Momsfradrag for produktionsselskab: Tilskud begrænser ikke fradragsretten

Sagen omhandlede et anpartsselskabs (herefter selskabet) ret til momsfradrag for indgående moms på 247.763 kr. for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014. Selskabet producerer og sælger dokumentarfilm, firmaprofiler, undervisningsmateriale og reklamefilm. SKAT havde forhøjet selskabets momstilsvar med det nævnte beløb, idet de mente, at den indgående afgift knyttede sig til ikke-økonomisk virksomhed, primært på grund af modtagne tilskud.

Faktiske omstændigheder

Selskabets produktioner var enten fuldt ud kundefinansierede eller delvist finansierede af kunden og delvist ved tilskud. I den omhandlede periode var der ingen produktioner, der udelukkende var finansieret ved tilskud. Den indgående moms vedrørte primært udgifter til produktionerne ”[x1]” og ”[x2]”, som senere blev solgt til [virksomhed2] for 150.000 kr. ekskl. moms. Selskabet modtog både momspligtige og ikke-momspligtige tilskud fra forskellige institutioner og programmer.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede selskabets momstilsvar, idet de mente, at selskabet kun havde delvis fradragsret for udgifter, der ikke på forhånd kunne fordeles til enten momsfrie eller momspligtige indtægter. SKAT anerkendte, at der ikke var momsfrie indtægter efter Momsloven § 13, men argumenterede for, at delvis fradragsret skulle opgøres efter Momsloven § 38, stk. 2, da samme aktivitet (filmproduktion) genererede både momspligtige indtægter og driftstilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde. SKAT henviste til tidligere landsskatteretskendelser (SKM2004.445.LSR og SKM2004.487.LSR) vedrørende delvis fradragsret efter Momsloven § 38, stk. 1, selvom de selv fastslog, at denne bestemmelse ikke fandt anvendelse i den konkrete sag.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant påstod, at selskabet var berettiget til fuld fradragsret for moms i henhold til Momsloven § 37, stk. 1. Repræsentanten var enig med SKAT i, at selskabet kun havde én aktivitet (produktion af dokumentarfilm) og ingen aktiviteter, der var momsfritagne efter Momsloven § 13, eller som kunne anses for ikke-økonomisk virksomhed. Selskabet bestred dog, at modtagelsen af driftstilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, skulle medføre delvis fradragsret efter Momsloven § 38, stk. 2. De argumenterede for, at denne bestemmelse kun finder anvendelse, når varer og ydelser anvendes til virksomheden uvedkommende formål, hvilket ikke var tilfældet her. Selskabet henviste til praksis, herunder SKM2003.43.LSR og SKM2019.596.SR, der understøttede, at tilskud til en integreret økonomisk aktivitet ikke begrænser momsfradragsretten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, hvorvidt SKAT med rette havde nægtet fradrag for indgående moms på 247.763 kr. for perioden 1. januar 2014 til 30. juni 2014, med den begrundelse at den indgående afgift knyttede sig til ikke-økonomisk virksomhed. Kernespørgsmålet var, om selskabets modtagelse af tilskud, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde, medførte, at selskabets fradragsret skulle opgøres i henhold til Momsloven § 38, stk. 2.

Landsskatteretten bemærkede følgende:

• Definition af afgiftspligtig person og økonomisk virksomhed: Ifølge Momsloven § 3, stk. 1, og Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, defineres en afgiftspligtig person som enhver, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed med henblik på opnåelse af indtægter af varig karakter.
• Fradragsret: Momsloven § 37, stk. 1, og Momssystemdirektivets artikel 168, litra a), fastslår, at registrerede virksomheder kan fradrage moms for indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til virksomhedens momspligtige leverancer.
• Delvis fradragsret: Momsloven § 38, stk. 2, omhandler delvis fradragsret for varer og ydelser, der benyttes både til fradragsberettigede formål og til virksomheden uvedkommende formål.
• EU-Domstolens praksis vedrørende tilskud: Med henvisning til EU-Domstolens praksis, herunder C-263/15 (Lajvér), præmis 38, blev det fastslået, at modtagelsen af offentlige tilskud ikke i sig selv kan begrænse retten til fradrag. Begrebet ”økonomisk virksomhed” er objektivt og finder anvendelse uanset finansieringsmåden.

Landsskatteretten fandt, at selskabets aktivitet med produktion af dokumentarfilm var afgiftspligtig, og at salg af produktionerne genererede momspligtige indtægter. Der var enighed mellem SKAT og selskabet om, at tilskuddene ikke var omfattet af momslovens anvendelsesområde, da der ikke forelå levering mod vederlag, jf. Momsloven § 27, stk. 1, jf. Momsloven § 4, stk. 1. Der var ligeledes enighed om, at selskabet hverken havde aktiviteter, der var momsfritagne efter Momsloven § 13, eller øvrige aktiviteter, der faldt uden for momslovens anvendelsesområde.

Landsskatteretten konkluderede, at der ikke var grundlag for at begrænse selskabets fradragsret efter Momsloven § 38, stk. 2. Det forhold, at selskabet modtog tilskud til produktionen af dokumentarfilm, ændrede ikke ved dette, jf. EU-Domstolens dom i sag C-263/15 (Lajvér).

Landsskatteretten imødekom selskabets påstand og ændrede SKATs afgørelse.