Manglende fradrag for underskud af antikvitetsvirksomhed grundet manglende erhvervsmæssig karakter

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud i en personligt drevet antik/design butik for indkomstårene 2011, 2012 og 2013. SKAT havde ikke godkendt fradragene, da virksomheden ikke blev anset for at være erhvervsmæssig.

Klageren driver virksomheden [person1], der blev startet i 1984 som en antik/design butik, hvor klageren opkøbte dødsboer, reparerede møbler og solgte dem videre. Butikken ligger i tilknytning til klagerens private bolig og har ikke faste åbningstider, men er åben, når klageren er hjemme. Klageren modtager førtidspension grundet kronisk sygdom, som medfører nedsat arbejdsevne. Klageren har forklaret, at han har kæmpet mod voksende konkurrence og ikke har haft energi til at konkurrere ligeværdigt.

Klageren selvangav underskud på 50.447 kr. i 2011, 47.543 kr. i 2012 og 37.691 kr. i 2013. Virksomheden har haft underskud i alle år fra 2002 til 2010. Klageren havde oprindeligt planlagt at lukke virksomheden pr. 31. december 2014, men den fortsatte driften. Efterfølgende regnskaber viste overskud i 2014 og 2015, men igen underskud i 2016 og 2017.

Virksomhedens regnskabstal (2011-2017)

SKAT fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, da den ikke havde udsigt til at generere overskud, og henviste til den lange række af underskud fra 2002 og frem. Klageren påstod, at underskuddene skulle anerkendes, idet omkostningstilrettelæggelsen var baseret på fortsat drift, og at virksomheden havde præsteret overskud i 2014 og forventede overskud i 2015. Klageren anførte desuden, at hans sygdom og den øgede konkurrence havde påvirket resultaterne negativt, men at han nu ville fokusere på engroshandel for at opnå overskud.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud i klagerens virksomhed for indkomstårene 2011-2013.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, hvorefter udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages, samt Statsskatteloven § 6, stk. 2, der fastslår, at private udgifter ikke kan fradrages. For virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene fradrages udgifter, der er direkte forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet), og underskud kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det med betydelig vægt indgår, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste og er indrettet med henblik på systematisk indkomsterhvervelse. Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR. Virksomheden skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, så der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og egenkapital samt en rimelig driftsherreløn. Der lægges vægt på de opnåede driftsresultater, medmindre de er præget af ekstraordinære begivenheder eller en start-/indkøringsfase, jf. SKM2005.519.LSR og SKM2009.747.BR.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Virksomheden har haft regnskabsmæssige underskud i indkomstårene 2011-2013 og i de forudgående år 2002-2010.
• Selvom der var overskud i 2014 og 2015, var disse ikke af en størrelse, der sandsynliggjorde plads til en rimelig driftsherreløn.
• Virksomheden gav igen underskud i 2016 og 2017.
• På det foreliggende grundlag var der i de påklagede indkomstår ikke udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.

Retten fandt, at klagerens sygdomsforhold, der måtte have påvirket virksomhedens resultater negativt, ikke kunne føre til et andet resultat. Dette er i tråd med SKM2017.463.BR, hvor en tandlægepraksis' underskud som følge af sygdom ikke ændrede vurderingen af erhvervsmæssighed. Ligeledes kunne ændringer i markedet og øget konkurrence, som anses for sædvanlige vilkår i branchen, ikke føre til et andet resultat.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde drevet en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2011-2013, og fradrag for underskud blev derfor ikke godkendt.