Landsskatteretten: Manglende fradrag for diverse udgifter afholdt af selskab for hovedanpartshavere (2010-2012)

Sagen omhandler et selskabs (virksomhed1 ApS) fradrag for en række udgifter i indkomstårene 2010-2012, som SKAT anså for at være af privat karakter og dermed maskeret udbytte til selskabets hovedanpartshavere. De omstridte udgifter inkluderede fortæring, psykologbistand, tøj og sko, andre indkøb, vin, taxa, fysioterapi, rejser, småanskaffelser, faglitteratur og receptionsudgifter. SKAT forhøjede selskabets skattepligtige indkomst for alle tre år, da udgifterne ikke blev anset for at være erhvervsmæssigt begrundede driftsudgifter. For indkomståret 2010 var der desuden en formalitetsindsigelse vedrørende SKATs ekstraordinære genoptagelse af skatteansættelsen, da den ordinære frist var overskredet. Selskabet argumenterede for, at udgifterne var relateret til indkomsterhvervelsen og personligt arbejde udført af anpartshaverne, og at der ikke var handlet groft uagtsomt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter, både formelt og materielt, og fandt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for udgifternes erhvervsmæssige karakter.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse for indkomståret 2010 var gyldig, selvom den ordinære genoptagelsesfrist var overskredet. Dette skyldtes, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Selskabet blev anset for at have handlet mindst groft uagtsomt ved at fratrække private udgifter, der ikke var erhvervsmæssigt begrundet. Fristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da SKAT udsendte agterskrivelse inden for 6 måneder efter at have modtaget tilstrækkeligt materiale. SKATs afgørelse opfyldte desuden begrundelseskravene i Forvaltningsloven §§ 22 og 24.

Materielt

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på alle punkter, idet selskabet ikke havde dokumenteret, at de afholdte udgifter var erhvervsmæssigt begrundede driftsudgifter i henhold til Statsskatteloven § 6, litra a. Bevisbyrden for fradragsret påhvilede selskabet.

• Fradrag for udgifter til fortæring: Udgifterne til bespisning af hovedanpartshaverne og andre personer blev anset for at være af privat karakter og manglede den fornødne direkte og umiddelbare sammenhæng med selskabets indkomsterhvervelse.
• Fradrag for udgifter til kurser og psykolog: Kurserne i bl.a. shinhypnose, allergibehandling og parterapi blev anset for at være grunduddannelser, der etablerede et nyt indkomstgrundlag for hovedanpartshaveren, baseret på personlig interesse, og ikke ajourføring af eksisterende viden.
• Fradrag for udgifter til tøj og sko: Udgifterne til beklædning blev anset for private udgifter, da det ikke var dokumenteret, at der var tale om merudgifter i forhold til et normalt privatforbrug.
• Fradrag for udgifter til andre indkøb, vinindkøb, taxa og fysioterapi: Disse udgifter blev ikke anset for erhvervsmæssigt begrundede.
• Fradrag for rejseudgifter: Rejseudgifterne blev ikke anset for erhvervsmæssigt begrundede.
• Fradrag for småanskaffelser: Udgifter til bl.a. fladskærme og spillekonsoller blev ikke anset for at have en konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse. Der kunne derfor heller ikke godkendes afskrivning i henhold til Afskrivningsloven § 6, stk. 1.
• Fradrag for faglitteratur: Udgifterne til faglitteratur blev ikke anset for erhvervsmæssigt begrundede.
• Fradrag for receptionsudgifter: Udgiften til receptionen blev ikke anset for repræsentationsudgifter i henhold til Ligningsloven § 8, stk. 4 eller erhvervsmæssigt begrundet, da der manglede dokumentation for indbydelser, annoncering og deltagerliste.