Landsskatteretten: Beskatning af fri sommerbolig - Erhvervsmæssig begrundelse

Sagen omhandler en hovedaktionærs beskatning af værdien af fri sommerbolig for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Klageren er hovedaktionær og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] A/S, et selskab hvis formål er investering i fast ejendom og udlejning heraf. Selskabet ejede to sommerboliger, som SKAT mente var stillet til rådighed for klagerens private brug.

Den ene sommerbolig var beliggende [adresse1], [by1], og blev overtaget den 1. oktober 2009. Den anden sommerbolig var beliggende [adresse2], [by2], [by3], og blev overtaget den 31. december 2009. Begge ejendomme blev ifølge skøderne erhvervet med henblik på udlejning til helårsbebølse eller videresalg. Selskabet forsøgte aktivt at sælge og udleje begge ejendomme, men salget var vanskeligt grundet finanskrisen. For [adresse1], [by1] lykkedes det kun at udleje i en periode i 2011, og ejendommen gennemgik en større renovering i efteråret 2010. For [adresse2], [by2], [by3] var der indgået udlejningsaftale med et bureau, som også spærrede ejendommen for udlejning i vinterperioder på grund af begrænset efterspørgsel og risiko for frostskader.

Klageren har desuden to private sommerboliger, en i [by5] og en i [by6], Norge, som anvendes til privat brug og ikke udlejes, hvilket klageren fremførte som argument for, at der ikke var behov for at benytte selskabets ejendomme privat.

SKAT havde beskattet klageren med henvisning til Ligningsloven § 16, stk. 5 og Ligningsloven § 16 A, stk. 5. SKATs begrundelse var, at klageren havde haft mulighed for at benytte sommerboligerne privat i de ikke-udlejede perioder, uanset om de faktisk var benyttet. SKAT lagde vægt på ejendommenes attraktive beliggenhed, forbrugsudgifter og at selskabets formål ikke var handel med eller udlejning af sommerhuse. SKAT tillagde interne aftaler om ikke-benyttelse mellem interessesammenfaldende parter ingen betydning og nævnte manglende tilladelse fra Naturstyrelsen til erhvervsmæssig udlejning, jf. Sommerhusloven § 1 og Sommerhusloven § 2.

Klagerens repræsentant påstod nedsættelse til 0 kr. og argumenterede for, at sommerboligerne var erhvervet som driftsaktiver i selskabets sædvanlige forretningsmæssige virke med henblik på videresalg, og at der derfor ikke var grundlag for at statuere privat rådighed. Det blev fremhævet, at ejendommene var erhvervet ud fra en forretningsmæssig begrundelse, og at klageren på intet tidspunkt havde benyttet ejendommene privat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærker, at en hovedaktionær, der modtager udbytte fra et selskab i form af en stillet sommerbolig, skal medregne værdien af rådigheden i sin skattepligtige indkomst, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 5. Værdien beregnes efter Ligningsloven § 16, stk. 5. Det er rådigheden, der begrunder skattepligten, ikke den faktiske anvendelse, jf. SKM2009.558H.

Retten henviste til tidligere praksis, herunder SKM2011.262VLR, hvor en hovedaktionær blev beskattet, da selskabet ikke drev virksomhed med udlejning eller salg af sommerhuse, og klageren var den eneste med benyttelsesret i ikke-udlejede perioder. Derimod blev der ikke statueret beskatning i SKM2013.417BR og SKM2009.459LSR, hvor sommerhusene blev anset som et led i selskabernes drift.

Afgørelsen om klagerens rådighed over sommerboligerne beror på en konkret vurdering. Klageren er hovedaktionær og bestyrelsesmedlem i [virksomhed1] A/S, hvis formål er investering i fast ejendom og udlejning heraf. Selskabet havde erhvervet de to sommerboliger med henblik på videresalg, men finanskrisen forhindrede dette.

Klageren har selv helårsbolig og ejer to private sommerboliger (én i [by5], Danmark, og én i [by6], Norge), hvilket understøtter, at der ikke var et personligt behov for selskabets sommerboliger.

Sommerboligen beliggende [adresse1], [by1]

Landsskatteretten fandt, at erhvervelsen af denne sommerbolig var sket i selskabets interesse og i overensstemmelse med selskabets formål. Boligen var således ikke erhvervet med henblik på, at hovedaktionæren skulle have rådighed over den. Under disse omstændigheder kunne det ikke antages, at klageren havde rådighed over sommerboligen.

Landsskatteretten nedsatte ansættelsen for denne sommerbolig som følger:

Sommerboligen beliggende [adresse2], [by2], [by3]

På tilsvarende vis fandt Landsskatteretten, at erhvervelsen af denne sommerbolig var sket i selskabets interesse og i overensstemmelse med selskabets formål. Boligen var ikke erhvervet med henblik på, at hovedaktionæren skulle have rådighed over den. Under disse omstændigheder kunne det ikke antages, at klageren havde rådighed over sommerboligen.

Landsskatteretten nedsatte ansættelsen for denne sommerbolig som følger:

Samlet set fandt Landsskatteretten, at der ikke var grundlag for at foretage beskatning af fri sommerbolig for klageren for de omhandlede indkomstår.