Afslag på refusion af skat efter sømandsbeskatningsloven for sandsugningsaktivitet i havn

Sagen omhandler et rederis anmodning om refusion af skat for maj måned 2014 for fartøjet "M/S [x1]" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde givet afslag på refusionen med den begrundelse, at fartøjets aktiviteter i og omkring [havn1] – primært gravearbejde i havnebassin og losning på kaj – måtte anses som sejlads i begrænset fart og dermed ikke som søtransportaktiviteter. Dette medførte, at kravet om, at søtransportaktiviteterne skulle udgøre mindst 50 % af driftstiden for måneden, ikke var opfyldt.

SKAT henviste til Sømandsbeskatningsloven § 2 og Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 13, stk. 2, som definerer begrænset fart og fastslår, at sådan virksomhed ikke anses for søtransport i refusionsøjemed. SKATs afgørelse var desuden understøttet af SKM2006.602.DEP og SKM2011.818.LSR.

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at selskabet var berettiget til refusionen, og gjorde gældende, at SKATs fortolkning af reglerne var forkert. Repræsentanten oplyste, at lignende sager vedrørende selskabet verserede for Vestre Landsret, og anmodede derfor om en afgørelse med genoptagelsestilsagn.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse. Retten lagde vægt på ordlyden af Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 2, der fastslår, at virksomhed med stenfiskerfartøjer (herunder sandsugere) er omfattet af reglerne om begrænset fart. Det blev fremhævet, at DIS-reglerne og reglerne om sømandsfradrag kun finder anvendelse uden for området for begrænset fart. Retten henviste også til Danmarks oplysninger til EU-Kommissionen, hvor det blev præciseret, at udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne altid falder uden for DIS-ordningen. Landsskatteretten fandt, at de udførte arbejdsopgaver i maj 2014 med rette blev henført til virksomhed i begrænset fart, og da søtransportaktiviteten udgjorde under 50 % af driftstiden for den pågældende måned, var betingelserne for refusion ikke opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på refusion af skat for maj måned 2014 for fartøjet "M/S [x1]". Retten fandt, at de udførte arbejdsopgaver i og omkring [havn1] var at anse som virksomhed i begrænset fart, og at selskabet derfor ikke opfyldte betingelsen om, at søtransportaktiviteterne skulle udgøre mindst 50 % af driftstiden for den pågældende måned.

Landsskatteretten lagde følgende til grund for sin afgørelse:

• Betingelser for refusion: Danske rederier, der udøver virksomhed med stenfiskerfartøjer (herunder sandsugere) med en bruttotonnage på 20 t eller derover, kan efter ansøgning få refusion for personer, der udfører arbejde om bord, jf. Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 1. En central betingelse for refusion er, at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 % af driftstiden, jf. Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2.

• Definition af begrænset fart: Begrænset fart defineres som fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde. Dette gælder også for skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra b. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse ved virksomhed med kabellægningsfartøjer og stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 2.

• Begrænset fart og søtransport: Det følger af Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 13, stk. 2, at virksomhed inden for området for begrænset fart ikke anses som søtransport ved anvendelse af Sømandsbeskatningsloven § 10.

• Forarbejder og EU-retningslinjer: Retten henviste til forarbejderne til sømandsbeskatningsloven, hvoraf det fremgår, at DIS-reglerne og reglerne om sømandsfradrag kun finder anvendelse uden for området for begrænset fart. Desuden blev der henvist til Danmarks oplysninger til EU-Kommissionen i forbindelse med implementeringen af statsstøtteretningslinjerne (2009/380/EF), hvor det blev præciseret, at udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde altid falder uden for DIS-ordningen.

• Fartøjets faktiske anvendelse: Refusion sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse, og det er ikke afgørende, om fartøjet arbejder på grundlag af en indvindingstilladelse eller anden offentlig regulering, jf. Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 9. Rederier kan vælge at opgøre søtransportaktiviteten på månedsbasis eller årsbasis, jf. Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 10 og Bekendtgørelse nr. 653 af 28. juni 2005 om beskatning af søfolk § 11. Hvis månedsbasis vælges, skal 50 %-kravet være opfyldt for den enkelte måned.

Landsskatteretten konkluderede, at de konkrete arbejdsopgaver udført af "M/S [x1]" i maj 2014, som bestod i gravearbejde i havnebassin og losning på kaj i [havn1], med rette blev henført til virksomhed i begrænset fart. Da søtransportaktiviteten for denne måned udgjorde mindre end 50 % af driftstiden, var selskabet ikke berettiget til den ansøgte refusion.