Klage over tilstandsrapports beskrivelse af fugt, gulvvarme og råd i carport

Ad. 3: Vand ved afløb i bryggers

Utætheden stammede fra en skjult samling på et tagnedløb inde i et skab. Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndige ikke med rimelighed kunne have opdaget denne skjulte fejl. Der blev ikke fundet fejl eller forsømmelser.

Ad. 4: Rem med nedbrudt træ i carport

Skønsmanden fandt, at den bygningssagkyndiges beskrivelse af "skjolder" og "opfugtning" ikke var tilstrækkelig præcis, da der var tale om egentlig nedbrydning (råd) i remenden. Her burde den sagkyndige have været mere konkret i sin beskrivelse.

• Vurdering: Den bygningssagkyndige har begået fejl og forsømmelser.
• Udbedringsudgift: 3.750 kr. inkl. moms.
• Forbedringsandel: 3.000 kr. inkl. moms (80 % grundet alder).

Ad. 5: Våd skjold på loft ved skorsten

Skønsmanden kunne ikke afgøre, om fugtskjolden var synlig på tidspunktet for udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Da den sagkyndige havde beskrevet en anden fugtskjold og generelt vurderet taget som udtjent (K3), blev den stikprøvevise kontrol anset for tilstrækkelig. Der blev ikke fundet fejl eller forsømmelser.

Brandtests afslører sårbarheder i hybride stål-træ-etagedæk

Et nyt studie viser, at ubeskyttet stål i hybride stål-træ-etagedæk er en varmeleder ved brand. Det kan give øget forkulning i samlingen mellem træ og stål. Intumescerende brandmaling kan dog forebygge skaden.

• Klagerne anførte, at skaden var til stede ved overtagelsen i 2008, og at forholdet vedrørende stuens gulv ikke var nævnt i tilstandsrapporten, hvilket afskærer Topdanmark fra at påberåbe sig forbeholdet. De mente, at de ikke havde mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter på grund af manglende oplysninger i tilstandsrapporten, og at skaden var dækningsberettiget efter forsikringsvilkårene.
• Topdanmark afviste dækning med henvisning til et forbehold i policen for sætningsskader, da der var konstateret flere sætninger i tilstandsrapporten. Selskabet henviste også til, at tilstandsrapportens oplysninger ikke var klart forkerte. De anførte, at klagerne var bekendt med forbeholdet før tegning af forsikringen, og at de anmeldte forhold skyldtes sætningsskader. Selskabet mente, at tilstandsrapporten var tilstrækkeligt beskrivende, og at forbeholdet var konkret begrundet i rapporten.

Dokumentation og sagens forløb

• Tilstandsrapporten fra 2007 nævnte flere forhold med skader, men klagerne anførte, at omfanget af skævheder i stuen ikke fremgik.
• Dansk Fundering A/S konstaterede i 2010, at gulvet i stuen ikke var vandret, og at der var revnedannelser i facaden. De konkluderede, at stuegulvet var fejlfunderet, og at facaden var fejlfunderet.
• Klagerne anmeldte skaden til Topdanmark i 2012, men selskabet afviste dækning med henvisning til forbeholdet for sætningsskader.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagernes erstatningskrav mod den bygningssagkyndige.
• En arkitekt og ingeniør vurderede i 2012, at gulvkonstruktionen var fejlagtigt beskrevet i tilstandsrapporten, og at skævhederne på stuegulvet var så voldsomme, at de burde være bemærket. Disciplinær- og Klagenævnet afslog genoptagelse af sagen.
• Yderligere geotekniske rapporter bekræftede, at store dele af bygningen var fejlfunderet.