Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandlede en hovedaktionær, der var fuldt skattepligtig til Danmark, men som også havde bopæl og udførte arbejde i Frankrig. Tvisten vedrørte to hovedpunkter for indkomstårene 2010 og 2011: beskatning af fri bolig og størrelsen af creditlempelse for skat betalt i Frankrig.
Klagerens selskab ejede en ejerlejlighed i Danmark, som både blev brugt til selskabets kontor og som bolig for klageren under hendes ophold i landet. SKAT havde beskattet klageren af 50 % af værdien af fri bolig, hvilket Landsskatteretten stadfæstede. Retten lagde vægt på, at klageren som hovedaktionær havde rådighed over boligen, og at en 50/50-fordeling var et rimeligt skøn, da ejendommen havde blandet anvendelse.
Vedrørende skattelempelse havde SKAT skønnet, at kun 10 % af klagerens arbejde var udført i Frankrig, og havde derfor kun givet en begrænset creditlempelse efter Ligningsloven § 33. Klageren påstod, at en væsentligt større del af arbejdet var udført i Frankrig.
Landsskatteretten ændrede SKATs skøn. Retten fandt, at selvom klientkontakt primært foregik i Danmark, måtte en betydelig del af det administrative og forberedende arbejde være udført fra Frankrig. Landsskatteretten fastsatte skønsmæssigt andelen af arbejde udført i Frankrig til 25 % og hjemviste sagen til SKAT for en ny beregning af creditlempelsen.
Det var ubestridt, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1. Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter Statsskatteloven § 4. For en hovedanpartshaver, der får stillet en helårsbolig til rådighed af selskabet, skal værdien heraf medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. den dagældende Ligningsloven § 16a, stk. 6. Værdien fastsættes efter reglerne i Ligningsloven § 16, stk. 9.
Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, som ejede den pågældende ejerlejlighed, der også fungerede som selskabets kontor. Klageren havde oplyst, at hun benyttede lejligheden privat under ophold i Danmark, og at den var indrettet med stue, kontor og soveværelse.
Landsskatteretten fandt, at klageren havde haft rådighed over ejendommen. Da ejendommen også blev anvendt til erhverv, tiltrådte retten SKATs skøn om at beskatte klageren af 50 % af værdien af fri bolig. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt.
Efter Ligningsloven § 33, stk. 1, kan skat betalt i udlandet af indkomst fra kilder dér fradrages i den danske skat (creditlempelse). Fradraget kan dog ikke overstige den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
SKAT havde skønnet, at 10 % af klagerens lønindkomst fra selskabet kunne henføres til arbejde udført i Frankrig, og havde beregnet lempelsen på dette grundlag.
Landsskatteretten foretog en ny vurdering af fordelingen af arbejdet. Retten lagde vægt på, at selvom den vigtige klientkontakt fandt sted i Danmark, måtte en ikke uvæsentlig del af arbejdet (gennemgang af tilbud, telefoniske drøftelser) antages at være udført fra Frankrig, hvor klageren primært opholdt sig og havde helårsbolig.
På baggrund af en samlet vurdering ændrede Landsskatteretten skønnet, således at 25 % af lønindkomsten blev anset for at vedrøre arbejde udført i Frankrig. SKATs afgørelse blev derfor ændret, og SKAT blev anmodet om at foretage en ny beløbsmæssig opgørelse af creditlempelsen.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.


Sagen omhandler en klager, der var direktør og hovedaktionær i et dansk ApS, men som flyttede til Frankrig i 2001. SKAT traf afgørelse om, at klageren for indkomstårene 2006, 2007 og 2008 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, men skattemæssigt hjemmehørende i Frankrig i henhold til artikel 2, stk. 4, i den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig. Landsskatteretten stadfæstede denne del af afgørelsen.
SKAT havde endvidere afgjort, at Danmark efter artikel 14 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten havde beskatningsretten til 85 % af klagerens lønindtægter fra [virksomhed1] ApS, da dette vedrørte arbejde udført i Danmark. Klageren bestred denne fordeling og mente, at en 50/50fordeling var mere korrekt, eller alternativt 60 % i Danmark og 40 % i Frankrig.
Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.
Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder vurderinger af dansk økonomi frem mod 2030, herunder analyser af velfærd og selskabsskat.
SKATs ansættelse af den skattepligtige lønindkomst for arbejde udført i Danmark var som følger:
| Indkomstår | Løn optjent i Danmark fra [virksomhed1] ApS (kr.) |
|---|---|
| 2006 | 411.420 |
| 2007 | 470.921 |
| 2008 | 356.163 |
Klageren bestred gyldigheden af ansættelsesændringerne for 2006 og 2007 med henvisning til den normale ligningsfrist. SKAT fastholdt, at ændringerne var foretaget inden for den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner mellem interesseforbundne parter i henhold til Skattekontrolloven § 3b, stk. 1. SKAT argumenterede, at den forlængede frist gælder for enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner, ikke kun pris- og vilkårsændringer efter Ligningsloven § 2.
SKAT mente desuden, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at orientere skattemyndighederne om sin ændrede skattepligtstatus efter at have erhvervet bolig i Danmark, hvilket ville have påvirket hendes status som begrænset skattepligtig. Dette faldt ind under Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
Klageren anerkendte, at hun var fuldt skattepligtig til Danmark, men domicileret i Frankrig. Hun frafaldt sine formalitetsindsigelser vedrørende fristerne for 2006-2008 efter Højesterets afgørelser. Klageren fastholdt dog, at fordelingen af arbejdet mellem Danmark og Frankrig var mere ligelig end SKATs skøn. Hun forklarede, at selvom den personlige kundekontakt var vigtig og foregik i Danmark, udførte hun også betydeligt arbejde i Frankrig, herunder telefonopkald og mailkorrespondance. Klageren anførte, at den lange sagsbehandlingstid hos SKAT og Skatteankestyrelsen reelt forhindrede hende i at få rettet den betalte skat i Frankrig.
Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, således at 75 % af vederlaget fra [virksomhed1] ApS blev henført til arbejde udført i Danmark, og 25 % til arbejde udført i Frankrig. Den beløbsmæssige opgørelse blev henvist til SKAT.

Sagen omhandlede to hovedpunkter for en hovedanpartshaver og hendes ægtefælle for indkomstårene 2008-2010. Det første pu...
Læs mere
Sagen omhandler en klager, der i 2006 udrejste til Schweiz, men som SKAT anså for fortsat fuldt skattepligtig til Danmar...
Læs mere