Skattepligt af kursgevinst ved frigjort gæld i fremmed valuta for kommanditist - [Kursgevinstloven § 23](/ref/kursgevinstloven_§_23)

Sagen omhandlede en kommanditists skattepligt af en kursgevinst, der opstod som følge af gældseftergivelse i fremmed valuta i et kommanditselskab (K/S [virksomhed1]). Klageren var kommanditist i K/S [virksomhed1], som ejede en udlejningsejendom i England, finansieret af et lån i britiske pund. Efter ejendommen blev solgt på tvangsauktion i 2013, blev den resterende gæld eftergivet af [finans1].

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 med 1.664.083 kr., idet de anså den fulde frigjorte gæld i fremmed valuta for skattepligtig efter Kursgevinstloven § 23. SKAT argumenterede for, at gevinsten var skattepligtig uanset årsagen til frigørelsen (herunder gældseftergivelse) og uanset kommanditistens resthæftelse. SKAT henviste til, at nyere retspraksis, herunder domme fra Vestre Landsret og Højesteret, havde forrang frem for tidligere Landsskatteretskendelser og Den juridiske vejledning, som klageren påberåbte sig.

Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen skulle bortfalde. Klageren anførte, at beskatning af gevinst på gæld forudsætter, at debitor frigøres for egen gæld, jf. Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 2. Da klagerens hæftelse som kommanditist var begrænset, og den fulde resthæftelse var indbetalt, mente klageren ikke at have opnået en gevinst ud over den selvangivne del, som svarede til resthæftelsen. Klageren henviste til tidligere praksis (SKM2008.586.LSR) og Den juridiske vejledning, som angav, at en gældseftergivelse ikke medfører gevinst i kursgevinstlovens forstand, hvis den fulde hæftelse er indbetalt. Klageren argumenterede desuden for, at lånet ikke var et non-recourse lån, og at bankens eftergivelse skyldtes en strategisk beslutning om hurtig afvikling af nødlidende engagementer efter finanskrisen, snarere end en manglende hæftelse fra kommanditisternes side.

Finansielle oplysninger

SKATs opgørelse af den samlede skattepligtige gevinst for K/S [virksomhed1] var 39.628.813 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 4.359.169 kr. Klageren havde selvangivet en kursgevinst på 899.756 kr., svarende til den opgjorte resthæftelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren var skattepligtig af en kursgevinst på 4.359.169 kr. ved frigjort gæld i fremmed valuta. Afgørelsen blev truffet med henvisning til Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 2, Kursgevinstloven § 20 og Kursgevinstloven § 23.

Retten lagde til grund, at:

• K/S [virksomhed1] blev frigjort fra en restgæld i fremmed valuta på 4.270.346 GBP på et 1. prioritetslån hos [finans1].
• Gevinsten opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og værdien ved frigørelsen, jf. Kursgevinstloven § 26, stk. 3. SKATs anvendelse af valutakursen 9,28 fra den 21. november 2012 (tidspunktet for gældens overgang til kortfristet gæld) blev accepteret, hvilket resulterede i en samlet kursgevinst på 39.628.813 kr. Klagerens andel (11/100) udgjorde 4.359.169 kr.
• Parterne var enige om, at lånet hos [finans1] ikke var et non-recourse lån.

Landsskatteretten henviste til retspraksis, herunder Højesterets dom af 11. november 2019 (SKM2019.627.HR) vedrørende non-recourse vilkår og Østre Landsrets dom af 8. oktober 2021 (SKM2021.586.ØLR) vedrørende gældseftergivelse uden non-recourse vilkår. Disse domme fastslår, at gevinst på gæld i fremmed valuta skal medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til Kursgevinstloven § 23, uanset årsagen til frigørelsen, og uanset om den fulde vedtægtsmæssige hæftelse var indbetalt eller ej. Østre Landsret fastslog desuden, at det forvaltningsretlige lighedsprincip ikke kan føre til fritagelse for en skatteforpligtelse, der følger af loven, og at der derfor ikke kunne støttes ret på Den juridiske vejledning med skattefrihed til følge i denne type sager.

Klagerens kursgevinst var derfor skattepligtig i henhold til Kursgevinstloven § 23, uanset om lånet var på non-recourse vilkår eller ej, og uanset klagerens resthæftelse.