Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om momsfradrag i konkursbo

Sagen omhandler SKATs nedsættelse af et konkursboets indgående afgift med 1.093.350 kr. for perioden fra den 10. maj 2010 til den 14. november 2013. SKAT fastsatte konkursboets delvise fradragsprocent til 3 pct. i henhold til Momsloven § 38, stk. 1.

Baggrund

Selskabet, [virksomhed1] A/S, var momsregistreret fra 2005 til 2010 med formål om investering i fast ejendom, herunder ejendomsudvikling, og opførte fritidshuse på byggegrunde. I 2009 fastslog Landsskatteretten, at selskabets delvise fradragsprocent for købsmoms af fællesomkostninger var 0 pct. for en tidligere periode, da der ikke havde været omsætning. Selskabet blev taget under konkursbehandling i maj 2010. Kurator har i bobehandlingen solgt byggegrunde, en kopimaskine og en varebil. Den samlede momspligtige omsætning udgjorde 359.900 kr., mens den samlede omsætning var 14.489.021 kr.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT nedsatte konkursboets indgående afgift og fastsatte fradragsprocenten til 3 pct. SKAT argumenterede for, at et konkursbo er en selvstændig juridisk person, der skal opgøre sin fradragsret ud fra egne aktiviteter. Da boet hovedsageligt har drevet momsfri virksomhed (salg af byggegrunde før 2011), kan det ikke overtage fallentens fradragsprocent. Fradragsprocenten skal beregnes efter Momsloven § 38, stk. 1 som en omsætningsfordeling mellem momspligtig og samlet omsætning i konkursperioden. SKATs opgørelse var som følger:

SKAT anerkendte 100 pct. fradrag for moms af kuratellets honorar (51.470 kr.), da dette var knyttet til momspligtigt salg. For de resterende momsudgifter på 980.722 kr. blev der anerkendt 3 pct. fradrag, baseret på den beregnede omsætningsfordeling (359.900 kr. / 14.489.021 kr. ≈ 2,48 % afrundet til 3 %). SKAT fastholdt, at boet burde have været momsregistreret på grund af den momspligtige omsætning.

Selskabets (kurators) opfattelse

Selskabets repræsentant påstod, at konkursboet kunne videreføre den momsfradragsret, selskabet havde forud for konkursen, svarende til 64 pct. baseret på et budget fra 2007. Repræsentanten henviste til SKATs juridiske vejledning og EU-Domstolens praksis (C-408/98, Abbey National og C-32/03, I/S Fini H), som fastslår, at der er fradragsret for moms af udgifter i forbindelse med afvikling af momspligtig virksomhed på samme måde som under løbende drift. Det blev anført, at salget af byggegrunde var en naturlig og nødvendig del af afviklingen af selskabets varelager, ikke påbegyndelse af ny virksomhed. Kurator argumenterede for, at boet ikke skulle have været momsregistreret, da det alene afviklede fallentens virksomhed, og at SKATs synspunkt om omsætning uanset afvikling/drift var i modstrid med tidligere praksis.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt SKAT med rette havde nedsat konkursboets indgående afgift ved at fastsætte den delvise fradragsprocent til 3 pct. for perioden fra den 10. maj 2010 til den 14. november 2013.

Retten fandt, at konkursboet er en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1, da det udøver selvstændig økonomisk virksomhed ved salg af varer, jf. Momsloven § 4, stk. 1 og den dagældende Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9. Selskabets oprindelige aktiviteter omfattede både momspligtig opførelse af huse og momsfrit salg af grunde. I konkursperioden solgte boet primært byggegrunde (momsfrit) samt en kopimaskine og en varebil (momspligtigt).

Udgifterne, bortset fra kuratellets honorar, som SKAT anerkendte 100 pct. fradrag for i henhold til Momsloven § 37, stk. 1, blev anset for fællesudgifter, da de vedrørte både momspligtige og momsfritagne aktiviteter. Konkursboets fradrag skulle derfor opgøres efter Momsloven § 38, stk. 1, som fastsætter fradragsprocenten forholdsmæssigt ud fra omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden i forhold til den samlede omsætning. Denne bestemmelse gennemfører bl.a. momssystemdirektivets artikel 168, litra a).

Landsskatteretten afviste kurators påstand om, at konkursboet kunne indtræde i og videreføre selskabets tidligere prorata-sats på 64 pct. Retten bemærkede, at selskabet aldrig havde haft en fradragsprocent på 64 pct., og henviste til en tidligere afgørelse fra 2009 (SKM2009.819.LSR), hvor selskabets fradragsprocent for en tidligere periode var fastsat til 0 pct. på grund af manglende omsætning. Fradragsprocenten skal beregnes på baggrund af de faktiske omsætningstal i den omhandlede periode, jf. Momsbekendtgørelsen § 16 og Momsbekendtgørelsen § 17, stk. 1.

Den af repræsentanten fremhævede dom fra EU-Domstolen i sag C-32/03 (I/S Fini H) kunne ikke føre til et andet resultat. Selvom dommen fastslog, at der består en fradragsret i afviklingsperioden, når udgiften har en direkte og umiddelbar forbindelse til den forretningsmæssige virksomhed, tog Domstolen ikke stilling til opgørelsen af fradragsretten for købsmoms af en fællesudgift. Opgørelsen skal fortsat ske efter den nationale lovgivnings principper for delvis fradragsret baseret på faktisk omsætning.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afgørelse.