Domstolsprøvelse af EBA's ikke-bindende retningslinjer for detailbankprodukter og gyldighedsvurdering

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra Conseil d'État (Frankrig) vedrørende Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) retningslinjer for produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detailbankprodukter (EBA/GL/2015/18). Den franske banksammenslutning (FBF) havde anfægtet en udtalelse fra den nationale tilsyns- og afviklingsmyndighed (ACPR), hvori denne erklærede sig i overensstemmelse med EBA's retningslinjer. FBF gjorde gældende, at EBA havde overskredet sin kompetence ved at udstede retningslinjerne.

De centrale juridiske spørgsmål, som Domstolen skulle besvare, vedrørte i første række, om ikke-bindende retsakter udstedt af et EU-agentur (EBA) kunne gøres til genstand for et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263 TEUF, eller om gyldigheden i stedet skulle prøves via en præjudiciel forelæggelse efter artikel 267 TEUF.

I anden række stillede den forelæggende ret spørgsmål ved, om FBF som brancheforening havde ret til at anfægte gyldigheden af retningslinjerne, og om EBA reelt havde kompetence til at udstede de pågældende retningslinjer under Forordning nr. 1093/2010, især i lyset af Forordningens formål om at sikre finansiel stabilitet og forbrugerbeskyttelse i relation til en række sektorspecifikke direktiver (herunder 2013/36, 2007/64 og 2014/17).

Domstolen (Store Afdeling) fastslog, at EBA's retningslinjer ikke er bindende retsakter og derfor ikke kan anfægtes direkte ved et annullationssøgsmål (artikel 263 TEUF), men bekræftede sin kompetence til at prøve deres gyldighed via den præjudicielle procedure (artikel 267 TEUF).

Domstolens kompetence til at prøve gyldigheden

Domstolen mindede om, at selvom artikel 263 TEUF kun omfatter bindende retsakter, kan Domstolen i henhold til artikel 267 TEUF vurdere gyldigheden af enhver EU-retsakt – uanset form og bindende karakter – så længe dette sker inden for rammerne af en reel national tvist.

Enhver EU-retsakt, der ikke har bindende retsvirkninger, er derimod ikke underlagt den i artikel 263 TEUF omhandlede domstolsprøvelse, [men] Domstolen kan i henhold til artikel 267 TEUF vurdere gyldigheden af sådanne akter, når den træffer præjudiciel afgørelse (præmis 37 og 54).

Vedrørende adgangen til at anfægte gyldigheden fastslog Domstolen, at EU-retten ikke kræver, at en ulovlighedsindsigelse ved en national ret er underlagt en betingelse om, at sagsøgeren er berørt 'umiddelbart og individuelt'. Dette spørgsmål henhører under medlemsstaternes processuelle autonomi, dog under overholdelse af effektivitets- og ækvivalensprincipperne.

Gyldigheden af EBA's retningslinjer

Domstolen fandt, at EBA ikke havde overskredet sin kompetence ved at udstede de omtvistede retningslinjer. Retningslinjerne blev anset for at være nødvendige for at sikre en konsekvent og effektiv anvendelse af EU-retten og opfyldelsen af EBA’s lovbestemte formål: