Ikke-fradragsberettigede udgifter til golfbaneprojekt ansås som hævning i virksomhedsordning

Sagen omhandler SKATs forøgelse af klagerens selvangivne hævninger i virksomhedsordningen for indkomståret 2012. Forøgelsen skyldtes, at SKAT ikke godkendte fradrag for tab på i alt 1.153.775 kr. vedrørende K/S [virksomhed1], som klageren havde stiftet med henblik på at etablere et golfanlæg. SKAT anså udgifterne for ikke-fradragsberettiget formuetab i henhold til Statsskatteloven § 5 og betragtede dem som en hævning i virksomhedsordningen, da golfprojektet ikke blev anset for en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Klageren, der i forvejen drev en landbrugsvirksomhed under virksomhedsordningen, accepterede den manglende fradragsret for tabene. Han var dog uenig i, at de ikke-fradragsberettigede udgifter skulle anses for en hævning i virksomhedsordningen. Klagerens repræsentant argumenterede for, at udgifterne var erhvervsmæssige og relaterede sig til en omlægning af en eksisterende virksomhed, ikke etablering af en ny, ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Det blev fremhævet, at udgifterne ikke var af privat karakter og kunne sammenlignes med ikke-fradragsberettigede repræsentationsomkostninger, som ikke medfører en hævning. Der blev henvist til juridisk litteratur og praksis, der understøtter, at erhvervsmæssige udgifter, selvom de ikke er fradragsberettigede, ikke nødvendigvis udgør en hævning. Subsidiært blev det anført, at hvis udgifterne skulle anses for en hævning, burde værdien fastsættes til 0 kr., da projektet var skrinlagt.

SKAT fastholdt, at da K/S [virksomhed1] ikke blev anset for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende for de tidligere indkomstår, kunne den ikke indgå i virksomhedsordningen. De ikke-godkendte tabsfradrag i 2012 vedrørte derfor en ikke-skattemæssig aktivitet og blev anset for en yderligere hævning i virksomheden, der skulle hæves ud efter hæverækkefølgen i Virksomhedsskatteloven § 5.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forøge klagerens selvangivne hævninger i virksomhedsordningen for indkomståret 2012 med 1.153.774 kr.

Retten bemærkede, at skattepligtige personer kan anvende virksomhedsordningen på indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Hvis den skattepligtige driver flere virksomheder, behandles de som én virksomhed ved anvendelsen af ordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 2, stk. 3.

Klageren drev en traditionel landbrugsvirksomhed, der indgik i virksomhedsordningen. Han stiftede K/S [virksomhed1] med henblik på at etablere et golfanlæg på landbrugsjord. Projektet blev opgivet, hvilket førte til et forligsbeløb til kommunen. SKAT godkendte ikke fradrag for klagerens selvangivne tab på i alt 1.153.775 kr. vedrørende K/S [virksomhed1], idet udgifterne blev anset for ikke fradragsberettiget formuetab, jf. Statsskatteloven § 5. Klageren accepterede den manglende fradragsret, men bestred, at udgifterne skulle anses for en hævning i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten fandt, at selvom visse erhvervsmæssige udgifter (f.eks. repræsentationsudgifter) ikke er fuldt fradragsberettigede, men stadig har sammenhæng med virksomhedens drift, ikke anses for en hævning i virksomhedsordningen. Imidlertid var golfprojektet en ny virksomhedstype, der på intet tidspunkt kunne kvalificeres som en igangværende selvstændig virksomhed i henhold til Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1. Der er ikke krav om, at etableringsudgifter til et projekt skal indgå i virksomhedsordningen, før virksomheden er en realitet. Udgifterne til golfbanen skulle derfor ikke have været bogført i virksomhedsordningen for landbruget, før projektet var realiseret.

Retten konkluderede, at de afholdte udgifter vedrørende golfprojektet ikke kunne indgå i klagerens virksomhedsordning for 2012. Som en konsekvens heraf skulle udgiftsafholdelsen anses for en overførsel af værdier fra virksomheden til klageren i den prioriterede hæverækkefølge i Virksomhedsskatteloven § 5. Dette skyldtes, at der var tale om forgæves afholdte omkostninger til en helt ny virksomhedstype, der ikke havde direkte sammenhæng med landbrugsvirksomheden, selvom det omhandlede jordstykke allerede indgik i virksomhedsordningen som produktionsjord. Det blev også fastslået, at de artsfremmede udgifter skulle bogføres ud af virksomhedsordningen som hævninger af de faktiske beløb, og påstanden om en værdiansættelse på 0 kr. blev ikke tiltrådt.