Afgørelse om tilladelse til afspilning af videoafhøring som bevis trods vidnefritagelse

Sagens baggrund og forløb

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt en videoafhøring af en forurettet person kunne afspilles som bevis i retten, på trods af at den forurettedes bistandsadvokat havde påberåbt sig vidnefritagelse.

Retsmødets indledning

Retsmødet blev afholdt den 6. maj 2021 kl. 09.30 i retssal 001 med en dommer og to domsmænd. Retsmødet var offentligt, og reglerne i retsplejeloven var overholdt. Anklagemyndigheden var repræsenteret af anklagerfuldmægtig Anklager, og Tiltalte var repræsenteret af beskikket forsvarer, advokat Jacob Kiil.

Vidnefritagelse og videoafhøring

Retten oplyste, at den på baggrund af Østre Landsrets kendelse af 27. april 2021 havde anmodet bistandsadvokat Knud Meden om at afklare, hvorvidt han på vegne af Forurettede ville påberåbe sig vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1. Bistandsadvokaten havde via e-mail bekræftet, at han påberåbte sig vidnefritagelse på vegne af både Forurettede og en anden person.

Anklageren anmodede retten om at tillade afspilning af videoafhøringen af Forurettede som bevis i sagen. Anklagemyndigheden mente, at betingelserne for at pålægge vidnet at afgive forklaring efter Retsplejeloven § 171, stk. 3 var opfyldt, og henviste til retspraksis (U.2021.1725).

Forsvareren protesterede mod anklagerens anmodning og henviste til anden retspraksis (TFK 2021.83Ø) samt sin materialesamling.

Kendelse om videoafhøring som bevis

Retten afsagde kendelse efter votering, hvoraf det fremgik, at retten ikke tillod anklagemyndigheden at afspille videoafhøringen af Forurettede som bevis under sagen.

Rettens begrundelse

Retten henviste til Østre Landsrets kendelse af 27. april 2021, som fastslog, at Forurettede er omfattet af vidnefritagelsesreglen i Retsplejeloven § 171, stk. 1. Landsretten havde også anført, at bestemmelsen finder anvendelse på videoafhøringer, der skal bruges som bevis i retten. Det blev endvidere fremhævet, at bistandsadvokaten for barnet er berettiget til at tage stilling til vidnefritagelse på barnets vegne, især når forældremyndighedsindehaverens interesser kolliderer med barnets interesser. Bistandsadvokaten havde meddelt, at han påberåbte sig vidnefritagelse for Forurettede.

Retten vurderede, at selvom Retsplejeloven § 171, stk. 3 giver mulighed for at pålægge et vidne at afgive forklaring, hvis det er af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed berettiger dertil, fandt retten ikke, at den foreliggende sag havde en sådan betydning. Dette gjaldt på trods af, at anklagemyndigheden havde rejst tiltale efter Straffeloven § 244, stk. 2.

Anklagerens kæremål og sagens udsættelse

Anklageren kærede kendelsen til Østre Landsret og begærede sagen udsat, da Landsretten ikke i sin tidligere kendelse havde taget stilling til betingelserne for at pålægge forklaring efter Retsplejeloven § 171, stk. 3. Forsvareren protesterede mod udsættelsen. Retten imødekom dog begæringen om udsættelse, for det tilfælde at Østre Landsret ville admittere kæremålet. Sagen blev herefter udsat til den 29. juni 2021.