Landsskatteretten: Moms af solcelleanlæg - Opgørelse af salgsmoms og udtagningsmoms

Sagen omhandler opgørelse af salgsmoms for elektricitet leveret til elselskabet og beregning af udtagningsmoms af elektricitet forbrugt i den private husstand fra et solcelleanlæg. Klageren var momsregistreret med virkning fra den 16. oktober 2012 og tilmeldt nettoafregning Gruppe 6, en årsbaseret nettoafregningsordning for privatejede solcelleanlæg.

SKAT havde forhøjet klagerens momstilsvar for perioden fra den 16. oktober 2012 til den 31. december 2013 med 10.921 kr. Forhøjelsen bestod primært af beregnet udtagningsmoms. SKATs beregning af udtagningsmoms var baseret på en kalkuleret pris, der inkluderede en afskrivning på 20% af anlæggets anskaffelsessum, svarende til en 5-årig reguleringsperiode for driftsmidler i henhold til Momsloven § 44. SKAT henviste til Momsloven § 5 og Momsloven § 28, stk. 1 for opgørelse af momsgrundlaget ved udtagning til privat anvendelse. SKAT fastholdt, at den lovbestemte salgspris på 0,60 kr. pr. kWh for skattepligtig indkomst ikke havde indflydelse på beregning af udtagningsmoms.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at efteropkrævningen skulle nedsættes til det selvangivne beløb, subsidiært at afgiftsgrundlaget skulle opgøres med en forventet minimumslevetid på 25 år for solcelleanlægget. Klageren henviste til EU-domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs, som grundlag for momsregistrering af private solcelleanlæg.

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse. Retten fastslog, at elektricitet leveret til elselskabet, som medfører en nedsættelse af klagerens elregning, udgør en levering mod vederlag i henhold til Momsloven § 4, stk. 1, og momsgrundlaget skal derfor opgøres efter Momsloven § 27, stk. 1 og ikke som udtagningsmoms efter Momsloven § 28, stk. 1. For den del af elektriciteten, der blev udtaget til privat brug, fandt Landsskatteretten, at Momsloven § 28, stk. 1 ikke giver hjemmel til at anvende en generel 5-årig afskrivningsperiode svarende til reguleringsperioden for driftsmidler. Fremstillingsprisen skulle i stedet baseres på den faktiske leve- og brugstid for solcelleanlægget. Sagen blev hjemvist til SKAT for en ny talmæssig opgørelse på baggrund af Landsskatterettens afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse vedrørende opgørelse af salgsmoms og udtagningsmoms for elektricitet fra solcelleanlæg.

Opgørelse af salgsmoms for elektricitet leveret til elselskabet mod vederlag i andet end penge

Landsskatteretten fandt, at SKATs beregning af salgsmoms efter Momsloven § 5, stk. 1 og Momsloven § 28, stk. 1 for hele den producerede elektricitet, som klageren ikke havde modtaget vederlag for i penge, var forkert. Retten fastslog, at når elektricitet leveres til elselskabet og medfører en nedsættelse af klagerens elregning, foreligger der levering mod vederlag i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Dette er i overensstemmelse med SKM 2016.484.LSR og EU-domstolens dom i sag C-219/12, Fuchs.

• Dette indebærer, at momsgrundlaget for denne mængde elektricitet ikke skal opgøres efter Momsloven § 28, stk. 1, men derimod efter Momsloven § 27, stk. 1.
• Sagen blev hjemvist til SKAT for en nærmere talmæssig opgørelse af salgsmomsen for den elektricitet, der er leveret mod vederlag i form af andet end penge.

Opgørelse af salgsmoms for elektricitet udtaget til privat brug

Vedrørende den del af den producerede elektricitet, der blev anvendt direkte af klageren i den private husholdning, skulle momsgrundlaget opgøres efter Momsloven § 28, stk. 1 som indkøbs- eller fremstillingsprisen.

• SKAT havde anvendt en afskrivningsperiode på 5 år ved beregning af fremstillingsprisen, med henvisning til reguleringsperioden for driftsmidler i Momsloven § 44.
• Landsskatteretten fandt, at Momsloven § 28, stk. 1 ikke indeholder tilstrækkelig hjemmel til generelt at anvende en 5-årig afskrivningsperiode svarende til den, der gælder for regulering af fradrag for driftsmidler (Momsloven § 43 og Momsloven § 44) eller for opgørelse af momsgrundlaget ved udtagning af aktiver (Momsloven § 28, stk. 4 og Momsloven § 8, stk. 2).
• Retten fastslog, at fremstillingsprisen skal baseres på de faktiske udgifter, herunder den faktiske leve- og brugstid for solcelleanlægget.
• Sagen blev hjemvist til SKAT for en nærmere talmæssig opgørelse af salgsmomsen for den udtagne elektricitet, herunder fastsættelse af en forventet faktisk leve- og brugstid for solcelleanlægget.