Landsskatteretten: Nægtet fradrag for underskud af ikke-erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed og særskilt bedømmelse af bortforpagtning

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af en landbrugsvirksomhed og anvendelse af kapitalafkastordningen for indkomstårene 2010-2012. SKAT havde nægtet fradrag og begrænset kapitalafkastet med den begrundelse, at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet. SKAT opdelte desuden virksomheden i to driftsgrene: landbrug med ammekøer og bortforpagtning af jord.

Klageren, der har drevet virksomheden siden 1995, selvangav underskud i de fleste år frem til 2017. Klageren oppebar samtidig lønindkomst. En del af jorden (5 ha) blev bortforpagtet fra 2011. Klageren argumenterede for, at virksomheden skulle bedømmes under ét, og at den efter driftsøkonomiske afskrivninger udviste overskud i flere år og forventedes at gøre det fremover. Klageren mente, at driftsøkonomiske afskrivninger skulle opgøres efter årsregnskabslovens regler, baseret på genanskaffelsesværdi, og at bygningerne (opført 1917, renoveret 2008) og maskiner havde en lav værdi. Klageren anmodede om syn og skøn for at fastslå, om virksomheden blev drevet landbrugsfagligt korrekt og havde udsigt til et rimeligt driftsresultat.

SKAT fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at bygningerne var i god stand efter renovering i 2008, og at de driftsøkonomiske afskrivninger skulle baseres på anskaffelsessummen. SKAT henviste til, at landbrugsdelen fortsat ville udvise underskud, selv med klagerens korrektioner, og at den samlede omsætning og bedriftens størrelse ikke opfyldte intensitetskriteriet. SKAT henviste til praksis om opdeling af driftsgrene og at et enkelt års positivt resultat ikke var tilstrækkeligt.

Den finansielle oversigt for de påklagede år og klagerens korrigerede resultater var som følger:

Klagerens korrigerede driftsmæssige resultater (før driftsøkonomiske afskrivninger) efter tilbageførsel af leasing og skattemæssige afskrivninger var:

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at selvstændige erhvervsdrivende kun kan fratrække udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomsten, hvis virksomheden er erhvervsmæssig, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Underskud fra en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst. For deltidslandbrug gælder en særlig ligningspraksis, hvor driften skal være sædvanlig og forsvarlig samt tilsigte et rimeligt driftsresultat for at anses som erhvervsmæssig, medmindre der ikke er udsigt til et resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter, selv efter en længere årrække. Der er ikke krav om dækning af driftsherreløn eller forrentning af investeret kapital. Vurderingen baseres på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre de er ekstraordinære eller virksomheden er i opstartsfasen, jf. SKM2005.519.LSR og SKM2009.747.BR.

Driftsgrene

Landsskatteretten fandt, at bortforpagtningen af 5 ha jord udgjorde en ny og separat driftsgren. Dette skyldes, at bortforpagtningen startede i 2011 og ikke havde en naturlig tilknytning til klagerens primære landbrugsaktivitet med salg af kvæg og dyrkning af marker. Indtægterne fra bortforpagtningen skulle derfor ikke indgå i landbrugsvirksomhedens resultat. Det skønnede resultat af bortforpagtningen på 11.500 kr. for 2011 og 2012 blev anset for rimeligt. Et retsmedlem voterede for at anse virksomheden under ét, men flertallet afgjorde, at bortforpagtningen skulle behandles særskilt. Forhøjelsen af indkomsten med 11.500 kr. for 2011 og 2012 blev derfor stadfæstet.

Bedømmelse af landbrugsvirksomheden

Landsskatteretten vurderede, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010-2012. Dette blev begrundet med:

• Længerevarende underskud: Driften havde været underskudsgivende i en længere årrække siden opstarten i 1995, hvilket betød, at virksomheden ikke kunne anses for at være i en opstartsfase.
• Manglende udsigt til overskud: Retten fandt ikke, at der var udsigt til, at virksomheden ville give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække. Selvom klageren opgjorde overskud i visse år (2011, 2012, 2015, 2017) efter korrektion for leasing og skattemæssige afskrivninger, var dette ikke tilstrækkeligt, da indtægter fra bortforpagtning (14.000 kr.) fejlagtigt var medregnet i klagerens beregning. Efter fratrækning af bortforpagtningsindtægten ville der kun være overskud i 2017, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at anse virksomheden for erhvervsmæssig, især da intensiteten i de påklagede år var langt mindre end i 2017, jf. SKM 2009, 24 H.
• Afskrivningsgrundlag: Det angivne afskrivningsgrundlag på ejendommen blev anset for lavt, da der i 2008 var foretaget en ombygning for over 500.000 kr., hvilket indikerede, at ejendommen var vedligeholdt og i god stand. Driftsmæssige afskrivninger skulle afspejle værdiforringelsen og formodedes at være højere end angivet, jf. SKM 2004, 432 VLR.
• Begrænset intensitet: Virksomhedens intensitet, bortset fra tilskud, var særdeles begrænset frem mod 2015.

Da landbrugsvirksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet, blev fradrag for underskud i de påklagede år ikke godkendt, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1. Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet på dette punkt. Konsekvensændringen af kapitalafkastordningen blev også tiltrådt, da kapitalafkast kun beregnes for erhvervsmæssig virksomhed.