Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Sted
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
En kommune har spurgt Vejdirektoratet, om cyklende og gående trafik kan indgå i vurderingen, når en privat fællesvej skal optages som offentlig kommunevej. Spørgsmålet opstod på grund af en uklarhed mellem de generelle regler i vejloven og de specifikke regler om trafiktælling i privatvejsloven.
Kommunens beslutning om at opklassificere en privat fællesvej til en offentlig vej skal baseres på en "samlet trafikal vurdering" ifølge Vejlovens § 15. Denne bestemmelse specificerer ikke, hvilke trafiktyper der skal indgå. Privatvejslovens § 58, stk. 1 understøtter dette ved at fastslå, at kommunen skal vurdere vejens betydning for den "almene færdsel".
Uklarheden stammer fra Privatvejslovens § 58, stk. 2-4, som giver grundejere ret til at anmode om en trafiktælling, men her specificeres det, at der er tale om "motorkørende trafik".
| Bestemmelse | Anvendelsesområde | Trafiktype | Initiativtager |
|---|---|---|---|
| Vejlovens § 15 | Generel vurdering af opklassificering | Almen færdsel (uspecificeret) | Kommunen |
| Periodisk vurdering af private fællesveje |
| Almen færdsel (uspecificeret) |
| Kommunen |
| Privatvejslovens § 58, stk. 2-4 | Specifik procedure for trafiktælling | Kun motorkørende trafik | Grundejere |
Vejdirektoratet konkluderer, at begrænsningen til motorkørende trafik udelukkende gælder for den specifikke procedure for trafiktælling, som grundejere kan anmode om. Den generelle og overordnede vurdering, som kommunen skal foretage, er ikke begrænset på samme måde.
Det er derfor sagligt og korrekt, at kommunen i sin samlede trafikale vurdering lægger vægt på omfanget af almenhedens gående og cyklende færdsel. Dette gælder især, når vejen fungerer som:
Vejdirektoratet fastslår, at en kommunes beslutning om at optage en privat fællesvej som offentlig vej skal baseres på en samlet trafikal vurdering, jf. Vejlovens § 15 og Privatvejslovens § 58, stk. 1. Ordlyden i disse bestemmelser begrænser ikke kommunens skøn til kun at omfatte motorkørende trafik.
De specifikke bestemmelser i Privatvejslovens § 58, stk. 2-4, der eksplicit nævner "motorkørende trafik", finder kun anvendelse, når vedligeholdelsespligtige grundejere anmoder om en trafiktælling for at belyse andelen af almen færdsel.
Den generelle vurdering, som kommunen foretager på eget initiativ, er derimod bredere. Her er det overladt til kommunens skøn at vurdere, om en vej har en sådan betydning for den "almene færdsel", at den bør opklassificeres.
Vejdirektoratet vurderer, at det er sagligt for en kommune at medregne omfanget af gående og cyklende færdsel i sin vurdering. Med "almenhedens færdsel" menes trafik, der er uvedkommende for de ejendomme, vejen betjener. Dette kan eksempelvis være færdsel, der bruger vejen som genvej, skolevej eller som adgang til offentlige institutioner.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.


Vejdirektoratet har fremsat et forslag til en ny bekendtgørelse om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed. Denne bekendtgørelse skal erstatte den nuværende fra 2021 og har til formål at implementere EU-direktiv 2019/1936 mere præcist i dansk lovgivning. Forslaget træder i kraft den 1. juli 2025.
Den primære anledning til ændringerne er et ønske fra EU-Kommissionen om at styrke sikkerheden for lette trafikanter (fodgængere, cyklister mv.). Derudover implementeres en ny, overordnet metodebeskrivelse for den , som Vejdirektoratet har tilpasset og afprøvet i 2024. Dette skal sikre en mere ensartet vurdering og klassificering af vejnettets sikkerhedsniveau.
Analyse af fem cykelstier i København og Aarhus viser, at ladcykler, knallerter og små el-køretøjer samlet set udgør 2–3 procent af trafikken.
Analyse af fem cykelstier i København og Aarhus viser, at ladcykler, knallerter og små el-køretøjer samlet set udgør 2–3 procent af trafikken.
De centrale ændringer i bekendtgørelsen omfatter:
| Paragraf | Ændring | Formål |
|---|---|---|
| § 4, stk. 3 | Vurderingen skal omfatte alle trafikantgrupper. | Understrege vigtigheden af lette trafikanters sikkerhed. |
| § 4, stk. 4 | Henvisning ændres til det nye bilag 3. | Indføre den nye overordnede metodebeskrivelse. |
| § 8, stk. 1 | Inspektioner skal omfatte alle trafikantgrupper. | Sikre, at lette trafikanter inkluderes i sikkerhedsinspektioner. |
| Bilag 3 | Nyt bilag tilføjet. | Beskriver metoden for vejnetdækkende trafiksikkerhedsvurdering. |
| Bilag 5 | Bilaget er ajourført. | Indeholder en opdateret liste over veje i TEN-T-nettet. |
Vejdirektoratet vurderer, at ændringerne primært er en tydeliggørelse af eksisterende forpligtelser og ikke medfører nye administrative eller økonomiske byrder for vejmyndigheder eller vejejere. Der er ikke tale om overimplementering af EU-regler.
I høringsperioden indkom der svar fra bl.a. KL (Kommunernes Landsforening), som fandt det positivt med øget fokus på lette trafikanter, men efterspurgte klarere retningslinjer for, hvordan man håndterer påvirkningen på tilstødende veje. Vejdirektoratet svarede, at dette allerede er en del af gældende praksis og vil blive tydeliggjort i vejledningsmateriale.
Lovforslaget har til formål at modernisere og skabe klare rammer for håndteringen af nye udlejningskoncepter for køretøj...
Læs mereLovforslaget har til formål at skabe klare og opdaterede rammer for, hvordan kommuner skal håndtere nye udlejningskoncep...
Læs mere
Afvisning af realitetsbehandling af klage over Gladsaxe Kommunes afgørelse vedrørende cykelstiprojekt på Aldershvilevej, Triumfvej og Hagavej i Bagsværd