Landsskatteretten: Afgørelse om ejendomsavancebeskatning og genvundne afskrivninger ved salg af landbrugsejendom

Sagen omhandler to hovedspørgsmål vedrørende salg af en ejendom: hvorvidt salget kan anses for skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1 og om sælger skal beskattes af genvundne afskrivninger.

Ejendommen, der er på 11,8 ha og vurderet som landbrugsejendom, blev oprindeligt købt af spørgerens søn i 1992, overdraget til sønnens far (spørgerens ægtefælle) i 1997 med en aftale om succession, og derefter overdraget til spørgeren som særeje i 2009. Spørgeren boede på ejendommen frem til salget i 2012. I perioden 1997-2006 var ca. 4 ha bortforpagtet til juletræer, mens resten var henlagt til græsning/brak eller natur. Fra 2006 til 2012 var juletræsarealet skov/rekreativt område, og der blev ikke drevet erhvervsmæssig virksomhed. Spørgeren modtog dog tilskud for registrerede betalingsrettigheder og miljøgræs under MVJ-ordningen, som krævede, at arealerne var "landbrugsarealer". Ejendommen blev solgt som en landbrugsejendom, og køberne fortsatte med landbrugsmæssig anvendelse.

Skatterådets afgørelse

Skatterådet besvarede begge spørgsmål benægtende. Vedrørende spørgsmål 1 lagde Skatterådet vægt på, at ejendommen på afståelsestidspunktet fortsat var vurderet som en landbrugsejendom, og at der blev modtaget tilskud, der forudsatte landbrugsmæssig aktivitet. Dette betød, at ejendommen bevarede sin landbrugsmæssige karakter og derfor ikke opfyldte betingelserne for skattefritagelse efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8. Skatterådet henviste til praksis, herunder SKM2003.11.DEP og SKM2012.176.LSR, der understreger, at det afgørende er ejendommens faktiske benyttelse, men at vurderingsmæssig status og manglende omvurdering er væsentlige indikatorer.

Vedrørende spørgsmål 2 fandt Skatterådet, at spørgeren skulle beskattes af genvundne afskrivninger. Dette skyldtes, at selvom successionen fra søn til far i 1997 ikke havde hjemmel i Kildeskatteloven § 33 C, så skulle parterne behandles, som om de havde succederet, da de faktisk havde gennemført dispositionen med succession. Skatterådet henviste til domme som SKM2013.423.VLR, der ifølge Skatterådet, stadfæster et generelt princip om, at skatteydere behandles efter det regelsæt, de har anset sig berettiget til at anvende, uanset om der var retmæssig hjemmel hertil. Skatterådet anså en tidligere afgørelse, SKM2008.682.SR, for forældet.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at begge spørgsmål skulle besvares bekræftende. Klageren argumenterede for, at det er ejendommens faktiske benyttelse på afståelsestidspunktet, og ikke dens vurderingsmæssige status, der er afgørende for den skatteretlige kvalifikation. Da ejendommen udelukkende blev anvendt til privat bebølse og ikke til erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed, burde salget være skattefrit efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8. Klageren anførte, at modtagelse af "Enkeltbetaling" ikke nødvendigvis sidestilles med erhvervsmæssig landbrugsvirksomhed i skattemæssig henseende. Klageren henviste til SKM2003.11.DEP og et ikke-offentliggjort bindende svar (sag 12-0201314) som støtte for, at ejendomme over 5,5 ha også kan afstås skattefrit.

Vedrørende genvundne afskrivninger fastholdt klageren, at der ikke var hjemmel til at beskatte hende, da successionen fra søn til far i 1997 var uden hjemmel i Kildeskatteloven § 33 C. En fejl i sønnens selvangivelse fra 1997 var forældet, og der var ikke hjemmel til at beskatte den hos klageren. Klageren henviste til SKM2008.682.SR, som ifølge klageren, støttede, at der ikke skulle beskattes genvundne afskrivninger, hvis der ikke var hjemmel til succession. Klageren afviste Skatterådets fortolkning af de senere domme og argumenterede for, at forældelsesfristerne i Skatteforvaltningsloven § 26 og Skatteforvaltningsloven § 27 var udløbet for indkomståret 1997.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse vedrørende spørgsmål 1, men ændrede afgørelsen vedrørende spørgsmål 2.

Spørgsmål 1: Skattefrit salg efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8

Landsskatteretten fandt, at afgørelsen om, hvorvidt salget af ejendommen skulle beskattes efter Ejendomsavancebeskatningsloven § 8 eller Ejendomsavancebeskatningsloven § 9, afhang af, om ejendommen på afståelsestidspunktet fortsat havde karakter af en landbrugsejendom i henhold til Vurderingsloven § 33, stk. 1. Retten lagde vægt på følgende faktorer:

• Arealets størrelse: Ejendommen var på 11,8 ha, hvilket er over den typiske grænse på 5,5 ha for bebølsesejendomme.
• Benyttelse og tilskud: Selvom klageren ikke drev aktiv landbrugsmæssig drift, modtog hun MVJ-tilskud (Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger) for arealer, der var registreret som "landbrugsarealer" (kode 254). Dette indikerer en fortsat landbrugsmæssig tilknytning.
• Overdragelse: Ejendommen blev overdraget til køberne som en landbrugsejendom, og køberne udnyttede den efterfølgende landbrugsmæssigt.
• Manglende omvurdering: Ejendommen blev ikke søgt omvurderet til en bebølsesejendom i klagerens ejertid.

På baggrund af en samlet vurdering, især med henblik på arealets størrelse og ejendommens generelle karakter og udnyttelsesmulighed, fandt Landsskatteretten, at ejendommen i overvejende grad havde bevaret sin karakter af en landbrugsejendom. Salget var derfor omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven § 9 og ikke Ejendomsavancebeskatningsloven § 8.

Spørgsmål 2: Beskatning af genvundne afskrivninger

Landsskatteretten ændrede Skatterådets afgørelse og besvarede spørgsmål 2 med "Ja", hvilket betyder, at klageren ikke skulle beskattes af genvundne afskrivninger.

Retten fastslog, at den oprindelige succession fra søn til fader i 1997 ikke havde hjemmel i Kildeskatteloven § 33 C, da forældre ikke var omfattet af den personkreds, der kunne succedere. Selvom der i skødet var aftalt succession, var den ikke lovmæssigt gyldig.

Landsskatteretten afviste SKATs argument om et generelt princip, hvorefter faktisk foretagne afskrivninger af ét skattesubjekt skulle indgå ved opgørelsen af genvundne afskrivninger hos et andet skattesubjekt, når betingelserne for succession ikke var opfyldt. Da der ikke var hjemmel til successionen i 1997, kunne klageren ikke beskattes af genvundne afskrivninger, der stammede fra afskrivninger foretaget af sønnen, ved salget i 2012. En manglende selvangivelse af genvundne afskrivninger som følge af en ugyldig succession skulle sidestilles med en udeholdt skattepligtig fortjeneste hos overdrageren (sønnen) i salgsåret, jf. den dagældende Afskrivningslov § 29, stk. 1.