Moms – Ekstraordinær genoptagelse – Grov uagtsomhed – Manglende efterangivelse – [Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3](/ref/skatteforvaltningsloven_§_32)

Sagen omhandler et anpartsselskab, [virksomhed1] ApS, der driver rengøringsvirksomhed, og SKATs forhøjelse af selskabets momstilsvar for en periode mellem 2007 og 2012. Selskabet, ejet og drevet af [person1], havde i flere regnskabsår (2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011) indberettet for lidt moms, hvilket revisor gentagne gange havde påpeget i revisionsprotokollaterne. SKAT havde tidligere henlagt en sag om revisionsforbehold i 2013, men genoptog sagen i 2014 under et nyt projekt, da de opdagede uoverensstemmelser i selskabets regnskaber og modtog en mere fyldestgørende momsafstemning fra selskabets tidligere revisor.

SKAT forhøjede selskabets momstilsvar med 281.793 kr. og henførte forhøjelsen til 2. kvartal 2012, med henvisning til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 om ekstraordinær genoptagelse ved forsætlig eller groft uagtsom adfærd. SKAT argumenterede for, at selskabets direktør, [person1], havde afgivet urigtige oplysninger og manipuleret med dokumenter, hvilket havde ført til, at SKAT tidligere havde henlagt sagen på et forkert grundlag. SKAT fastholdt, at kundskabstidspunktet for den fulde momsdifference først var den 10. juni 2014, da de modtog de korrekte specifikationer fra revisor, og at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 derfor var overholdt.

Selskabets repræsentant bestred forhøjelsen og anførte, at SKATs tidligere godkendelse af momsforholdene udgjorde en begunstigende forvaltningsakt, som ikke kunne tilbagekaldes, medmindre selskabet havde handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, hvilket repræsentanten mente ikke var bevist. Det blev fremført, at direktøren ikke var regnskabskyndig og blot havde videresendt materiale fra revisor i god tro. Repræsentanten argumenterede desuden for, at SKAT allerede i 2013 burde have rekvireret de nødvendige specifikationer og dermed havde forsømt sin kontrolpligt, hvilket burde komme SKAT til skade. Endelig blev det anført, at en eventuel momsforhøjelse skulle henføres til de korrekte perioder og ikke vilkårligt til 2. kvartal 2012, og at forhøjelsen for de tidligere år var forældet i henhold til Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet selskabets momstilsvar for en uspecificeret periode mellem 2007 og 2012 og henført forhøjelsen til 2. kvartal 2012, jf. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. Retten lagde vægt på, at selskabet groft uagtsomt eller forsætligt havde bevirket, at afgiftstilsvaret blev fastsat på et forkert grundlag for perioderne 3. kvartal 2008 til og med 2. kvartal 2010. Dette blev begrundet med, at revisionsprotokollaterne for regnskabsårene 2010/2011 og 2011/2012 tydeligt viste, at selskabets revisor havde drøftet de manglende efterangivelser med selskabet. Selskabet var således bevidst om de forkerte tilsvar, men indgav ikke efterangivelser.

Vedrørende 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 fastslog Landsskatteretten, at kundskabstidspunktet tidligst kunne regnes fra den 10. juni 2014, hvor SKAT modtog yderligere regnskabsmateriale fra selskabets revisor, som gjorde det muligt at udarbejde en korrekt afgiftsopgørelse. Da SKAT sendte forslag til afgørelse den 19. juni 2014, var 6-måneders fristen overholdt. Ligeledes var 3-måneders fristen for at træffe afgørelse efter varsling overholdt, da afgørelsen blev truffet den 12. september 2014.

Landsskatteretten bemærkede, at etablering af en momspligtig virksomhed indebærer påtagelse af pligter og ansvar i henhold til gældende lov, herunder at opgøre og angive momstilsvaret efter Momsloven § 56 og Momsloven § 57. Tilsidesættelse af disse pligter kan kvalificeres som uagtsomhed eller forsæt.

Retten fandt, at SKATs tidligere henlæggelse af sagen ikke forhindrede en senere genoptagelse med hjemmel i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1. Landsskatteretten var desuden ikke begrænset til klagerens påstande, men kunne i medfør af Skatteforvaltningsloven § 35h, stk. 1 foretage afledte ændringer, og dermed tage stilling til momstilsvaret for de perioder, som forhøjelsen reelt vedrørte.

Ved opgørelsen af det ikke angivne momstilsvar lagde Landsskatteretten momsafstemningen af 13. november 2012 til grund. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende periodisering og beløbsmæssig opgørelse, således at selskabets afgiftstilsvar forhøjes med i alt 304.397 kr. fordelt på de korrekte perioder:

Landsskatteretten tiltrådte i det hele SKATs indstilling, og SKATs afgørelse blev ændret i overensstemmelse hermed.