Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandlede, hvorvidt et selskabs betaling af udgifter til ombygning af hovedaktionærens private bolig skulle beskattes som et ulovligt aktionærlån efter Ligningsloven § 16 E.
Et selskab, der primært udførte entreprenøropgaver inden for telebranchen, afholdt i 2013 udgifter for 434.896 kr. til ombygning af hovedaktionærens private ejendom. Udgifterne blev bogført på selskabets mellemregningskonto med hovedaktionæren. Hovedaktionæren havde en eksisterende gæld på kontoen, men foretog en indbetaling på 525.000 kr. fra en udbetalt bonus, hvilket kortvarigt gjorde kontoen kreditorisk, før udgifterne til ombygningen blev debiteret.
SKAT anså beløbet for et skattepligtigt aktionærlån, da ombygning af private boliger ikke var en del af selskabets sædvanlige forretningsområde. Klageren argumenterede for, at der ikke var tale om et lån, men en almindelig samhandel, hvor han hele tiden havde til hensigt at betale, hvilket han også gjorde. Subsidiært anførte han, at transaktionen var en "sædvanlig forretningsmæssig disposition", da selskabet ydede lignende kreditvilkår til andre kunder, og at arten af ydelsen var underordnet.
Landsskatteretten fandt, at selskabets betaling af klagerens private ombygningsudgifter udgjorde et lån omfattet af Ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Retten lagde vægt på, at klageren og selskabet var omfattet af den relevante personkreds. Efter klagerens indbetaling på 525.000 kr. til mellemregningskontoen, som nedbragte en eksisterende gæld, ydede selskabet et nyt lån ved efterfølgende at dække omkostningerne til ombygningen. Den samlede nye gæld på mellemregningskontoen blev opgjort til 433.325 kr.
Landsskatteretten afviste, at der var tale om en undtaget "sædvanlig forretningsmæssig disposition". Begrundelsen var todelt:
Det blev heller ikke anset for dokumenteret, at en yderligere postering på 17.150 kr. var en sædvanlig forretningsmæssig disposition.
På denne baggrund blev lånet anset for skattepligtig udlodning i henhold til Ligningsloven § 16 E og Ligningsloven § 16 A. Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse ved at nedsætte den skattepligtige aktieindkomst fra 434.896 kr. til 433.325 kr.
Finansiel Stabilitet lander et markant overskud på 830 mio. kr. i første halvår 2023, understøttet af det stigende renteniveau og positive værdipapirafkast.


Sagen omhandler [virksomhed1] ApS og SKATs afgørelse om maskeret udlodning og anpartshaverlån. SKAT havde anset selskabets tab på 511.587 kr. ved salg af en ejendom for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 1 og Ligningsloven § 2. Endvidere havde SKAT anset selskabets afholdelse af udgifter på 80.788 kr. i 2012 og 141.932 kr. i 2013 for anpartshaverlån, jf. Ligningsloven § 16 E, stk. 1, som skulle beskattes som udlodning.
Vedrørende ejendomssalget argumenterede repræsentanten for, at tabet ikke var en maskeret udlodning, da ejendommen var handlet til markedspris baseret på valuar- og mæglervurderinger. Det blev fremhævet, at erhvervelsen var en selvstændig investering for selskabet, at ejendommen aldrig havde været til rådighed for hovedanpartshaveren, og at tabet var en sædvanlig investeringsrisiko.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
Negative kursreguleringer og markedsuro vender overskud til underskud i første halvår af 2022.
Vedrørende anpartshaverlånene gjorde repræsentanten gældende, at udgifterne ikke var ulovlige anpartshaverlån, men derimod sædvanlige dispositioner i forbindelse med en ejendomshandel, herunder afholdelse af udgifter til arkitekt- og ingeniørarbejde på vegne af en potentiel køber, hvilket blev anset for normalt i ejendomsudvikling.

Sagen omhandlede to tvister mellem en hovedanpartshaver og SKAT. Den første vedrørte beskatning af maskeret udlodning i ...
Læs mere
Sagen omhandler en klagers skatteansættelser for indkomstårene 2017-2019, hvor Skattestyrelsen havde foretaget en række ...
Læs mere