Afslag på refusion af skat efter sømandsbeskatningsloven for fartøj beskæftiget med oprensning i havne

Sagen omhandler et rederis anmodning om refusion af skat for februar måned 2013 for fartøjet "M/S [x1]" i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT havde givet afslag på refusionen på 104.356 kr., idet de vurderede, at fartøjets aktiviteter primært udgjorde "sejlads i begrænset fart", og at søtransportaktiviteterne derfor udgjorde mindre end de krævede 50 % for måneden.

Faktiske omstændigheder

Rederiets virksomhed består hovedsageligt af uddybning og oprensning af havbunden samt konstruktionsarbejder i søterritoriet, udført fra specialindrettede skibe. "M/S [x1]" var i februar 2013 beskæftiget med oprensning af materialer i og omkring "[havn1]" og stenfiskning i "[havn2] havn/sejlrende". Materialerne blev losset i et miljøbassin eller på pram 1-3 sømil væk. Rederiet havde opgjort søtransportaktiviteterne til 67,93 % og sejlads i begrænset fart til 32,07 %.

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT afviste refusionen med henvisning til, at opgaverne i "[havn1]" og "[havn2]" blev anset for arbejde udført i begrænset fart. Dette skyldes, at virksomhed med fartøjer i og omkring havne samt på danske fjorde i praksis anses for begrænset fart og ikke søtransport i relation til Sømandsbeskatningsloven § 10. SKAT henviste til Sømandsbeskatningsloven § 2, Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2, og Skatteministeriets meddelelse SKM2006.602.DEP. Da søtransportaktiviteterne for februar 2013 ifølge SKATs beregninger kun udgjorde 27,58 %, var betingelsen for refusion ikke opfyldt.

Selskabets opfattelse

Selskabet nedlagde påstand om, at SKATs fortolkning af refusionsreglerne var forkert, og at der ikke var hjemmel til at nægte refusion. Repræsentanten anførte, at sagen vedrørte samme problemstilling som tidligere Landsskatteretskendelser (SKM2011.818.LSR), der var indbragt for domstolene, og anmodede derfor om en kendelse med genoptagelsestilsagn.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at danske rederier, der driver virksomhed med stenfiskerfartøjer, herunder sandsugere, kan opnå refusion af skat i henhold til Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2 og 3 for personer, der udfører arbejde om bord, og som ikke er omfattet af Sømandsbeskatningsloven § 8. En central betingelse for refusion er, at fartøjet udfører søtransportaktiviteter i mindst 50 % af driftstiden.

Retten lagde til grund, at "begrænset fart" defineres som fart eller bugser- og bjærgningsvirksomhed med skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, indre vandveje og fjorde, samt anvendelse af skibe i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 1, nr. 3, litra a og b. Denne definition finder tilsvarende anvendelse for stenfiskerfartøjer og sandsugere, jf. Sømandsbeskatningsloven § 2, stk. 2.

Det blev yderligere fremhævet, at virksomhed inden for området for begrænset fart ikke anses som søtransport ved anvendelse af Sømandsbeskatningsloven § 10, jf. Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 13, stk. 2. Forarbejderne til loven og Danmarks oplysninger til EU-Kommissionen (2009/380/EF) understøtter, at udgravnings- eller opmudringsarbejder i og omkring havne eller i fjorde altid falder uden for DIS-ordningen.

Landsskatteretten fandt, at de udførte arbejdsopgaver i februar 2013 for "M/S [x1]" med rette skulle henføres til virksomhed i begrænset fart. Ved opgørelsen af refusionen efter Sømandsbeskatningsloven § 10, stk. 2 skal aktiviteter foretaget i begrænset fart ikke medtages. Retten bemærkede desuden, at refusion sker på grundlag af fartøjets faktiske anvendelse, og at rederier kan vælge mellem måneds- eller årsbasis for opgørelsen, jf. Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 9, Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 10 og Bekendtgørelse om beskatning af søfolk § 11.

Da rederiets skib "M/S [x1]" havde foretaget søtransportaktivitet under 50 % af driftstiden i februar 2013, kunne selskabet ikke få refusion for denne måned. Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.