Skattepligt af overførsler fra selskab til direktør – manglende dokumentation for udlæg

Sagen omhandler skattepligt af overførsler fra et selskab til dets direktør i indkomstårene 2009 og 2010. Klageren var direktør med bestemmende indflydelse i selskabet, som var ejet af hans far. Selskabet blev begæret tvangsopløst i november 2010 og erklæret konkurs i februar 2011, uden at der kunne udbetales dividende til kreditorerne.

Sagens baggrund og selskabets forhold

Selskabets hovedaktivitet var at eje aktier/anparter, udlejning af driftsmidler og byggevirksomhed. Selskabet havde ikke aflagt årsrapport for 2010, og alle bogføringsbilag fra før og efter en brand i juni 2010 var forsvundet. Selskabet havde en angivet nettoomsætning på 168.867 kr. i 2009 og en omsætning på knap 17 mio. kr. i 2010, men havde hverken udbetalt løn eller angivet moms i disse år.

De omstridte overførsler

I 2009 blev der overført 2.424.600 kr. fra selskabets bankkonto til klagerens private bankkonto med betegnelsen "Til dækn. af udlæg, [virksomhed1] ApS", samt 52.345 kr. med betegnelsen "løn". I 2010 blev der overført 1.920.770 kr. med betegnelsen "Til dækn. af udlæg, [virksomhed1] ApS". Størstedelen af disse overførsler blev umiddelbart efter hævet kontant fra klagerens private konto.

Kriminalsag og dom

Klageren blev ved dom af 12. juni 2013 fundet skyldig i skyldnersvig efter Straffeloven § 283 og overtrædelse af Straffeloven § 302 for groft at have tilsidesat bogføringslovens krav, jf. Bogføringsloven §§ 6, 10 og 14. Retten fandt det bevist, at klageren havde hævet betydelige beløb fra selskabets konto, selvom han vidste, at selskabet snart ville blive tvangsopløst, og at han havde beriget sig på kreditorernes bekostning.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens personlige indkomst i 2009 med i alt 2.476.945 kr. og i 2010 med 1.920.770 kr. SKAT begrundede forhøjelsen med, at klageren ikke havde fremsendt dokumentation for, at de overførte beløb var anvendt til dækning af selskabets udgifter. SKAT anså overførslerne for skattepligtig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4 for "udlæg" og Statsskatteloven § 4c for "løn".

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Det blev anført, at selskabet havde en betydelig omsætning i 2010, og at de overførte beløb var anvendt til kontant betaling af selskabets udenlandske underentreprenører fra Polen. Klageren bestred, at disponeringerne var sket til hans personlige fordel, og henviste til, at en del af regnskabsmaterialet var blevet gendannet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten bemærkede, at klageren i 2009 og 2010 var direktør med bestemmende indflydelse i selskabet, som blev tvangsopløst og efterfølgende erklæret konkurs. Risikoen for, at selskabets bogføringsbilag gik tabt, bæres af klageren som direktør.

Det var ubestridt, at der var sket overførsler fra selskabets bankkonto til klagerens private bankkonto i 2009 med i alt 2.476.945 kr. og i 2010 med 1.920.770 kr. Klageren havde som direktør rådighed over kontoen.

Klagerens forklaring om, at de trukne penge var brugt til dækning af selskabets udgifter, herunder til udenlandske entreprenører, blev anset for udokumenteret. De fremsendte gendannede posteringer blev ikke anset for tilstrækkelig dokumentation.

Landsskatteretten fandt herefter, og med henvisning til klagerens beskæftigelse i selskabet som direktør med bestemmende indflydelse, at de overførte beløb skulle anses som løn til ham, jf. Statsskatteloven § 4c. Afgørelsen lagde vægt på, at der var tale om løbende overførsler, og at der ikke i øvrigt var udbetalt løn fra selskabet.

SKATs afgørelse blev stadfæstet med denne begrundelse.