Beskatning af fri bolig og forhøjet creditlempelse for arbejde i Frankrig

Efter Ligningsloven § 33, stk. 1, kan skat betalt i udlandet af indkomst fra kilder dér fradrages i den danske skat (creditlempelse). Fradraget kan dog ikke overstige den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

SKAT havde skønnet, at 10 % af klagerens lønindkomst fra selskabet kunne henføres til arbejde udført i Frankrig, og havde beregnet lempelsen på dette grundlag.

Landsskatteretten foretog en ny vurdering af fordelingen af arbejdet. Retten lagde vægt på, at selvom den vigtige klientkontakt fandt sted i Danmark, måtte en ikke uvæsentlig del af arbejdet (gennemgang af tilbud, telefoniske drøftelser) antages at være udført fra Frankrig, hvor klageren primært opholdt sig og havde helårsbolig.

På baggrund af en samlet vurdering ændrede Landsskatteretten skønnet, således at 25 % af lønindkomsten blev anset for at vedrøre arbejde udført i Frankrig. SKATs afgørelse blev derfor ændret, og SKAT blev anmodet om at foretage en ny beløbsmæssig opgørelse af creditlempelsen.

SKATs oprindelige ansættelse

SKATs ansættelse af den skattepligtige lønindkomst for arbejde udført i Danmark var som følger:

Fristspørgsmål og grov uagtsomhed

Klageren bestred gyldigheden af ansættelsesændringerne for 2006 og 2007 med henvisning til den normale ligningsfrist. SKAT fastholdt, at ændringerne var foretaget inden for den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da der var tale om kontrollerede transaktioner mellem interesseforbundne parter i henhold til Skattekontrolloven § 3b, stk. 1. SKAT argumenterede, at den forlængede frist gælder for enhver ansættelsesændring vedrørende kontrollerede transaktioner, ikke kun pris- og vilkårsændringer efter Ligningsloven § 2.

SKAT mente desuden, at klageren havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at orientere skattemyndighederne om sin ændrede skattepligtstatus efter at have erhvervet bolig i Danmark, hvilket ville have påvirket hendes status som begrænset skattepligtig. Dette faldt ind under Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens argumenter

Klageren anerkendte, at hun var fuldt skattepligtig til Danmark, men domicileret i Frankrig. Hun frafaldt sine formalitetsindsigelser vedrørende fristerne for 2006-2008 efter Højesterets afgørelser. Klageren fastholdt dog, at fordelingen af arbejdet mellem Danmark og Frankrig var mere ligelig end SKATs skøn. Hun forklarede, at selvom den personlige kundekontakt var vigtig og foregik i Danmark, udførte hun også betydeligt arbejde i Frankrig, herunder telefonopkald og mailkorrespondance. Klageren anførte, at den lange sagsbehandlingstid hos SKAT og Skatteankestyrelsen reelt forhindrede hende i at få rettet den betalte skat i Frankrig.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse, således at 75 % af vederlaget fra [virksomhed1] ApS blev henført til arbejde udført i Danmark, og 25 % til arbejde udført i Frankrig. Den beløbsmæssige opgørelse blev henvist til SKAT.