Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en kvindelig medlemskonsulent ansat i en a-kasse, der efter sin barselsorlov blev omplaceret fra et sagsbehandlingsteam (A Team) til afdelingen Medlemsservice, som primært fungerede som et callcenter. Klageren blev ansat i 2015 og varetog opgaver med digital sagsbehandling, herunder vejledning om arbejdsløshedslovgivningen. Under hendes fravær ansatte a-kassen nye medarbejdere med juridisk baggrund i hendes tidligere team og meddelte hende kort før hendes tilbagevenden, at hendes fremtidige arbejdssted ville være i Medlemsservice.
Klageren gjorde gældende, at flytningen udgjorde en væsentlig stillingsændring og en degradering. Hun påpegede, at hendes tidligere arbejde indebar kompleks sagsbehandling og afgørelseskraft, mens arbejdet i Medlemsservice ifølge hendes opfattelse udelukkende bestod i indledende visitation, vejledning via telefon og chat samt IT-support uden egentlig sagsbehandling. Desuden anførte hun, at arbejdstiderne i callcenteret var mindre gunstige med risiko for vagter til kl. 20.15, hvilket hun ikke tidligere havde haft.
Indklagede a-kasse argumenterede for, at omplaceringen lå inden for ledelsesretten. De fremhævede følgende punkter:
Det centrale spørgsmål i sagen var, om indklagede havde overtrådt reglerne om forældres ret til at vende tilbage til samme eller et tilsvarende arbejde efter endt orlov, samt om omplaceringen kunne sidestilles med en ulovlig afskedigelse begrundet i barselsfravær.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at det ikke var i strid med Ligebehandlingsloven § 8 a eller Ligebehandlingsloven § 9, at klageren blev placeret i en anden afdeling efter sit fravær.
Nævnet vurderede, at klageren var vendt tilbage til et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, der ikke var mindre gunstige. I afgørelsen lagde nævnet særlig vægt på:
Nævnet fandt på denne baggrund, at a-kassen havde godtgjort, at flytningen var sagligt begrundet i driftsmæssige behov og kompetencevurderinger, og at der ikke var tale om en væsentlig stillingsændring, der kunne sidestilles med afskedigelse. Indklagedes afvisningspåstand om mundtlig bevisførelse blev ikke taget til følge, da sagen ansås for tilstrækkeligt oplyst skriftligt jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Højesteret har stadfæstet, at statslige arbejdsgivere må benytte faste tidsmæssige grænser og standardiserede værktøjer som Krak.dk til at vurdere, om en geografisk flytning skal accepteres af medarbejderen.


Sagen omhandler en kvindelig butikskonsulent, der efter en længere periode med barselsorlov og graviditetsbetinget sygdom blev forflyttet til en anden butik i koncernen. Spørgsmålet var, om denne ændring af arbejdssted udgjorde en væsentlig ændring af ansættelsesforholdet og dermed ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.
Klager blev ansat i marts 2010 i en større kommunikationsvirksomhed. Det fremgik af hendes ansættelseskontrakt, at arbejdet primært skulle udføres på selskabets adresse i Storkøbenhavn, på det tidspunkt specifikt i en butik i et bestemt storcenter (Storcenter A). Virksomheden er en omfattende koncern med et landsdækkende butiksnet.
Klager var fraværende fra virksomheden i to omgange på grund af graviditeter og barselsorlov i perioden fra april 2010 til januar 2013. Inden hendes retur i januar 2013 rettede hun henvendelse til ledelsen for at få afklaret sin arbejdssituation, herunder af hensyn til logistikken omkring afhentning af børn. Hun blev her informeret om, at hun skulle genoptage arbejdet i en anden butik i et andet storcenter (Storcenter B).
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Udlændingestyrelsen har brugt samarbejdsudvalget til at finde løsninger, der motiverer medarbejdere til at flytte med fra København til Næstved og sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Klagers fagforbund gjorde gældende, at forflyttelsen var en væsentlig forringelse af hendes vilkår, da kundestrømmen i Storcenter B var markant lavere end i Storcenter A. Dette ville ifølge klager medføre et betydeligt fald i hendes provisionsindtjening. Hun fremlagde beregninger, der indikerede et potentielt løntab på over 14.000 kr. om måneden.
Virksomheden argumenterede derimod for, at:
| Lokation | Gennemsnitlig provision (Januar 2013) | Kundegrundlag | Personalebemanding |
|---|---|---|---|
| Storcenter A | 6.250 kr. | Højt | Højt |
| Storcenter B | 6.996 kr. (Klagers indtjening) | Lavere | Lavere |
Klager valgte at opsige sin stilling kort efter tilbagekomsten, da hun ikke ønskede at acceptere de ændrede forudsætninger for sin løndannelse.

Sagen omhandler en designer, der blev opsagt fra sin stilling i en modevirksomhed, mens hun afviklede barselsorlov. Tvis...
Læs mere
Sagen omhandler en folkeskolelærer, der efter afslutningen af sin barselsorlov blev forflyttet fra sin faste arbejdsplad...
Læs mere