Manglende dokumentation for skattefrihed af overførsler fra selskab til direktørs private konto

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013. Forhøjelsen skyldtes indsætninger fra klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, til klagerens private bankkonto. Klageren var registreret direktør for selskabet.

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst med følgende beløb:

Klageren påstod nedsættelse af forhøjelserne til 0 kr. og anførte to hovedargumenter: dels at SKATs afgørelse var ugyldig, da klageren ikke havde modtaget den påkrævede agterskrivelse, dels at de modtagne beløb ikke var skattepligtig indkomst, men derimod tilbagebetaling af lån eller refusion af afholdte udlæg til selskabet. Klageren henviste til et tilgodehavende hos selskabet, der fremgik af årsregnskabet for 2012, og argumenterede for, at overførslerne i 2012 og en del af overførslerne i 2013 dækkede dette tilgodehavende.

SKAT fastholdt afgørelsen og argumenterede for, at agterskrivelsen var sendt efter betryggende postgang og ikke var kommet retur. SKAT anførte desuden, at klageren ikke havde dokumenteret tilgodehavender hos selskabet, herunder en specificeret mellemregningskonto, og at selskabet ikke havde indberettet eller indeholdt A-skat og AM-bidrag af de udbetalte beløb.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede sagen i to hovedafsnit: gyldigheden af SKATs afgørelse og forhøjelsen af den personlige indkomst.

Ugyldighed af afgørelse

Klageren påstod, at SKATs afgørelse var ugyldig, da agterskrivelsen ikke var modtaget. Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 20, stk. 1, som omhandler underretning om påtænkte afgørelser. Retten fastslog, at bortkomstrisikoen påhviler den afsendende myndighed, men at denne kan løfte bevisbyrden ved at redegøre for, at forsendelse er sket efter sædvanlige betryggende former. Da SKAT havde redegjort fyldestgørende for en betryggende postgang (A-post, ingen driftsforstyrrelser, og brevet ikke modtaget retur), fandt retten, at SKAT havde løftet sin bevisbyrde. Det påhvilede herefter klageren at sandsynliggøre, at agterskrivelsen var bortkommet efter afsendelse, hvilket klageren ikke havde gjort. Derfor fandt retten ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse som ugyldig.

Forhøjelse af personlig indkomst for indkomstårene 2012 og 2013

Retten henviste til Statsskatteloven § 4, hvorefter den skattepligtiges samlede årsindtægter skal medregnes til den skattepligtige indkomst, samt Skattekontrolloven § 1, der pålægger den skattepligtige pligt til at selvangive sine indtægter. Klageren havde modtaget betydelige indbetalinger på sin private konto fra [virksomhed1] ApS i de pågældende indkomstår. Det påhvilede klageren at godtgøre, at disse beløb ikke var skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten bemærkede, at [virksomhed1] ApS ikke havde indberettet og indeholdt A-skat og AM-bidrag for klageren, og klageren havde heller ikke selvangivet lønindkomst fra selskabet. Retten fandt, at klageren ikke havde fremlagt behørig dokumentation for, at de modtagne beløb var skattefrie, herunder dokumentation for, at indbetalingerne skulle være anvendt til nedbringelse af gæld eller refusion af udlæg. Selvom klageren henviste til en mellemregningskonto, var der ikke fremlagt en specificeret opgørelse, der kunne underbygge påstanden om lån eller udlæg.

På baggrund heraf stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013.