Fradrag for tillægsydelser i sponsorkontrakt godkendt – Landsskatteretten fandt ikke, at ydelserne var erhvervet for at tilgodese hovedaktionærens personlige interesser

Sagen omhandlede et selskabs fradrag for tillægsydelser i forbindelse med en sponsorkontrakt med [virksomhed3] A/S for indkomståret 2012. Selskabet, [virksomhed1] ApS, der er helejet af [person1], indgik en sponsorkontrakt på 68.500 kr. inkl. moms. SKAT satte spørgsmålstegn ved tillægsydelser for 8.500 kr. inkl. moms, som omfattede siddepladser, forfriskninger og rådighed over VIP Lounge.

SKATs afgørelse

SKAT godkendte ikke fradrag for de omstridte tillægsydelser på 8.500 kr. i henhold til Ligningsloven § 16. SKAT anså udgifterne for at være afholdt af hensyn til hovedanpartshaverens private interesse i håndbold og reklassificerede dem som yderligere løn til hovedanpartshaveren, hvilket dog var fradragsberettiget for selskabet som lønudgift i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT henviste til, at tillægsydelserne var tilkøbt særskilt og ikke indgik i eksponeringen, men var et udtryk for hovedanpartshaverens personlige interesse.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at der skulle godkendes fuldt fradrag for tillægsydelserne, og at de ikke skulle anses for yderligere løn til hovedanpartshaveren. Repræsentanten anerkendte dog beskatning af 5 fribilletter anvendt af hovedanpartshaverens ægtefælle. Hovedargumenterne var:

• Fribilletterne var tildelt af en arbejdsgiver, der havde indgået en sponsorkontrakt, og hovedanpartshaveren var ansat i selskabet på lige fod med øvrige ansatte.
• Der var ingen undtagelse for lønansatte hovedanpartshavere i Ligningsloven § 16, stk. 16 eller dens forarbejder, som specifikt fritager fribilletter, herunder bespisning, fra beskatning, når de modtages som tillægsydelse til en sponsorkontrakt.
• Tillægsydelserne udgjorde en mindre del (ca. 7%) af det samlede sponsorat, som SKAT i øvrigt havde anerkendt som erhvervsmæssigt.
• Sponsoratet var ikke båret af privat interesse, da hverken hovedanpartshaveren eller dennes familie var aktivt involveret i håndboldklubben. VIP-medlemskabet var primært erhvervsmæssigt og gav adgang til et netværk af ca. 350 virksomheder.
• Repræsentanten henviste til SKM2018.24.LSR og Skattestyrelsens egen vejledning (E196), som understøttede, at fribilletter og tilhørende ydelser kunne være skattefrie for ansatte, herunder hovedaktionærer, når de indgik i et erhvervsmæssigt sponsorat. Det blev fremhævet, at VIP Loungen udelukkende var til erhvervsmæssig anvendelse, og at siddepladserne med selskabets logo tjente som reklame.

Landsskatterettens afgørelse