Tilladelse til vidneafhøring via telekommunikation og beskyttelse af vidnes bopæl

Sagen omhandlede en anmodning fra anklagemyndigheden til Østre Landsret om at tillade vidnet V at afgive forklaring via telekommunikation med billede. Anklagemyndigheden anmodede subsidiært om dørlukning under vidnets forklaring i medfør af Retsplejeloven § 29, stk. 3, nr. 3 og Retsplejeloven § 29, stk. 3, nr. 4, samt at de tiltalte skulle forlade retslokalet i henhold til Retsplejeloven § 856, stk. 1. Endvidere blev det anmodet, at vidnets bopæl ikke blev oplyst for de tiltalte, jf. Retsplejeloven § 856, stk. 2, nr. 1.

Parternes argumenter

Forsvarerne for T1 og T2 protesterede mod afhøring via telekommunikation og mod, at de tiltalte skulle forlade retslokalet. De havde dog ingen indvendinger mod, at vidnets bopæl ikke blev oplyst.

Anklagemyndigheden begrundede anmodningen med, at vidnet V havde udtrykt frygt for sin sikkerhed og sit helbred. Vidnet havde flyttet adresse, hans familie var blevet opsøgt, og han var blevet verbalt forulempet under sin forklaring i byretten. Vidnet var et hovedvidne i sagens forhold 1.

Østre Landsret traf kendelse om, at vidnet V fik tilladelse til at afgive forklaring via telekommunikation med billede. Retten fandt dette hensigtsmæssigt og forsvarligt efter en konkret afvejning af fordele og ulemper, med henvisning til Retsplejeloven § 174, stk. 2 og Retsplejeloven § 192, stk. 2, nr. 1. Retten lagde vægt på vidnets frygt for repressalier og den tilsigtede udvidelse af anvendelsen af bestemmelsen om øget beskyttelse af vidner, jf. lov nr. 709 af 8. juni 2018.

Landsretten bestemte desuden, at vidnets bopæl ikke måtte oplyses for de tiltalte. Dette blev begrundet med afgørende hensyn til vidnets sikkerhed og blev anset for uden betydning for de tiltaltes forsvar, hvilket opfyldte betingelserne i Retsplejeloven § 856, stk. 2, nr. 1.

Retten imødekom ikke anmodningen om dørlukning eller om, at de tiltalte skulle forlade retslokalet under vidneafhøringen.