Tillægsydelser til sponsorat ikke anset som løn til hovedanpartshaver

Sagen drejede sig om, hvorvidt visse tillægsydelser fra en sponsoraftale, herunder adgang til VIP Club, siddepladser og forfriskninger, skulle anses for yderligere skattepligtig løn til hovedanpartshaveren og direktøren i [virksomhed1] ApS. Selskabet, der er helejet af [person1], havde i 2012 indgået en sponsorkontrakt med [virksomhed3] A/S til en samlet pris af 68.500 kr. inkl. moms. Kontrakten omfattede både reklameydelser og to VIP Club-medlemskaber.

SKAT havde vurderet, at tillægsydelserne til en værdi af 8.500 kr. (inkl. moms), som dækkede siddepladser, forfriskninger og rådighed over VIP Lounge, udgjorde yderligere skattepligtig løn til hovedanpartshaveren, [person1], i henhold til Statsskatteloven § 4. SKAT begrundede dette med, at udgifterne var afholdt af hensyn til hovedanpartshaverens private interesse i håndbold og hans bestemmende indflydelse. Selskabet blev samtidig nægtet fradrag for disse tillægsydelser under Ligningsloven § 16, men fik godkendt fradrag for beløbet som lønudgift under Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens argumenter

Hovedanpartshaverens repræsentant nedlagde påstand om, at betalingen ikke skulle anses for yderligere løn. Repræsentanten henviste til Ligningsloven § 16, stk. 16, som fastslår skattefrihed for fribilletter modtaget som led i et ansættelsesforhold, når arbejdsgiveren sponsorerer arrangementet, og fribilletterne indgår som en tillægsydelse til sponsorkontrakten. Det blev fremhævet, at:

• Hovedanpartshaveren var ansat direktør og skulle behandles på lige fod med andre ansatte.
• Forarbejderne til bestemmelsen (LFF2011, 196) angiver, at bespisning og drikkevarer som led i arrangementet også er omfattet af skattefriheden.
• Hverken lovteksten eller forarbejderne udelukker lønansatte hovedanpartshavere fra bestemmelsen.
• Tillægsydelserne udgjorde en mindre del af det samlede sponsorat og var ikke båret af privat interesse, men af et erhvervsmæssigt formål, herunder adgang til et netværk af ca. 350 virksomheder i VIP Club'en.
• Hvis sponsoratet var af privat interesse, burde hele beløbet have været beskattet, hvilket SKAT ikke havde gjort gældende.

Repræsentanten anerkendte dog beskatning af 500 kr. for 5 fribilletter, der var anvendt af hovedanpartshaverens ægtefælle, som ikke var ansat i virksomheden.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at der ikke var grundlag for at anse tillægsydelserne til sponsoratet, erhvervet af [virksomhed1] ApS, for at tilgodese klagerens personlige interesser. Der var derfor ikke grundlag for at beskatte hovedaktionæren af disse tillægsydelser.

Specifikt for så vidt angår de fribilletter, som klageren modtog fra [virksomhed1] ApS, bemærkede Landsskatteretten:

• Klageren var ansat direktør i selskabet.
• Tildelingen af fribilletterne opfyldte i det hele kravene til skattefrihed i Ligningsloven § 16, stk. 16.
• Der findes ingen støtte i lovens ordlyd eller motiver for at antage, at en ansat, der også er hovedaktionær, ikke skulle være omfattet af reglerne om skattefrihed for fribilletter.

På baggrund heraf nedsattes forhøjelsen til 0 kr.