Momsfritagelse for synsprøver - manglende dokumentation for vederlag

Sagen omhandler et anpartsselskab inden for optikerbranchen, der anmodede om nedsættelse af sit momstilsvar med 22.424 kr. for perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2012. Selskabet argumenterede for, at synsprøver var momsfritagne ydelser. SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at synsprøverne var leveret vederlagsfrit som en tilgift til salg af briller, og dermed ikke var omfattet af momsfritagelsen.

SKAT henviste til styresignalerne SKM2011.181.SKAT, SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT, der præciserer den momsmæssige behandling af salg af briller (momspligtigt) og synsprøver (momsfritagne, hvis leveret mod vederlag). SKATs vurdering var baseret på, at synsprøverne ikke var særskilt faktureret, og at fakturaen er kundens dokumentation for betalte ydelser. Ifølge Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1, nr. 5 og 7 skal fakturaer indeholde oplysninger om mængde og art af leverede ydelser samt afgiftsgrundlag. SKAT fremhævede også, at det er branchekutyme at markedsføre synsprøver som "gratis".

Selskabets repræsentant fastholdt, at der ikke var krav om særskilt angivelse af synsprøven på fakturaen, med henvisning til en Landsskatteretskendelse fra april 2016. Selskabet kunne dog ikke fremlægge fakturaer, men kun opgørelser over tilbagebetalingskravet og salg af glas.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og fandt, at det ikke var godtgjort, at selskabet i den omhandlede periode havde leveret selvstændige ydelser mod vederlag i form af synsprøver, der var omfattet af Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1. Retten bemærkede, at selskabet ikke havde fremlagt fakturakopier eller lignende, der kunne dokumentere særskilt betaling for synsprøverne.

Landsskatteretten henviste til:

• Momsloven § 4, stk. 1, som fastslår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag.
• Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, der fritager hospitalsbehandling og lægevirksomhed for afgift, og som implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c.
• EU-domstolens praksis, herunder sag 353/85 (Kommissionen mod Det Forenede Kongerige og Nordirland), der fastslår, at salg af goder ikke er omfattet af momsfritagelsen, medmindre de er i mindre omfang og uløseligt forbundet med tjenesteydelsen.
• EU-domstolens praksis vedrørende vurderingen af, om der foreligger én eller to selvstændige leverancer, herunder sag nr. C-349/96 Card Protection Plan Limited, sag nr. C-41/04 Levob Verzekeringen BV, og sag nr. C-111/05 Aktiebolaget NN. Disse domme understreger, at en samlet, konkret vurdering af alle omstændigheder er nødvendig, og at en enkelt økonomisk leverance ikke kunstigt må opdeles.

Retten lagde vægt på, at synsprøverne ikke var deklareret på fakturaerne, og at det i branchen er normalt at markedsføre synsprøver som "gratis". Dette understøttede SKATs vurdering af, at synsprøverne var leveret vederlagsfrit som en tilgift til salg af briller, og dermed ikke var omfattet af momsfritagelsen.