Landsskatteretten: Nedsættelse af skatteansættelse efter delvis godkendelse af fradrag for foreningsudgift, men afslag på rejse- og mødeudgifter

Sagen omhandler et konsulentselskabs fradrag for udgifter til medlemskab, rejser og møder for indkomståret 2012, samt SKATs anseelse af disse udgifter som maskeret udlodning til selskabets eneanpartshaver. Selskabet, der drives fra anpartshaverens privatadresse, udfører konsulentassistance inden for CSR, miljø- og klimaforbedringer, resiliens og bæredygtighed.

SKAT havde ikke godkendt fradrag for udgifter på i alt 76.472 kr., fordelt på 700 kr. til medlemskab af [Forening1], 44.635 kr. til rejser og 31.137 kr. til møder. SKAT begrundede afslaget med, at udgifterne primært var afholdt i anpartshaverens interesse og ikke for at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Rejserne blev anset for at have et betydeligt turistmæssigt islæt og mangle konkret erhvervsmæssig sammenhæng, især da de ofte fandt sted i weekender og inkluderede udgifter for to personer, selvom kun anpartshaveren var ansat. Mødeudgifterne, primært til indkøb af madvarer, blev heller ikke anset for tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige, da der manglede oplysninger om mødedatoer, deltagere, formål og referater. SKAT anså de ikke-fradragsberettigede udgifter som maskeret udlodning til anpartshaveren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2.

Selskabet påstod fradrag for samtlige udgifter. Vedrørende medlemskabet af [Forening1] henviste selskabet til en betydelig besparelse ved at tegne et privat medlemskab frem for et firmamedlemskab, og at det blev brugt til netværk. Rejserne blev begrundet med at vedligeholde indtjeningen i selskabet, og der blev fremlagt rejseprogrammer. Mødeudgifterne blev forklaret som forplejning af samarbejdspartnere i forbindelse med projektarbejde, og selskabet anerkendte, at der muligvis var tale om repræsentationsudgifter, jf. Ligningsloven § 8, stk. 4.

Landsskatteretten godkendte fradrag for medlemskabet af [Forening1] på 700 kr., da det blev anset for en naturlig erhvervsmæssig udgift. Derimod blev fradrag for rejse- og mødeudgifter ikke godkendt. Retten fandt, at rejserne havde et betydeligt privat islæt, og at der manglede dokumentation for det erhvervsmæssige formål og deltagere. Mødeudgifterne til madvarer blev anset for privatforbrug, da det ikke var dokumenteret, hvordan de indgik i selskabets virksomhedsudøvelse. Begge udgiftstyper blev anset for maskeret udlodning til anpartshaveren. Som følge heraf blev SKATs forhøjelse nedsat med 700 kr. til 75.772 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at udgifter afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Dette kræver en direkte og umiddelbar forbindelse mellem udgiften og indkomsterhvervelsen, og at udgiften ikke er af privat karakter. Bevisbyrden påhviler den skattepligtige, og der gælder en skærpet bevisbyrde for dispositioner mellem interesseforbundne parter, jf. SKM2007.720.VLR.

Medlemskab af Forening1

Landsskatteretten fandt, at udgiften på 700 kr. til medlemskab af [Forening1] var en naturlig udgift for et selskab af den pågældende karakter, da medlemskabet blev brugt til netværk. Fradrag blev derfor godkendt i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Rejseudgifter

Selskabets afholdte rejseudgifter til England, Italien, Frankrig og Sverige blev ikke anset for godtgjort at have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Retten lagde vægt på, at rejserne primært havde karakter af privatudgifter, da de fandt sted over weekender, og programmet hovedsageligt bestod af museums- og restaurantbesøg samt byvandringer. Det blev heller ikke godtgjort, hvem der deltog i møderne på restauranterne, eller hvad formålet med møderne var. Fradrag for udgifterne kunne derfor hverken godkendes efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a eller Ligningsloven § 8, stk. 1. Udgifterne blev i stedet anset for afholdt i anpartshaverens interesse og dermed som maskeret udlodning til anpartshaveren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2.

Mødeudgifter

Udgifterne til indkøb af madvarer blev ikke godkendt til fradrag. Landsskatteretten lagde til grund, at madvarerne indgår i et almindeligt husholdningsforbrug, og det var ikke dokumenteret, hvordan de enkelte indkøb indgik i selskabets virksomhedsudøvelse. Derfor blev udgifterne anset for privatudgifter. Ligesom rejseudgifterne blev disse udgifter vurderet til at være afholdt i anpartshaverens interesse og dermed som maskeret udlodning til anpartshaveren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og 2. Retten henviste til, at der stilles betydelige krav til dokumentation for repræsentationsudgifter, herunder hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt, jf. SKM2003.559.ØLR.

Samlet set ændrede Landsskatteretten SKATs afgørelse, så forhøjelsen blev nedsat med 700 kr. til 75.772 kr.