Bindende svar om kunstners hobbyvirksomhed afvises grundet verserende Højesteretssag

Spørger argumenterede for, at da kunstværkerne ikke indgår i et varelager for en erhvervsmæssig virksomhed, skal salgsprovenu fra samlingen og de egne værker behandles som skattefrit salg af private indbogenstande. For så vidt angår projektstøtte, gjorde Spørger gældende, at periodisering af indtægter og udgifter, som kendes fra erhvervsmæssig praksis, bør anerkendes for hobbykunstnere for at sikre, at støttemidlerne rent faktisk går til formålet i stedet for at blive beskattet i et indkomstår uden modregning af de tilhørende udgifter.

Skatterådet afviste at give bindende svar på alle syv spørgsmål. Afvisningen blev begrundet i, at "andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse", jf. Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.

Den primære begrundelse for afvisningen var, at Spørgers anmodning savnede tilstrækkeligt konkret indhold, da den var baseret på en forudsætning (at Spørger er hobbykunstner), som Spørger selv aktivt bestred i den verserende retssag for Højesteret. Skatterådet tiltrådte Skatteministeriets vurdering:

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det i den foreliggende situation savner indhold, at afgive et bindende svar, hvor det lægge til grund, at spørgers kunstnervirksomhed skattemæssigt skal anses som hobby. Spørger har jo ved sin anke af landsrettens dom til Højesteret tilkendegivet at Spørger ikke er enig i landsrettens dom.

Derudover fandt Skatteministeriet og Skatterådet det betænkeligt at indlægge en skatteretlig vurdering som forudsætning, når dette spørgsmål var under behandling ved domstolene.

Vurdering af teoretisk karakter

Skatterådet fandt, at alle spørgsmålene måtte anses for at være af teoretisk karakter. Dette gjaldt især spørgsmål 4-6 (om periodisering af projektstøtte og udgifter):

For det andet skal Skatteministeriet henlede opmærksomheden på, at spørger selv anfører, at navnlig besvarelsen af disse spørgsmål vedrørende anerkendelse af periodisering af indtægter og udgifter frem til færdiggørelse af projektet har afgørende betydning for den danske kunststøtteordning og dermed for produktion af dansk kunst af høj kvalitet, som denne støtte er etableret for at fremme. Det fremgår således at denne bemærkning, at der spørges til principperne for periodiseringen for en ukendt kreds af kunstnere, mere end til spørgers konkrete dispositioner.

Da spørgsmålene om periodisering blev formuleret med henblik på at fastlægge generelle principper frem for at vedrøre konkrete, påtænkte dispositioner, var de responsumlignende og faldt uden for rammerne for bindende svar, jf. Skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.

Vedrørende projektstøtte fastslog Landsskatteretten, at støtten er skattepligtig i det indkomstår, hvor tilsagn om støtte opnås, forudsat at betingelserne for udbetaling beror på klagerens egne forhold. En eventuel godkendelse af projektregnskab på et senere tidspunkt udskyder ikke beskatningstidspunktet. Det er ikke muligt at aktivere udgifter eller passivere indtægter for at opgøre et nettoresultat af et projekt over flere indkomstår, da hobbyvirksomhed opgøres på årsbasis, og underskud ikke kan fremføres. Dog kan skatteansættelsen genoptages efter Skatteforvaltningsloven § 26, hvis det modtagne beløb senere viser sig at være mindre end det beskattede.

Landsskatteretten fandt, i modsætning til Skatterådet, at indtægter fra foredragsvirksomhed og kunstlegater skal betragtes som indkomst fra hobbyvirksomhed. Dette skyldes, at der er en naturlig forbindelse mellem foredragene og klagerens kunstneriske virke. Legater skal indgå i hobbyvirksomhedens indkomst, hvis de er givet i forbindelse med konkrete arbejder i hobbyvirksomheden. Hvis legatet derimod knytter sig til klagerens person, er det skattepligtig personlig indkomst efter Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c.