A-kasses omplacering af medlemskonsulent til callcenter efter barselsorlov var ikke i strid med ligebehandlingsloven

Sagen omhandler en kvindelig medlemskonsulent ansat i en a-kasse, der efter sin barselsorlov blev omplaceret fra et sagsbehandlingsteam (A Team) til afdelingen Medlemsservice, som primært fungerede som et callcenter. Klageren blev ansat i 2015 og varetog opgaver med digital sagsbehandling, herunder vejledning om arbejdsløshedslovgivningen. Under hendes fravær ansatte a-kassen nye medarbejdere med juridisk baggrund i hendes tidligere team og meddelte hende kort før hendes tilbagevenden, at hendes fremtidige arbejdssted ville være i Medlemsservice.

Parternes argumenter og de faktiske omstændigheder

Klageren gjorde gældende, at flytningen udgjorde en væsentlig stillingsændring og en degradering. Hun påpegede, at hendes tidligere arbejde indebar kompleks sagsbehandling og afgørelseskraft, mens arbejdet i Medlemsservice ifølge hendes opfattelse udelukkende bestod i indledende visitation, vejledning via telefon og chat samt IT-support uden egentlig sagsbehandling. Desuden anførte hun, at arbejdstiderne i callcenteret var mindre gunstige med risiko for vagter til kl. 20.15, hvilket hun ikke tidligere havde haft.

Indklagede a-kasse argumenterede for, at omplaceringen lå inden for ledelsesretten. De fremhævede følgende punkter:

• Stillingsbetegnelsen og lønnen var uændret.
• Overenskomstens rammer for arbejdstid var de samme for begge afdelinger.
• Omplaceringen skyldtes en driftsmæssig omstrukturering og implementering af et nyt IT-system.
• Klagerens kompetencer blev vurderet til at passe bedre til opgaverne i Medlemsservice, da hun ifølge ledelsen trivedes bedst med rutineprægede opgaver frem for komplekse juridiske sager.

Juridiske spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om indklagede havde overtrådt reglerne om forældres ret til at vende tilbage til samme eller et tilsvarende arbejde efter endt orlov, samt om omplaceringen kunne sidestilles med en ulovlig afskedigelse begrundet i barselsfravær.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 8 a eller Ligebehandlingsloven § 9, at klageren blev placeret i en anden afdeling efter sit fravær.

Nævnets begrundelse

Nævnet vurderede, at klageren var vendt tilbage til et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, der ikke var mindre gunstige. I afgørelsen lagde nævnet særlig vægt på:

• Ansættelseskontraktens vilkår: Klageren var ansat som medlemskonsulent, og kontrakten definerede ikke arbejdet til ét specifikt team.