Afslag på refusion af skat for sandsuger grundet sejlads i begrænset fart

Sagen omhandler [virksomhed1] A/S' anmodning om refusion af skat på 130.906 kr. for december 2013 vedrørende fartøjet "M/S [x1]" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde afslået anmodningen med den begrundelse, at fartøjets aktiviteter i den pågældende periode, primært gravning af rende og losning i sødepot ved [by1]/[by2], skulle anses for sejlads i begrænset fart. Dette medførte, at søtransportaktiviteterne udgjorde mindre end de krævede 50 % af driftstiden for måneden.

Rederiet argumenterede for, at SKATs fortolkning af refusionsreglerne var forkert, og at der ikke var hjemmel til at nægte refusion. De henviste til, at lignende sager fra 2011 (bl.a. SKM2011.818.LSR) verserede for Vestre Landsret, og anmodede om en afgørelse med genoptagelsestilsagn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og afviste selskabets anmodning om refusion af skat. Retten lagde til grund, at danske rederier kan opnå refusion efter Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2 og 3, for personer, der udfører arbejde om bord på fartøjer med en bruttotonnage på 20 t eller derover, forudsat at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 % af driftstiden.

Retten henviste til Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b, som definerer begrænset fart som sejlads på danske indsøer, indre vandveje og fjorde samt stationær virksomhed som havnefart. Det blev understreget, at Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 2 udvider denne definition til også at omfatte stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere.

Det blev yderligere fremhævet, at Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2 fastslår, at virksomhed inden for området for begrænset fart ikke anses som søtransport ved anvendelse af Sømandsbeskatningsloven § 10. Retten henviste også til EU-retningslinjer (2009/380/EF), hvor Danmark har oplyst, at udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde altid falder uden for DIS-ordningen.

Landsskatteretten fandt, at de udførte arbejdsopgaver i december 2013 ved [by1]/[by2] med rette skulle henføres til virksomhed i begrænset fart. Da søtransportaktiviteten for "M/S [x1]" i december 2013 udgjorde under 50 % af driftstiden, var selskabet ikke berettiget til den ansøgte refusion i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. Retten bemærkede desuden, at refusion sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse, og at 50 %-kravet skal være opfyldt for den virksomhed, der foregår inden for EU/EØS.