Landsskatteretten: Gevinst på gæld i fremmed valuta – Non-recourse lån – Kommanditists hæftelse

Sagen omhandlede, hvorvidt klageren som kommanditist i K/S [virksomhed1] realiserede en skattepligtig gevinst på gæld i fremmed valuta. Dette skete som følge af, at gæld til [finans1] bortfaldt ca. 5 måneder efter, at kommanditselskabet havde solgt ejendomme til en pris, der ikke dækkede den 1. prioriterede gæld til [finans1].

Faktiske oplysninger

Klageren tegnede i 1998 fem kommanditandele i K/S [virksomhed1], hvis formål var at drive hotelvirksomhed i England. Selskabet erhvervede tre hoteller, finansieret primært via et 1. prioritetslån fra [finans1] på 5.769.705 GBP. Lånet var ydet på non-recourse vilkår, hvilket betød, at [finans1]s krav var begrænset til ejendommene og ikke udvidede sig til kommanditisterne eller deres aktiver.

I januar 2010 solgte K/S [virksomhed1] to af hotellerne for i alt 2.590.000 GBP, et beløb der tilgik [finans1] som afdrag på gælden. Efter salget udgjorde restgælden til [finans1] den 12. juli 2010 3.325.302,16 GBP, som bestod af den resterende hovedstol samt tilskrevne renter og en "Break Fee". Den 14. juli 2010 blev denne restgæld debiteret på kommanditselskabets konto hos [finans1], hvilket indebar, at gælden bortfaldt uden faktisk indbetaling fra kommanditselskabet.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens indkomst for 2010 med 1.729.547 kr. (netto 1.421.178 kr.) med henvisning til Kursgevinstloven § 23. SKAT argumenterede, at gevinst på gæld i fremmed valuta er skattepligtig, og at gældseftergivelsen ikke var omfattet af Kursgevinstloven § 24, da indfrielsen skete i overensstemmelse med lånevilkårene. SKAT opgjorde den skattepligtige gevinst som følger:

SKAT henviste til SKM2010.42 BR som støtte for, at en singulær gældseftergivelse er skattepligtig.

Klagerens opfattelse

Klageren nedlagde påstand om, at forhøjelsen af hans indkomst i 2010 skulle nedsættes til 0 kr., og at konsekvensændringerne for virksomhedsordningen skulle tilbageføres. Klageren argumenterede, at han ikke havde realiseret en skattepligtig kursgevinst, da han ikke var blevet frigjort for gæld. Kommanditisternes hæftelse var begrænset til deres indskud, og lånet var et non-recourse lån, hvor kreditor alene kunne søge fyldestgørelse i ejendommen. Det var kommanditselskabet, der som selvstændig juridisk person havde indgået låneaftalen, og [finans1] kunne ikke indkræve restgæld hos kommanditselskabet eller kommanditisterne.

Klageren fremhævede, at faktum i SKM2010.42 BR adskilte sig væsentligt, da den sag omhandlede en direktør, der personligt blev frigjort for gæld. Klageren henviste desuden til SKM2007.896 LSR, hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at beskatte en debitor af en gældseftergivelse. Klageren anførte, at selvom et kommanditselskab er skatteretligt transparent, hæfter den enkelte kommanditist ikke for selskabets gæld, og der var derfor ikke sket en frigørelse for en forpligtelse, som investor havde over for kreditor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten lagde til grund, at et kommanditselskab ikke er et selvstændigt skattesubjekt, hvorfor en vurdering af, om der er realiseret en gevinst på gæld i fremmed valuta, skal ske i forhold til kommanditisterne.

Flertallets begrundelse

Tre retsmedlemmer udtalte, at:

• Lånet fra [finans1] var ydet på non-recourse vilkår, hvilket betød, at [finans1] alene kunne holde sig til ejendommen, og at kommanditisterne ikke hæftede personligt for den del af restgælden, der oversteg ejendommens værdi.
• Salget af ejendommene medførte derfor ikke en gældseftergivelse, der kunne beskattes hos kommanditisterne.
• Da [finans1] som følge af lånevilkårene ikke havde krav på mere end ejendommen, var fordringens værdi for kreditor på salgstidspunktet lig med ejendommens værdi. Dermed var betingelsen i Kursgevinstloven § 23, jf. Kursgevinstloven § 21, om at gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor, ikke opfyldt.
• Det forhold, at klageren i tidligere år havde afskrevet på det fulde lånebeløb og fratrukket renter, udgjorde ikke hjemmel til beskatning.

Flertallet stemte for at give klagerens påstand medhold.

Retsformandens mindretalsbegrundelse

Retsformanden udtalte, at:

• Det var ubestridt, at kommanditselskabet og dermed kommanditisterne havde påtaget sig en reel retlig forpligtelse til at forrente og afdrage gælden, hvilket var understøttet af de fratrukne renteudgifter.
• [finans1] fastholdt sit krav på 3.325.302 GBP efter salget af ejendommene.
• Nedskrivningen af gælden på 3.325.302 GBP, der skete ca. 5 måneder efter salget, medførte en realiseret gevinst for kommanditselskabet og dermed kommanditisterne.
• Kursgevinstloven § 23 skal anvendes direkte, uden henvisning til Kursgevinstloven § 21, hvilket stemmer overens med bestemmelsens ordlyd og forarbejder.

Retsformanden stemte derfor for at stadfæste SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Retten traf afgørelse i overensstemmelse med stemmeflertallet og nedsatte SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for 2010 til 0 kr.

Nedsættelsen af indkomsten i 2010 medførte, at SKATs konsekvensændringer for disponeringen i virksomhedsordningen for 2011 og 2012 blev tilbageført til det selvangivne.