Manglende fradrag for rejseudgifter til Norge – Maskeret udlodning

Sagen omhandler et selskabs fradrag for rejseudgifter på 54.417 kr. i 2007 i forbindelse med en tur til Norge. SKAT havde forhøjet selskabets indkomst, idet de anså udgifterne for primært at være af privat karakter og dermed en maskeret udlodning til hovedaktionæren. Selskabet, [finans1] A/S, ejet af [person1] via [finans2] ApS, argumenterede for, at rejsen havde et erhvervsmæssigt formål om at etablere forretninger med pantebreve på det norske ejerboligmarked, hvilket de mente var dokumenteret ved fremlagte pantebreve i norske ejendomme. De hævdede, at udgifterne var fradragsberettigede driftsomkostninger eller alternativt personaleomkostninger, da både ansatte og en potentiel samarbejdspartner deltog.

Selskabets argumenter

Selskabet gjorde gældende, at rejsen havde en reel forretningsmæssig tanke, og at hovedformålet var at opdyrke og etablere forretninger med pantebreve i Norge. De henviste til, at det rent faktisk var lykkedes at etablere pantebreve med pant i norske ejendomme, selvom markedet senere ikke blev til noget grundet særlige norske garantikrav. Selskabet mente, at omkostningerne var erhvervsmæssige og fradragsberettigede i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. De afviste, at udgiften var afholdt for [person1] personligt, og argumenterede for, at hvis turen havde et turistmæssigt islæt, var der tale om en fradragsberettiget personaleomkostning. De påpegede, at familiære relationer blandt ansatte ikke skulle medføre en anden skattemæssig behandling.

SKATs vurdering

SKAT stillede sig undrende over bilagsdateringen og uoverensstemmelser i beløb og deltagerantal. De anså turen for primært at være af privat karakter og afholdt i hovedaktionærens interesse. SKAT lagde vægt på, at der havde været 8 voksne og 5 børn med, at mange deltagere ikke havde anden tilknytning til selskabet end bekendtskabet med [person1], samt at opholdet var i et udpræget skiferieområde, hvor deltagerne havde stået på ski. SKAT konkluderede, at udgiften ikke var fradragsberettiget for selskabet i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da rejsen ikke blev anset for at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst. Beløbet på 54.417 kr. blev derfor anset for maskeret udlodning til hovedaktionær [person1] i henhold til Ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at forhøje selskabets skattepligtige indkomst med 54.417 kr. Retten henviste til Statsskatteloven § 6 vedrørende fradrag for driftsomkostninger og ikke-fradragsberettigede privatforbrugsudgifter. Derudover blev Ligningsloven § 8, stk. 1 og Ligningsloven § 8, stk. 4 nævnt vedrørende fradrag for rejse- og repræsentationsudgifter.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• Manglende dokumentation: Udgifterne på konto 3141 (Fortæring ved rejser) på 6.367 kr. og konto 3370 (Personaleudgifter) på 8.445 kr. opfyldte ikke dokumentationskravene for repræsentations- eller personaleudgifter, da der manglede grundbilag med specifikation af ydelser, deltagere og anledning, jf. Bogføringsloven § 4, stk. 2 og Bogføringsloven § 9, stk. 1. Disse udokumenterede udgifter kunne ikke fratrækkes og blev anset som maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
• Privat karakter af opholdsudgifter: Grundbilaget for udgiften på konto 3130 (Ophold) på 31.223 kr. var en faktura stilet til [person1] privat og vedrørte en pakkerejse til et skisportssted for 8 voksne og 5 børn. Det blev ikke godtgjort, at der var tale om en personaleudflugt, da kun to af de seks anførte voksne på bilaget var ansat i selskabet (hovedaktionæren og hendes søster). Det blev ikke tillagt betydning, at hovedaktionærens søn [person5] og ledsager senere blev oplyst at have deltaget, da dette skulle være oplyst senest ved indgivelse af selvangivelsen, jf. TfS 1989, 579V.
• Liftkortudgifter: Udgifterne til liftkort på konto 3140 (Rejser, Togkort) på 8.362 kr. kunne heller ikke anses for afholdt som led i personalepleje.
• Repræsentationsudgifter: Det blev ikke godtgjort, at der var tale om en repræsentationsudgift vedrørende [person7] og [person8] med delvis fradragsret efter Ligningsloven § 8, stk. 4, da pakkerejsen omfattede ophold i et område langt fra deres bopæl, og de ifølge oplysningerne ikke havde opholdt sig i hytten.
• Delvis anerkendelse af forretningsmæssigt formål: Selvom det blev anset for godtgjort, at hovedaktionæren i et vist omfang havde mødt [person7] i Norge, og at møderne havde resulteret i indtægt for selskabet, var der ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag. Dette skyldtes, at selskabet allerede havde fratrukket en del af udgiften i 2006, og at udgiften i overvejende grad blev anset for en privat udgift afholdt i kraft af hovedaktionærens bestemmende indflydelse.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at der hverken var hel eller delvis fradragsret for udgiften til [virksomhed3] og køb af liftkort efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Beløbet blev anset som maskeret udlodning til hovedaktionæren. SKATs afgørelse blev stadfæstet.