Beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelser - manglende kontrol og fradrag for befordring

Sagen omhandler en klagers beskatning af modtagne skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser fra sin arbejdsgiver, [virksomhed1]- og flisefirma A/S, for indkomstårene 2011 og 2012. SKAT havde beskattet klageren af godtgørelserne på henholdsvis 107.350 kr. i 2011 og 94.900 kr. i 2012, da arbejdsgiveren ikke havde opfyldt betingelserne for udbetaling af skattefrie godtgørelser, primært på grund af manglende kontrol og utilstrækkelig bogføring af bilag.

SKATs afgørelse var baseret på kontrolbesøg hos selskabet, hvor det blev konstateret, at bogføringsbilag (ugesedler) blev smidt ud efter indførelse i et regneark, og at de fremlagte ugesedler ikke indeholdt start- og sluttidspunkt for rejser. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4, stk. c og Ligningsloven § 9, stk. 4, § 9A og § 9B. For indkomståret 2011 anvendte SKAT en særlig genoptagelseshjemmel i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 § 1, stk. 1, nr. 4 og § 3, da ændringen var begrundet i et tilsvarende forhold som et tidligere indkomstår.

Klageren nedlagde principal påstand om, at godtgørelserne var skattefrie. Subsidiært påstod klageren, at forhøjelsen for 2011 var ugyldig på grund af forældelse og forkert hjemmel, idet SKAT havde haft kendskab til forholdene inden udløbet af den korte ligningsfrist. Klageren anførte også, at SKATs afgørelse led af væsentlige begrundelsesmangler, da det ikke var klart for medarbejderne, hvilke specifikke forhold der ikke var opfyldt. Mere subsidiært påstod klageren, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling for at tilkende fradrag for udgifterne, idet klageren mente at have ført tilstrækkelig kontrol og dokumentation for rejse- og befordringsudgifter, og henviste til lighedsprincippet med en anden medarbejder ([person2]), der havde fået fradrag. Klageren fremlagde en ny opgørelse over kørsler og dokumentation i form af timesedler, månedssedler og bankkontoudtog for at sandsynliggøre arbejdssteder og rejseaktivitet.

Klagerens argumenter for fradrag

Klageren argumenterede for, at der skulle indrømmes fradrag for befordring efter Ligningsloven § 9C og for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9A, stk. 7. Klageren beregnede befordringsfradraget for 2011 til 8.512 kr. og for 2012 til 10.637 kr., baseret på kørsel frem og tilbage mandag og fredag til de midlertidige arbejdssteder. For rejseudgifter gjorde klageren gældende, at arbejdsforholdene, herunder lange arbejdsdage og en form for vagtordning, umuliggjorde overnatning på den sædvanlige bopæl, og at klageren derfor var berettiget til fradrag op til loftet på 50.000 kr. for begge år. Klageren understregede, at betingelserne for dokumentation er lempet, når der foretages ligningsmæssigt fradrag, sammenlignet med skattefri godtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om beskatning af de modtagne godtgørelser, men ændrede fradragene for befordring og afviste fradrag for rejseudgifter.

Fristen for genoptagelse

Landsskatteretten fandt, at SKATs varsel og afgørelse for indkomståret 2011 var rettidig. Dette blev begrundet med, at sagen faldt ind under undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 § 1, stk. 1, hvorefter fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 (1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb) var gældende, da ændringen var begrundet i et forhold, der var tilsvarende et forhold, som begrundede genoptagelse for et tidligere indkomstår. Reaktionsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var ikke gældende, da varsel var sendt inden udløbet af den ordinære frist.

Begrundelsesmangler

Retten vurderede, at SKATs afgørelse opfyldte Forvaltningsloven § 24's minimumskrav til begrundelse. Eventuelle begrundelsesmangler blev anset for helbredt, da klageren i forbindelse med klagesagen var blevet oplyst om de nærmere omstændigheder vedrørende den manglende kontrol, og Landsskatteretten havde foretaget en fuld prøvelse af afgørelsen. Dette var i overensstemmelse med retspraksis, herunder SKM2015.496.BR, SKM2007.631.BR og SKM2001.59.ØLR.

Beskatning af godtgørelser

Landsskatteretten fandt, at de modtagne godtgørelser på 107.350 kr. i 2011 og 94.900 kr. i 2012 skulle beskattes. Dette skyldtes, at selskabet ikke havde ført en effektiv kontrol med, om betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser var opfyldt. De fremlagte timesedler indeholdt ikke rejsens start- og sluttidspunkt, og selskabet havde ikke gemt de underliggende bogføringsbilag/timesedler, hvilket var i strid med Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 § 1 og § 2 samt Bogføringsloven § 10. Den manglende kontrol medførte, at samtlige udbetalinger blev anset for skattepligtige, jf. Ligningsloven § 9, stk. 4 og retspraksis som SKM2007.247.HR.

Fradrag for befordring

Retten fandt, at klageren var berettiget til fradrag for befordring efter Ligningsloven § 9C. Baseret på de fremlagte regneark og bankkontoudtog blev det sandsynliggjort, at klageren havde haft transport i det anførte omfang. Fradragene blev opgjort som følger:

Fradrag for rejseudgifter

Landsskatteretten godkendte ikke fradrag for rejseudgifter efter Ligningsloven § 9A, stk. 7. Retten vurderede, at afstanden mellem klagerens bopæl og de midlertidige arbejdspladser ikke var tilstrækkelig lang til, at klageren af denne grund kunne anses for at være på rejse. Klagerens anbringende om særlige arbejdsforhold med en vagtordning, der umuliggjorde overnatning på sædvanlig bopæl, blev ikke anset for dokumenteret, trods opfordring hertil. Dette var i overensstemmelse med retspraksis, herunder SKM2013.370.HR, hvor en transporttid på 1,5 time og en arbejdstid på 8-9,5 timer ikke gjorde det umuligt at overnatte på den sædvanlige bopæl.