Manglende fradrag for underskud af frugtplantage grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud af en plantage med sødkirsebær for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT havde ikke godkendt fradragene, da de ikke anså virksomheden for at være erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. Klageren, der er uddannet cand.hort. med speciale i frugtavl, har drevet plantagen som bierhverv siden 1999, sideløbende med et fuldtidsarbejde som lønmodtager.

Baggrund og tidligere afgørelse

Klageren havde tidligere en lignende sag for Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2000, 2001 og 2002. I den sag fik klageren medhold, og fradrag for underskud blev godkendt. Dette skete på baggrund af en syns- og skønserklæring, der vurderede driften som sædvanlig og jordbrugsfagligt forsvarlig, med forventning om, at resultatet over en årrække ville være nogenlunde i balance med 0 kr. eller mere efter driftsmæssige afskrivninger. Skønsmanden udtalte dengang, at man ikke kunne forvente et fuldt udbytte af kirsebærtræerne før indkomståret 2008.

Virksomhedens økonomiske resultater

Virksomheden har udvist vedvarende underskud siden 2000, med undtagelse af et beskedent overskud på 1.287 kr. i 2005. De seneste års resultater før renter og efter skattemæssige afskrivninger var som følger:

Klageren forklarede de negative resultater med dårligt vejr i blomstrings- og modningsperioden (udbytte på 20-40% i de påklagede år) og prispres fra EU-støttede polske bæravlere. Klageren fastholdt, at der var udsigt til overskud, at underskuddet var forbigående, og at virksomheden blev drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet, understøttet af klagerens faglige kvalifikationer.

SKATs begrundelse

SKAT fastholdt, at virksomheden ikke kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende. De henviste til retspraksis, herunder SKM2012.674.BR og Højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364), der understreger, at rentabilitet er afgørende, og at der skal være udsigt til overskud, selv efter en længere årrække. SKAT bemærkede, at skønsmandens budgetter for 2007-2010, som forudsatte overskud, ikke var blevet opfyldt, og at virksomheden ikke ville kunne blive overskudsgivende eller forrente den investerede kapital og honorere klagerens arbejdsindsats. SKAT godkendte derfor ikke fradrag for underskuddet, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010-2012. Dette medførte, at klageren ikke var berettiget til fradrag for underskud af virksomheden, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Retten lagde vægt på følgende:

• Rentabilitetskrav: I henhold til praksis, herunder Højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994, 364), skal driften af en landbrugsejendom, for at være erhvervsmæssig, tilsigte at opnå et rimeligt driftsresultat. Selvom der for deltidslandbrug gives en længere etableringsperiode, skal der være udsigt til et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter. Retten henviste også til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005 (SKM2005.519.LSR) og Retten i [by2]s dom af 18. november 2009 (SKM2009.747.BR).
• Manglende overskud: Virksomheden havde udvist underskud i 11 år siden etableringen, med undtagelse af et beskedent overskud på 1.287 kr. i 2005. Dette indikerer, at der ikke var udsigt til at opnå et resultat på 0 kr. eller overskud efter en længere årrække.
• Etableringsfase afsluttet: I modsætning til den tidligere Landsskatteretsafgørelse for indkomstårene 2000-2002, hvor virksomheden var i etableringsfasen, blev det lagt til grund, at kirsebærtræerne og virksomheden var fuldt etableret fra indkomståret 2008, som forventet af skønsmanden i den tidligere sag.
• Vedvarende negative dækningsbidrag: Klagerens virksomhed havde forholdsvis høje vedvarende udgifter til drift i forhold til den beskedne omsætning, hvilket resulterede i et negativt dækningsbidrag i alle de påklagede år. Dette forhindrede dækning af virksomhedens øvrige udgifter og afskrivninger.
• Omsætning under budget: Virksomhedens omsætning i 2009 og 2010 var væsentligt lavere end skønsmandens budgetterede tal.
• Vejrpåvirkning og EU-støtte: Klagerens forklaring om dårligt vejr og EU-støtte til polske bæravlere kunne ikke tillægges afgørende betydning, da underskuddet ikke blev anset for at være forbigående, og manglen på udsigt til overskud var vedvarende. Vejrpåvirkning anses som et vilkår inden for landbrugsdrift.

Retten anerkendte klagerens faglige forudsætninger for at drive virksomheden landbrugsfagligt forsvarligt, men dette var ikke tilstrækkeligt til at anse driften for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand, når rentabilitetskravet ikke var opfyldt.