Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Spanien, Letland, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Jürimäe
Sagen angik en præjudiciel forelæggelse fra Letlands øverste domstol (Augstākā tiesa) vedrørende fortolkningen af reglerne om unionsborgerskab og social sikring. Den omhandlede italienske statsborger, A, som var ikke-erhvervsaktiv, bosatte sig i Letland for at være sammen med sin lettiske ægtefælle og deres børn. A anmodede om at blive optaget i Letlands statsligt finansierede offentlige sygesikringsordning, men fik afslag af de lettiske myndigheder, da han ikke faldt ind under de lovbestemte kategorier for berettigede personer (lønmodtagere eller selvstændige).
Afslaget betød, at A reelt stod uden offentlig sygeforsikring i hverken Italien (efter flytning) eller Letland, hvilket førte til et samlet tab af social sikring. De nationale domstole havde oprindeligt vurderet, at forskelsbehandlingen var proportional for at beskytte de offentlige finanser.
Hovedspørgsmålet for Domstolen var todelt: For det første, om den lettiske statsfinansierede lægebehandling udgjorde "ydelser ved sygdom" under EU-forordning 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger. For det andet, hvordan denne forordnings lovvalgsregler for ikke-erhvervsaktive (som pålægger bopælsmedlemsstatens lovgivning) harmonerede med betingelserne i opholdsdirektivet (2004/38/EF), som kræver, at ikke-erhvervsaktive borgere har en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, for at undgå at blive en urimelig byrde for værtsmedlemsstaten.
| Spørgsmål | Centrale Retsgrundlag |
|---|---|
| Er statsfinansieret lægebehandling "ydelser ved sygdom"? | Art. 3(1)(a) i Forordning 883/2004 |
| Tilsidesætter afslag på adgang Art. 11(3)(e) (lovvalgsreglen)? | Art. 11(3)(e) i Forordning 883/2004 |
| Hvordan påvirker kravet om fuld forsikring (Art. 7(1)(b) Dir. 2004/38) retten til ligebehandling? |
| Art. 7(1)(b) og Art. 24 i Direktiv 2004/38/EF |
Domstolen fastslog, at den lettiske ordning med statsfinansieret lægebehandling udgør "ydelser ved sygdom" i henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), i Forordning nr. 883/2004, da ydelserne tildeles på baggrund af objektive lovbestemte kriterier og ikke efter en individuel behovsvurdering (Præmis 38).
Da A er en ikke-erhvervsaktiv unionsborger bosiddende i Letland, finder lovvalgsreglen i Forordning nr. 883/2004, artikel 11, stk. 3, litra e), anvendelse. Denne regel bestemmer, at han er omfattet af lovgivningen i sin bopælsmedlemsstat (Letland). Domstolen understregede, at denne lovvalgsregel er bindende for medlemsstaten, og at nationale lovgivninger ikke må udelukke personer, der er omfattet af lovvalgsreglen, fra ordningen (Præmis 50).
Følgelig er national lovgivning, der udelukker ikke-erhvervsaktive unionsborgere omfattet af artikel 11, stk. 3, litra e), fra tilslutning til det offentlige sygesikringssystem, i strid med EU-retten (Præmis 63).
Selvom Letland skal give A adgang til systemet, behøver denne adgang dog ikke at være gratis. Domstolen fremhævede samspillet med Direktiv 2004/38/EF, artikel 7, stk. 1, litra b), som tillader værtsmedlemsstaten at kræve, at ikke-erhvervsaktive borgere er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici for at undgå at blive en urimelig byrde for de offentlige finanser.
En eventuel ulige behandling, der til skade for en sådan unionsborger kan følge af en betalende adgang til denne ordning, er således en uundgåelig konsekvens af det i nævnte direktivs artikel 7, stk. 1, litra b), fastsatte krav om, at denne borger skal være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici (Præmis 62).
Letland kan derfor fastsætte betingelser for tilslutningen – f.eks. at borgeren indgår en privat sygeforsikring, der dækker udgifterne, eller bidrager til den offentlige ordning – forudsat at disse betingelser overholder proportionalitetsprincippet (Præmis 59). Ligebehandlingsprincippet (Art. 4 i Forordning 883/2004 og Art. 24 i Direktiv 2004/38) kan ikke påberåbes til at kræve gratis adgang, da det ville undergrave betingelserne for lovligt ophold.
Indenrigs- og SundhedsministerietMennesker, der opholder sig ulovligt i Danmark, har adgang til gratis sygehusbehanling ved akut sygdom. Dermed lever Danmark op til sine internationale forpligtelser, konkluderer analyse.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Sagen omhandler Elisabeta Dano og hendes søn Florin, rumænske statsborgere, der opholder sig i Tyskland og har ansøgt om grundsikringsydelser. Jobcenter Leipzig afslog deres ansøgning med henvisning til tysk lovgivning, der udelukker udlændinge uden arbejdsstatus fra at modtage sådanne ydelser.
Den forelæggende ret, Sozialgericht Leipzig, rejste tvivl om, hvorvidt EU-retten, herunder forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, direktiv 2004/38 om unionsborgeres ret til at færdes og opholde sig frit, samt TEUF-traktaten, er til hinder for en sådan national lovgivning.
De centrale spørgsmål var, om artikel 4 i forordning nr. 883/2004, artikel 18 og 20 TEUF samt artikel 24 i direktiv 2004/38 forhindrer medlemsstaterne i at udelukke dårligt stillede EU-borgere fra at modtage ikke-bidragspligtige sociale ydelser, der muliggør et eksistensminimum.
Vejledning til EF-Forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger
Rådet for Socialt Udsatte udtrykker bekymring over et nyt lovforslag, der begrænser sundhedsadgangen for udlændinge uden lovligt ophold, da det kan øge uligheden og skabe utryghed.
Domstolen fastslog, at artikel 24, stk. 1, i direktiv 2004/38, sammenholdt med direktivets artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 4 i forordning nr. 883/2004, ikke er til hinder for en national lovgivning, der udelukker statsborgere fra andre medlemsstater fra at modtage visse »særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser«, hvis de ikke har ret til ophold i værtsmedlemsstaten i medfør af direktiv 2004/38.
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt tyske regler, der begrænser adgangen til sociale ydelser for arbejdssøgende uni...
Læs merePeter Brey, en tysk statsborger, flyttede til Østrig og ansøgte om et udligningstillæg for at supplere sin tyske invalid...
Læs mereForslag til Barnets lov
