Landsskatteretten: Manglende overholdelse af bogføringsregler og skønsmæssig fastsættelse af indkomst

Sagen omhandler en klager, der driver en virksomhed med salg af rideudstyr og tilbud om rideterapi/rideundervisning. Virksomheden har selvangivet underskud siden opstart i 2008. SKAT har for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 forhøjet klagerens indkomst ved at nulstille virksomhedens skattemæssige resultat, idet SKAT skønnede, at virksomheden havde haft yderligere omsætning svarende til de selvangivne underskud. De samlede forhøjelser udgjorde 552.369 kr. for perioden.

SKATs afgørelse var begrundet i, at virksomhedens regnskabsgrundlag blev anset for utilstrækkeligt. SKAT påpegede flere mangler, herunder:

• Manglende jævnlige kasseoptællinger og kasseafstemninger, samt manglende dokumentation herfor.
• Ingen registrering og afstemning af indsætninger og hævninger på den erhvervsmæssige bankkonto og kassebeholdningen.
• Konstaterede indsætninger på bankkontoen, der var større end den bogførte omsætning.
• Manglende fysisk optælling af varelageret og værdiansættelse i overensstemmelse med Varelagerloven § 1.

SKAT skønnede, at der var udtaget varer til eget forbrug, at der var ikke-indtægtsført omsætning, og at der manglede sammenhæng mellem varekøb og den begrænsede omsætning. SKAT mente, at den yderligere omsætning sandsynligvis var afregnet kontant eller indsat på andre private konti.

Klageren bestred SKATs afgørelse og anførte, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse for 2010, da der ikke var handlet groft uagtsomt. Klageren argumenterede, at SKATs skøn var baseret på et ufuldstændigt og fejlagtigt grundlag. Klageren afviste udtag af varer til eget forbrug ud over det registrerede, forklarede bankdifferencer med porto og negativ moms, og henviste til sygdom som årsag til den lave omsætning. Klageren fremhævede, at varelageret var ukurant og derfor nedskrevet, og at en optælling fra 2018 dokumenterede, at varerne stadig var på lager, hvilket underbyggede, at de ikke var solgt. Klageren mente, at bogføringen var tilstrækkelig for en lille virksomhed, selvom den var ført i et Excel-regneark, og at alle bilag var fremlagt.

Klagerens selvangivne og SKATs ansatte resultater var som følger:

SKATs ændring af resultatet kan specificeres således:

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKAT var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Dette skyldtes, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved at foretage udokumenterede varelagernedskrivninger og ikke medregne yderligere omsætning. Værdiansættelsen af varelageret stemte ikke overens med varekøbsbilag, og der var indsætninger på virksomhedens bankkonti, som oversteg den registrerede omsætning.

SKATs varsel om ændring af ansættelsen blev anset for rettidigt, da det blev afsendt inden for 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2. De efterfølgende udsættelser af afgørelsesfristen var sket på klagerens foranledning grundet sygdom, hvilket berettigede SKAT til at afvente udsendelse af afgørelsen ud over den normale 3-måneders frist. Afgørelsen for indkomståret 2010 blev derfor ikke anset for ugyldig.

Realitet

Landsskatteretten tiltrådte SKATs skønsmæssige fastsættelse af virksomhedens resultat til 0 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Begrundelsen herfor var, at virksomheden ikke havde overholdt bogføringsreglerne, herunder:

• Der var ikke udarbejdet optalte varelagerlister, som krævet af Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder § 14.
• Varelageret var ikke opgjort efter kriterierne i Varelagerloven § 1, stk. 1 (dagspris, indkøbspris eller fremstillingspris).
• Der var ikke foretaget egentlige kasseafstemninger, på trods af kontant varekøb og -salg, hvilket er et krav i Bogføringsloven § 7.
• Virksomhedens kontante omsætning, indsat på bankkontoen, stemte ikke altid overens med kasseboner.

Retten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at have registreret al omsætning og ikke at have foretaget de nødvendige registreringer for at sikre et fyldestgørende regnskabsgrundlag. Dette gav SKAT ret til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til Skattekontrollovens § 5, stk. 3 og Skattekontrollovens § 3, stk. 4.

Selvom en varelagerliste fra 2018 viste, at mange af de indkøbte varer fortsat var på lager, hvilket indikerede, at de ikke var solgt, kunne dette ikke efterprøves tilstrækkeligt. Værdiansættelsen af varelageret var heller ikke korrekt i henhold til varelagerlovens bestemmelser. Det blev ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at varelageret var ukurant i de omhandlede indkomstår, og det blev anset for godtgjort, at klageren havde haft en større kontant omsætning end selvangivet.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.