Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen vedrører en række skattemæssige forhold for en direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2010-2013. Klageren boede i en ejendom ejet af selskabet, og der opstod uenighed om værdiansættelsen af fri bolig, fordelingen af driftsudgifter til ejendommen samt beskatning af udgifter til dyrehold og biludgifter afholdt af selskabet. Herudover blev klageren beskattet af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse på grund af mangelfuld dokumentation.
Klageren var bosiddende i selskabets ejendom, der er registreret som en blandet beboelses- og forretningsejendom. SKAT havde beskattet klageren af værdien af fri bolig baseret på hele ejerboligværdien jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Klageren gjorde gældende, at en del af boligen blev anvendt erhvervsmæssigt som kontor og arkiv for selskabet, og at hun derfor kun skulle beskattes af en del af arealet. Landsskatteretten fandt dog ikke grundlag for at reducere beskatningsgrundlaget, da det ikke var dokumenteret, at lokalerne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.
Vedrørende ejendomsskat, el, vand og varme havde selskabet afholdt de fulde udgifter. Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes af en forholdsmæssig andel af disse, men nedsatte SKATs oprindelige forhøjelser baseret på et skøn over fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.
Selskabet havde afholdt udgifter til foder og forsikring for to katte og en hund. Klageren argumenterede for, at dyrene var erhvervsmæssigt begrundet som henholdsvis skadedyrsbekæmpelse og vagthund. Landsskatteretten fastslog, at udgifter til kæledyr som udgangspunkt er private, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, og at det ikke var godtgjort, at de var nødvendige for selskabets indkomsterhvervelse. Udgifterne blev derfor anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren efter Ligningsloven § 16a.
Klageren havde indgået en aftale med selskabet om udlejning af sin private bil mod, at selskabet betalte alle driftsudgifter. Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter til forsikring, vægtafgift og reservedele var skattepligtige for klageren som yderligere løn eller udlodning, jf. Statsskattelovens § 4. Benzinudgifter blev dog undtaget, da det ikke var godtgjort, at disse var tilgået klageren personligt.
Klageren havde modtaget befordringsgodtgørelse, som SKAT havde gjort skattepligtig med henvisning til mangelfulde køresedler. Landsskatteretten bekræftede, at der stilles strenge dokumentationskrav ved interessefællesskab, jf. . Da mange kørsler kun var angivet som "Ejendomme" uden specifik adresse, opfyldte de ikke kravene i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Retten hjemviste dog sagen til SKAT for at identificere de kørsler, der faktisk var tilstrækkeligt dokumenterede, og for at beregne eventuelt fradrag efter .
Landsskatteretten traf følgende afgørelse for de enkelte klagepunkter:
| Indkomstår | Fri bolig (efter egenbetaling) | Ejendomsudgifter (el, vand, varme, skat) | Dyrehold (skattepligtig) | Biludgifter (skattepligtig) |
|---|---|---|---|---|
| 2010 | 46.140 kr. | 10.902 kr. | 13.773 kr. | 5.142 kr. |
| 2011 | 46.140 kr. | 14.514 kr. | 4.499 kr. | 8.019 kr. |
| 2012 | 46.140 kr. | 16.302 kr. | 10.083 kr. | 5.382 kr. |
| 2013 | 47.640 kr. | 19.408 kr. | 5.499 kr. | 3.272 kr. |

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.



Sagen omhandler en hovedanpartshaver, der blev beskattet af værdi af fri bil, fri brændstof og udbetalt kørselsgodtgørelse fra sit selskab for indkomstårene 2007-2010. Selskabets adresse var sammenfaldende med klagerens privatadresse.
Klageren argumenterede for, at selskabets Audi Q7 udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt, og at hans private kørselsbehov var dækket af familiens øvrige biler. For kørselsgodtgørelsen mente han, at betingelserne for skattefrihed var opfyldt. Endelig afviste han at have tanket sine private biler fra selskabets dieseltank og henviste til kontanthævninger til dækning af private udgifter, herunder brændstof.
Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde afkræftet formodningen for privat rådighed over selskabets bil, da der manglede kørselsregnskab og var konstateret privat kørsel. Kørselsgodtgørelsen blev anset for skattepligtig på grund af mangelfuld dokumentation og uoverensstemmelser i det kørte antal kilometer. Beskatningen af fri brændstof blev opretholdt, da klageren ikke kunne dokumentere køb af diesel til sine private biler i tilstrækkeligt omfang.
To ægtefæller fik medhold ved Retten i Horsens i, at deres ridecenter og stutteri blev drevet erhvervsmæssigt, hvilket åbner for fradrag for underskud.
Udviklingen i reguleringstallet i personskattelovens § 20, 1991-2026
| Indkomstår | Klagepunkt | Skatteankenævnets afgørelse (kr.) | Landsskatterettens afgørelse (kr.) |
|---|---|---|---|
| 2007 | Beskatning brændstof | 6.000 | 6.000 |
| 2008 | Beskatning brændstof | 8.000 | 8.000 |
| Beskatning kørselsgodtgørelse | 68.839 | 68.839 | |
| 2009 | Beskatning brændstof | 16.000 | 16.000 |
| Beskatning kørselsgodtgørelse | 58.158 | 38.191 | |
| 2010 | Beskatning brændstof | 15.000 | 13.400 |
| Beskatning kørselsgodtgørelse | 79.914 | 30.331 | |
| Forhøjelse – værdi af fri bil | 120.902 | 120.902 |

Sagen omhandler en klager, der sammen med sin far og dennes ægtefælle udøver bestemmende indflydelse over vagtselskabet ...
Læs mere
Sagen omhandlede et selskabs skatteansættelser for indkomstårene 2007-2009, med fokus på fradrag for driftsudgifter, bes...
Læs mere