Skønsmæssig forhøjelse af indkomst på grund af negativt privatforbrug og vederlagsfri udlejning til nærtstående

Sagen omhandler en skønsmæssig forhøjelse af en klagers indkomst for 2009. Klageren var arbejdssøgende og havde selvangivet en indkomst på 0 kr. SKAT konstaterede, at klagerens husstand havde et negativt privatforbrug på -33.048 kr.

På den baggrund foretog SKAT en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten bestående af to dele:

1. Overskud ved udlejning (10.000 kr.): Klageren havde vederlagsfrit stillet sin lejlighed til rådighed for sin niece. SKAT fastsatte en skattepligtig lejeindtægt baseret på den objektive udlejningsværdi (markedsleje), som blev skønnet ud fra lejen i det efterfølgende år.
2. Honorar (480.000 kr.): For at korrigere for det negative privatforbrug og sikre et antageligt forbrugsniveau for husstanden, forhøjede SKAT indkomsten skønsmæssigt. Skønnet var baseret på gennemsnitstal fra Danmarks Statistik for en tilsvarende husstand.

Klageren argumenterede imod forhøjelserne med henvisning til, at han ikke havde modtaget leje, at han boede sammen med sine forældre, at hans børn ikke gik i institution, og at han havde optaget en kassekredit. Landsskatteretten fandt ikke disse argumenter tilstrækkelige til at tilsidesætte SKATs skøn og stadfæstede afgørelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse på begge punkter.

Overskud ved udlejning

Landsskatteretten fandt, at indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4. Retten lagde vægt på, at klagerens niece vederlagsfrit havde benyttet lejligheden. Når en ejendom stilles til rådighed for en nærtstående vederlagsfrit eller til en leje væsentligt under markedslejen, skal ejeren beskattes af den objektive udlejningsværdi (markedslejen).

SKATs skøn over markedslejen var baseret på den leje, klageren efterfølgende opkrævede i 2010, og blev anset for berettiget. Forhøjelsen på 10.000 kr. blev derfor fastholdt.

Honorar/Lønindkomst

Landsskatteretten fastslog, at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis en skatteyder ikke har selvangivet fyldestgørende, jf. Skattekontrolloven § 5, stk. 3. En sådan skønsmæssig forhøjelse er berettiget, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt.

SKATs privatforbrugsopgørelse viste et negativt privatforbrug for husstanden på -33.048 kr. i 2009. Dette gav SKAT grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst for at nå et rimeligt privatforbrug.

Klagerens forklaringer om, at han boede sammen med sine forældre, at hans børn ikke gik i institution, og at han havde optaget en kassekredit, blev ikke anset for tilstrækkelige til at tilsidesætte SKATs skøn. Efter forhøjelsen lå husstandens privatforbrug på niveau med gennemsnittet fra Danmarks Statistik, hvilket retten fandt rimeligt.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse fuldt ud.