Hovedaktionærs beskatning af fri bolig, dyrehold og biludgifter samt dokumentationskrav til kørselsgodtgørelse

Sagen vedrører en række skattemæssige forhold for en direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2010-2013. Klageren boede i en ejendom ejet af selskabet, og der opstod uenighed om værdiansættelsen af fri bolig, fordelingen af driftsudgifter til ejendommen samt beskatning af udgifter til dyrehold og biludgifter afholdt af selskabet. Herudover blev klageren beskattet af udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse på grund af mangelfuld dokumentation.

Værdi af fri bolig og ejendomsudgifter

Klageren var bosiddende i selskabets ejendom, der er registreret som en blandet beboelses- og forretningsejendom. SKAT havde beskattet klageren af værdien af fri bolig baseret på hele ejerboligværdien jf. Ligningsloven § 16, stk. 9. Klageren gjorde gældende, at en del af boligen blev anvendt erhvervsmæssigt som kontor og arkiv for selskabet, og at hun derfor kun skulle beskattes af en del af arealet. Landsskatteretten fandt dog ikke grundlag for at reducere beskatningsgrundlaget, da det ikke var dokumenteret, at lokalerne udelukkende blev anvendt erhvervsmæssigt.

Vedrørende ejendomsskat, el, vand og varme havde selskabet afholdt de fulde udgifter. Landsskatteretten fandt, at klageren skulle beskattes af en forholdsmæssig andel af disse, men nedsatte SKATs oprindelige forhøjelser baseret på et skøn over fordelingen mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse af ejendommen.

Udgifter til dyrehold (hund og katte)

Selskabet havde afholdt udgifter til foder og forsikring for to katte og en hund. Klageren argumenterede for, at dyrene var erhvervsmæssigt begrundet som henholdsvis skadedyrsbekæmpelse og vagthund. Landsskatteretten fastslog, at udgifter til kæledyr som udgangspunkt er private, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, og at det ikke var godtgjort, at de var nødvendige for selskabets indkomsterhvervelse. Udgifterne blev derfor anset for maskeret udlodning til hovedaktionæren efter Ligningsloven § 16a.

Biludgifter og lejeaftale

Klageren havde indgået en aftale med selskabet om udlejning af sin private bil mod, at selskabet betalte alle driftsudgifter. Landsskatteretten fandt, at de afholdte udgifter til forsikring, vægtafgift og reservedele var skattepligtige for klageren som yderligere løn eller udlodning, jf. Statsskattelovens § 4. Benzinudgifter blev dog undtaget, da det ikke var godtgjort, at disse var tilgået klageren personligt.

Skattefri befordringsgodtgørelse

Klageren havde modtaget befordringsgodtgørelse, som SKAT havde gjort skattepligtig med henvisning til mangelfulde køresedler. Landsskatteretten bekræftede, at der stilles strenge dokumentationskrav ved interessefællesskab, jf. . Da mange kørsler kun var angivet som "Ejendomme" uden specifik adresse, opfyldte de ikke kravene i bekendtgørelsen om rejse- og befordringsgodtgørelse. Retten hjemviste dog sagen til SKAT for at identificere de kørsler, der faktisk var tilstrækkeligt dokumenterede, og for at beregne eventuelt fradrag efter .