Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - uddannelse - medhold

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, stk. 1, at universitetet nægtede klageren at medbringe sin servicehund.

Nævnets begrundelse

Nævnet slog fast, at klageren på grund af sin autisme-diagnose har et handicap i lovens forstand. Selvom universitetets formål med at beskytte andre studerendes helbred var sagligt, fandt nævnet ikke, at universitetet havde løftet bevisbyrden for, at det totale forbud mod hunden i undervisningslokalet var nødvendigt.

Manglende undersøgelse af mindre indgribende midler

Nævnet lagde særlig vægt på, at universitetet ikke i tilstrækkelig grad havde undersøgt, om hensynet til allergikere kunne varetages gennem mere fleksible løsninger, såsom:

• Specifikke retningslinjer for placering af studerende og hund i lokalet.
• Øget rengøring eller ventilation.

Vedrørende eksamensafslaget bemærkede nævnet, at universitetet ikke havde konkretiseret, hvorfor hunden ville udgøre et forstyrrende element. Det faktum, at hunden var under træning, ændrede ikke på klagerens dokumenterede behov for hjælpemidlet. Nævnet fandt derfor, at der var tale om ulovlig indirekte forskelsbehandling.

Resultat og godtgørelse

Universitetet blev pålagt at betale en godtgørelse til klageren i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 7, stk. 1.

Universitetet uddybede afslaget med følgende punkter:

• Forlænget tid gives kun i ganske få, særlige tilfælde ved meget svære funktionsnedsættelser.
• Eksempler på bevillinger inkluderer studerende, der er blinde, døve eller multihandicappede med behov for tekniske hjælpemidler eller respirator.
• ADHD og depression blev ikke anset for at være en tilstrækkelig svær funktionsnedsættelse i denne kontekst.
• Da forberedelsestiden er 20 minutter, ville en forlængelse kun udgøre 5 minutter, hvilket universitetet ikke mente ville ændre på muligheden for at danne sig et overblik over pensum.

Klagers argumentation

Klageren fastholdt, at det psykiske handicap medfører et langsommere arbejdstempo og behov for øget koncentration for at håndtere stress og angst i eksamenssituationen. Klageren anførte, at de interne regler og universitetets praksis udgjorde indirekte forskelsbehandling, da studerende med psykiske handicaps reelt er afskåret fra at opnå dispensation sammenlignet med studerende med fysiske handicaps.