Stadfæstelse af SKATs afgørelse om indberetning af værdi af delvis fri bolig

Sagen omhandlede SKATs pålæg til et selskab om at indberette værdien af delvis fri bolig, der var stillet til rådighed for ansatte, til indkomstregistret fra 1. januar 2014. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet ejede flere ejendomme, herunder to ejendomme på Mors ([adresse1] og [adresse2]), som var udlejet til ansatte. Begge lejemål var aftalt til en månedlig leje på 3.500 kr. inklusiv fri el, vand og varme. Ejendommen på [adresse1] var opført i 1973 (ombygget 2004) med et beboet areal på 235 kvm og vurderet til 780.000 kr. i 2013. Ejendommen på [adresse2] var et stuehus til en landbrugsejendom, opført i 1929, med et beboet areal på 172 kvm og vurderet til 507.600 kr. i 2013. Begge ejendomme var beliggende ved landbrug med dertilhørende gener.

SKATs afgørelse

SKAT pålagde selskabet at indberette værdien af fri bolig fra 1. januar 2014 og indberettede selv for 2012 og 2013. SKAT fastsatte værdien af fri bolig til markedslejen i henhold til Ligningsloven § 16, stk. 3, idet forbrugsudgifter til el, vand og varme også skulle beskattes, da selskabet afholdt disse. Efter en indsigelse fra klageren anerkendte SKAT, at den aftalte husleje på 3.500 kr. inkluderede forbrug. Da denne husleje for [adresse2] var uændret siden 2004, pristalsregulerede SKAT den. For [adresse1], som var nyere og større, skønnede SKAT en leje på 4.000 kr. pr. måned i 2004-niveau, som ligeledes blev pristalsreguleret. SKAT ansatte værdien af fri el, vand og varme til 21.000 kr. årligt (1.750 kr. pr. måned), hvilket klagerens repræsentant anerkendte.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant påstod, at lejeværdien svarede til den aftalte leje i lejekontrakterne. Argumenterne inkluderede, at SKAT ikke havde besigtiget lejemålene fysisk og drøftet fastsættelsen med selskabet. Repræsentanten fremhævede de daglige gener fra den intensive landbrugsdrift, som påvirkede lejernes privatsfære og burde medføre en lavere lejeværdi. Klageren undrede sig også over, hvorfor der blev gjort forskel på fastsættelsen af lejeværdien for ejendommene på Mors sammenlignet med en ejendom, selskabet havde på Sjælland, hvor lejeværdien ikke var forhøjet. Klageren havde tidligere fået accepteret en månedlig husleje på 3.500 kr. inkl. forbrug for [adresse2] i indkomstårene 2003 og 2004, men anerkendte muligheden for en pristalsregulering.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at selskabet skulle indberette værdien af delvis fri bolig til indkomstregistret fra 1. januar 2014.

Retten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 1, som fastslår, at vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder medregnes i den skattepligtige indkomst, når de modtages som led i et ansættelsesforhold. Værdien fastsættes som udgangspunkt til markedsprisen, jf. Ligningsloven § 16, stk. 3. Endvidere blev det fremhævet, at arbejdsgiveren har pligt til at indberette skattepligtige fordele som nævnt i Ligningsloven § 16 til indkomstregistret, jf. Skattekontrolloven § 7a, stk. 3.

Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssigt ansatte lejeværdi, som inkluderede el, vand og varme. Det blev bemærket, at SKATs ansættelse primært var en pristalsregulering af den leje, der blev anerkendt for indkomståret 2004 for ejendommen på [adresse2]. For ejendommen på [adresse1], som var nyere og større, havde SKAT skønnet en højere lejeværdi i 2004-niveau, som ligeledes blev pristalsreguleret.

Landsskatteretten bemærkede, at den alene kunne påkende afgørelsen i det omfang, SKAT havde truffet afgørelse, og kunne derfor ikke forholde sig til forholdet om selskabets ejendom på Sjælland, som klageren havde nævnt.

Samlet set fandt retten, at SKAT med rette havde pålagt selskabet at indberette værdien af delvis fri bolig.

Værdiansættelse af fri bolig (2012-niveau)