Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Emner
Underemner
Eksterne links
Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en klagers indkomst for 2009. Klageren var arbejdssøgende og havde selvangivet en indkomst på 0 kr. SKAT konstaterede, at klagerens husstand havde et negativt privatforbrug på -33.048 kr.
På den baggrund foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten bestående af to dele:
Klageren argumenterede imod forhøjelserne med henvisning til, at han ikke havde modtaget leje, at han boede sammen med sine forældre, at hans børn ikke gik i institution, og at han havde optaget en kassekredit. Landsskatteretten fandt ikke disse argumenter tilstrækkelige til at tilsidesætte SKATs skøn og stadfæstede afgørelsen.
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.
Landsskatteretten fandt, at indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten lagde vægt på, at klagerens niece vederlagsfrit havde benyttet lejligheden. Når en ejendom stilles til rådighed for en nærtstående vederlagsfrit eller til en leje væsentligt under markedslejen, skal ejeren beskattes af den objektive udlejningsværdi (markedslejen).
SKATs skøn over markedslejen var baseret på den leje, klageren efterfølgende opkrævede i 2010, og blev anset for berettiget. Forhøjelsen på 10.000 kr. blev derfor fastholdt.
Landsskatteretten fastslog, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. En sådan skønsmæssig forhøjelse er berettiget, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt.
SKATs privatforbrugsopgørelse viste et negativt privatforbrug for husstanden på -33.048 kr. i 2009. Dette gav SKAT grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for at nå et rimeligt privatforbrug.
Klagerens forklaringer om, at han boede sammen med sine forældre, at hans børn ikke gik i institution, og at han havde optaget en kassekredit, blev ikke anset for tilstrækkelige til at tilsidesætte SKATs skøn. Efter forhøjelsen lå husstandens privatforbrug på niveau med gennemsnittet fra Danmarks Statistik, hvilket retten fandt rimeligt.
Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse fuldt ud.

Skatteministeriet har offentliggjort de nye beløbsgrænser for 2025 og 2026, hvor en markant regulering på 4,8 pct. i 2026 vil ændre personfradrag, topskat og beskæftigelsesfradrag.



Sagen omhandler en klage over SKATs skønsmæssige forhøjelse af en taxivognmands indkomst for indkomståret 2008. SKAT havde forhøjet indkomsten med 800.000 kr. på baggrund af et konstateret negativt privatforbrug og mangelfuld bogføring i virksomheden. Klageren anførte, at forhøjelsen var uberettiget, og at SKATs privatforbrugsopgørelse var fejlbehæftet, da den ikke medregnede flere skattefrie indtægter.
Klageren, der driver en vognmandsvirksomhed, blev i 2009 stoppet i tolden med et større kontantbeløb. Han forklarede, at pengene stammede fra venner/familie til køb af en lejlighed i Danmark, som dog ikke blev til noget, hvorefter han var på vej for at betale pengene tilbage. Klageren oplyste desuden at have modtaget 200.000 kr. kontant som udbetaling ved et de facto salg af en ejendom i 2008, samt cirka 250.000 kr. i kontante bryllupsgaver ved sin søns bryllup i 2007. Endvidere havde klageren opnået en fortjeneste på 83.900 kr. ved køb og salg af en Mercedes-Benz i 2008.
Skattestyrelsen sender breve til hovedaktionærer med et urealistisk lavt privatforbrug for at sikre korrekt skattebetaling og mindske et skattegab på milliarder af kroner.
Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.
SKAT begrundede den skønsmæssige forhøjelse med, at der ikke var ført et korrekt og dagligt afstemt kasseregnskab, hvilket berettigede en skønsmæssig ansættelse i henhold til Skattekontrolloven § 5, stk. 3. SKATs privatforbrugsopgørelse viste et negativt privatforbrug på 510.880 kr., hvilket indikerede udeholdte skattepligtige indtægter. SKAT forhøjede indkomsten med 800.000 kr. for at opnå et acceptabelt privatforbrug på 289.120 kr. SKAT afviste klagerens forklaringer om de kontante beløb på grund af manglende dokumentation og fastholdt, at den hjemmeboende søns privatforbrug skulle indgå i husstandens samlede forbrug.
Klagerens repræsentant bestred SKATs ret til at tilsidesætte regnskabet og anførte, at det gav et retvisende billede. Det blev fremhævet, at klagerens vognmandsvirksomhed var særdeles veldrevet med en omsætning, der lå 23% over branchegennemsnittet, hvilket gjorde yderligere indtægter usandsynlige. Repræsentanten argumenterede for, at SKATs privatforbrugsopgørelse var forkert, da den ikke medregnede de skattefrie indtægter fra ejendomssalget (200.000 kr.), bilsalget (83.900 kr.) og bryllupsgaverne (250.000 kr.). Det blev også anført, at den hjemmeboende søn bidrog til familiens økonomi, og at hans forbrug ikke skulle belaste klagerens privatforbrugsberegning. Klageren henviste til et vejledende rådighedsbeløb fra gældssaneringsbekendtgørelsen som et mere passende niveau for privatforbrug.
SKAT fastholdt sin ret til skønsmæssig ansættelse, men accepterede at nedsætte forhøjelsen med 82.275 kr. for den skattefri fortjeneste ved bilsalget. SKAT argumenterede for, at et negativt privatforbrug fritog dem fra at påvise kilden til udeholdte indtægter. SKAT mente desuden, at en eventuel indtægt fra ejendomssalget ville være skattepligtig, da klager ikke havde beboet ejendommen. SKAT fastholdt, at det skønnede privatforbrug var rimeligt for husstanden, også i lyset af de omkringliggende indkomstår.

Sagen omhandlede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagers indkomst for indkomståret 2011 med 120.000 kr. Baggrunden for ...
Læs mere
Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed og skønsmæssig forhøjelse a...
Læs mereForslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, lov om kommunal indkomstskat, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)