vedtægter er et bopælskriterium, og at et sådant kriterium ikke er omfattet af lovens definition af race eller etnisk oprindelse.
Da bopæl ikke er et beskyttet kriterium i henhold til lov om etnisk ligebehandling, konkluderede nævnet, at forholdet falder uden for dets kompetenceområde som defineret i Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Sagen blev afgjort som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3, hvilket betyder, at sagen ikke blev forelagt det samlede nævn, da det var åbenbart, at den ikke kunne behandles af nævnet.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet har truffet afgørelse i tre principielle sager vedrørende elforsyning, der omhandler alt fra ulovligt telefonsalg til diskrimination af udenlandske statsborgere.
Sagen omhandler en klage over et stormagasin, der gennemførte en kampagne målrettet udenlandske besøgende. Kampagnen tilbød en rabat på 10 procent til kunder, der kunne dokumentere, at de var bosiddende uden for Danmark.
Ifølge stormagasinets hjemmeside blev rabatten tilbudt til "foreign visitors". For at opnå de 10 procent rabat skulle kunden fremvise gyldig legitimation eller bopælsbevis. Dette kunne ske ved:
Kriteriet om ”ikkevestlig oprindelse” i almenboligloven kan udgøre diskrimination, siger EU-Domstolen. Men det er op til de danske domstole at vurdere endeligt.
LD Fonde har i årets generalforsamlingssæson brugt sin stemmeret til at støtte initiativer for bæredygtig omstilling, bedre sociale standarder og klima- og miljømæssige forbedringer i de virksomheder, de investerer i.
Klageren blev opmærksom på kampagnen under et besøg i butikken og mente, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling på grund af nationalitet. Han ønskede at få fastslået, om en sådan differentiering er tilladt, og anmodede om en godtgørelse.
Indklagede afviste, at kampagnen var i strid med reglerne om etnisk ligebehandling. De anførte, at der var tale om en turistkampagne baseret på bopæl og ikke på etnisk oprindelse. Stormagasinet fremhævede følgende:
Sagen omhandler en kvinde, der oprindeligt er født i Sydafrika, men som i 1979 flyttede til Danmark og senere opnåede da...
Læs mereSagen omhandler en slovakisk mand, der gennem flere år har levet som hjemløs i Danmark. Han klagede over en privat foren...
Læs mere